Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feldspat, Fællesnavn for en Gruppe af Mineraler - Feldspatmel, fint malet Feldspat, har undertiden været bragt i Forslag som Gødning - Feldwebel er i Tyskland og Østerrig Navnet paa Kompagniets første Underofficer - Fele (norsk *c: Violin), sv. fela, oldnordisk fiðla - Félegyháza (Kiskunfélegyháza), By i Mellemungarn, Komitat Pest - Feletz, Charles Marie Dorimond, Abbé de, fr. Kritiker, (1767-1850) - Félibien, André, fr. Arkæolog, (1619-1695) - Félibre er den officielle Betegnelse for Medlemmerne af det moderne, nyprovençalske Digterforbund (lou felibrige)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oligoklaskrystaller er bl. a. Arendal og Ramfos ved
Snarum i Norge.
V. Kalk-F. ell. Anortit (Amfodelit,
Biotin, Christianit, Cyclopit,
Diploit) bestaar af 43 % Kiselsyre, 37 % Lerjord
og 20 % Kalk, svarende til Formlen CaAl2Si2O8.
Skønt den kem. Formel saaledes er meget
afvigende fra den hos Natron-F., er dog Albit og
Anortit fuldkommen isomorfe, og de ovf. nævnte
Kalknatron-F. danner i alle Henseender en jævn
Overgangsrække mellem dem. Vægtfylden er
2,76. Smukke farveløse Krystaller findes bl. a.
ved Vesuv; Mineralet er især udbredt i
kiselsyrefattige Eruptivbjergarter; forekommer
ogsaa i enkelte Meteorsten.
De til Undergrupperne III, IV og V hørende
F. kaldes med et Fællesnavn Plagioklaser
(ɔ: skævt spaltende). De er uden nøjere
Undersøgelse vanskelige at kende fra hinanden.
VI. Baryt-F., hvortil hører to Mineraler:
Hyalofan har Krystalform som Ortoklas, men
indeholder foruden dennes Bestanddele ogsaa
Baryt (K2O.BaO.2Al2O3.8SiO2). Den er sjælden;
den findes i farveløse Krystaller i den for sin
Rigdom paa sjældne Mineraler bekendte
Dolomit i Binnenthal i Wallis, ogsaa ved Jakobsberg
i Vermland. Celsian er triklin uden dog at
være nærmere beslægtet med nogen af de andre
F.; Sammensætningen er BaAl2Si2O8; den findes
i Manganminer ved Jakobsberg i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Feldspatmel, fint malet Feldspat, har
undertiden været bragt i Forslag som Gødning
i St f. de dyrere Kalisalte fra Stassfurt.
Omhyggelig sammenlignende Forsøg har imidlertid
vist, at F. har været næsten ganske uvirksomt,
idet Planterne ikke har kunnet tilegne sig
Kaliet af de paagældende uopløselige
Forbindelser.
K. H-n.
Feldwebel [’fæltve.bəl] er i Tyskland og
Østerrig Navnet paa Kompagniets første
Underofficer. Benævnelsen fandtes allerede paa
Landsknægtenes Tid, men medens han
dengang ogsaa havde med Mandskabets taktiske
Uddannelse at gøre og førte Forhandlingerne
mellem Kaptajnen og Landsknægtene ang.
Betingelserne for deres Indtræden i Tjenesten, er
hans Virksomhed i Tyskland nu væsentligst
uden for Geledet. Han har saaledes Opsyn med
den indre Orden, fører Kompagniets
Rapportbog, Regnskabsvæsen og Lister og sørger for,
at Befalingerne kommer til Vedk.’s Kundskab.
Ved Rytteriet og Artilleriet benævnes han
Vagtmester. F., der svarer til den danske
Stabssergentsgrad, m. H. t. Tjenesteforretninger
nærmest til »Kommandounderofficeren«, bærer
Officerssabel.
B. P. B.
Fele (norsk ɔ: Violin), sv. fela, oldnordisk
fiðla. Den fællesgermanske Benævnelse (holl.
vedel, eng. fiddle, tysk Fiedel) hører, ligesom
fiol(in), til m. lat. vitula, hvis Etymologi er
dunkel. Man ved ikke engang, om Ordet opr.
er germansk ell. romansk.
H. F.
Félegyháza [’fe.lædзa.zå]
(Kiskunfélegyháza), By i Mellemungarn, Komitat Pest,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Pest-Szegedin,
bar (1910) 18822 Indb. (som Kommune 34924
Indb.), Magyarer, der overvejende bekender sig
til den kat. Religion. Den har et nymodens
Præg, da den efter i 17. Aarh. at være blevet
fuldstændig ødelagt af Tyrkerne først atter blev
opbygget i 18. Aarh.; særlig kan fremhæves det
ny smukke Raadhus. Den har betydelig
Mølledrift, store Kvægmarkeder og Avl af Tobak,
Frugt og Vin paa det 160 km2 store, frugtbare
Bydistrikt.
G. Ht.
Feletz [fö’læs], Charles Marie
Dorimond, Abbé de, fr. Kritiker, (1767-1850),
studerede Teologi, blev under Revolutionen, da
han nægtede at sværge til den ny Forfatning,
deporteret til Brest, hvor han et helt Aar var
interneret paa en Ponton, undløb efter 9.
Thermidor og holdt sig længe skjult, indtil han 1801
dukkede op i Paris. Han skrev nu først i
Journal des débats, senere i Mercure de France,
elegante og aandrige Artikler efter klassisk
Tradition, der paa ny reagerede mod
Terrorismens hensynsløse Grovhed. Hans Feuilletoner
samledes i Mélanges de philosophie, d’histoire
et de littérature (6 Bd 1828) og Jugements
historiques et littéraires (1840). 1820 optoges han
i Akademiet.
S. Ms.
Félibien [feli’biæ], André, fr. Arkæolog,
f. i Chartres 1619, d. 1695. Som
Gesandtskabssekretær i Rom fik han Lejlighed til at drive
kunstarkæologiske Studier; hjemkommen blev
han kgl. Historiograf, 1671 Sekretær ved
Arkitekturakademiet; Medlem af Académie des
inscriptions. Betydeligste Værker: Entretiens sur
les vies et les ouvrages des plus excellents
peintres anciens et modernes (3 Bd, 1666-88, ny
Udg. 1706, 5 Bd), Description sommaire du
château de Versailles (1674 og 1703) og
Description des tableaux, des statues etc. des maisons
royales (1677). Sønnerne François (1658-
1733) og Michel (1666-1719) F. var ligeledes
Forf. af kunsthistoriske og arkæol. Værker.
A. Hk.
Félibre [fe’li.br] er den officielle Betegnelse
for Medlemmerne af det moderne,
nyprovençalske Digterforbund (lou felibrige). I sin
moderne Form gaar den Bevægelse, som F. er
Udtryk for og bygger paa, tilbage til Beg. af
19. Aarh., da Middelalderens provençalske Litt.
begyndte at blive bekendt og beundret i videre
Kredse, og da de fr. Folkemaal blev Genstand
for Ringeagt og Forfølgelse under Revolutionens
og Kejserdømmets Centralisationsbestræbelser.
Sydfrankrigs folkelige Nationalfølelse, der
aldrig hverken sprogligt ell. litterært havde
været helt udslukt, blussede nu op med fornyet
Styrke og Klarhed. Dog varede det lige til
Midten af Aarh., før det lykkedes at samle og
organisere Bestræbelserne for at rense
Sproget, hæve den litterære Smag og vække
Interesse for provençalsk Historie, Folkeminder og
Skikke. Søndag den 21. Maj 1854 var 7 unge
Provençalere (F. Mistral, J. Roumanille, Th.
Aubanel, A. Mathieu, A. Tavan, J. Brunet og
P. Giéra) forsamlede paa Giéra’s Villa
Font-Ségugne ved Landsbyen
Château-Neuf-de-Gadagne, et Par Mil fra Avignon. Det var en
tvangfri Sammenkomst i muntre, festlige
Former, som saa mange andre i de Aar, hvor
omtr. den samme lille Kreds af Digtere mødtes
i fælles Begejstring for alt, hvad der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
