Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feloni (eng. felony). Efter den opr. Bet. forstaar man ved F. Brud paa Troskabspligten i Lensforhold - Felpel, langhaaret Fløjl, - Fels (Fils, FL: Flus, Fulu), alm. kaldet Delila, en marokkansk Mønt af Kobber og Zink. - Felsberg. Bjerg i Qdenwald, Storhertugdømmet Hessen - Felsing, tre tyske Kobberstikkere. - Felsit, den oftest lyse, tætte Hovedmasse i de under Kvartsporfyrer sammenfattede eruptive (vulkanske) Stenarter. - Felsit-Fels, Felsit-Porfyr, se Felsit. - Felskov-Rev, SV. f. Stevns, skyder sig fra Pynten Ø. f. Højstrup ud i sydøstlig Retning - Felsofyr, se Felsit. - Felsosfæritter, se Felsit. - Felsøbanyit er et vandholdigt Aluminiumsulfat af hvid Farve fra Felsø-banya i Ungarn. - Felt, Betegnelse for det heraldiske Skjolds Flade; deles Skjoldet fremkommer fl. Felter - Felt (Grube-F.) er det iflg. Bjergloven udmaalte Areal, inden for hvis Grænser Mutheren kan drive Gruber - Felt (fys.), Omraade - Felt. Udtryk som »Løbet har et F. paa 9 Heste«, betegner i Væddeløbssproget, at 9 Heste deltager i det paagældende Løb - Feltaffutage, se Affutage S. 216. - Feltalter kaldes et for Feltgudstjeneste indrettet Alter - Feltarme (Felthær) kaldes den til den egl. Krigsføring i aaben Mark bestemte Del af Hæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men dette har nu kun mindre Interesse, idet
Forskellen ved Sagernes formelle Behandling
paa væsentlige Punkter er ophævet.
K. Hch.
Felpel [’fælpæl’], langhaaret Fløjl, f. Eks.
Hatte-F. Silke-F. benyttes undertiden til
Imitation af Pelsværk, især til Besætninger.
K. M.
Fels (Fils, Fl.: Flus, Fulu), alm. kaldet
Delila, en marokkansk Mønt af Kobber og Zink.
Felsberg [’fælsbærk]. Bjerg i Odenwald,
Storhertugdømmet Hessen, er 516 m højt og
bestaar af Diorit. Mærkelige er de kolossale, løse
Blokke, der ligger spredte paa Bjergets sydlige
og sydøstlige Skraaning (»Felsenmeer«).
G. Ht.
Felsing [’fælzeŋ], tre tyske Kobberstikkere.
Den ældste af dem, Johann Conrad F., f.
i Giessen 1766, d. 1819 i Darmstadt, var en flink
Tekniker, men som Kunstner uden Bet. Bedst
kendte er hans 108 pyntelige botaniske
Illustrationer. - Ogsaa hans ældste Søn Johann
Heinrich F., f. 1800, d. 1875, var væsentlig
Tekniker og har indlagt sig Fortjeneste ved i
Darmstadt at oprette et udmærket
Kobbertrykkeri, der fra hans Dødsaar drives i Berlin af
hans Sønner og hører til Europas største og
meste ansete. Den yngre Søn, Georg Jakob
F., f. i Darmstadt 1802, d. smst. 1883, var en
Kobberstikker af Rang og af en Popularitet,
som næppe er blevet mange nyere til Del;
noget af den skyldes vel hans Arbejders store,
jævnligt helt raffinerede Gennemførelse og
indsmigrende Virkning, meget dog ogsaa solidere
Egenskaber. Hans Øje for det givne Forbilledes
Linier var skarpt, han forstod at modelere med
Gravstikken og at give Dybde i Planerne, og
ved alvorlige Studier havde han udviklet sin
naturlige Sans for hver af de gode Mestres
ejendommelige Stil. Havde han ikke i nogen
Grad savnet Evne til helt at trænge ind i
Figurernes fysiognomiske Udtryk, at
individualisere og træffe den rette sjælelige Stemning,
vilde han kunne regnes bl. de ypperste. Efter
sin foreløbige Uddannelse hjemme gik han i
Lære hos den fortræffelige Longhi i Milano og
var hos ham 4 Aar, tegnede efter Antikken og
nøgen Model og stak; senere arbejdede han i
Firenze under Morghen; atter i Milano vandt
han der Akademiets store Guldmedaille. Senere
fordybede han sig i Rom i den gl. Kunst, af
hvis Mesterværker han gengav en Del, hvorved
han erhvervede sig Udnævnelse til Æresmedlem
ved Akademierne i Firenze, Milano, Berlin,
Petrograd og Paris. Efter et tiaarigt Ophold i
Italien vendte han tilbage til Tyskland og stak
der adskilligt efter ansete nytyske Navne som
Bendemann (Jeremias paa Jerusalems Ruiner),
W. Kaulbach, Hoffmann - som man ser, just
ikke de bedste. Hans Hovedværker bliver altid,
hvad han har udført efter ital.
Renaissancemestre som Rafael’s Violinspiller og Madonna
Colonna, Lionardos: »Kristus bl. de Skriftlærde«
(London), Correggio’s Sposàlizio (Neapel),
Andrea del Sarto o. a. Hans Opustal er ikke
stort, næppe mere end 30, hvad den meget
omhyggelige Udførelse jo noksom forklarer. De
gode Aftryk af hans Blade er kostbare, men
der foreligger af de fleste tarvelige Tryk efter
stærkt forstaaede og fabrikmæssigt behandlede
Plader.
S. M.
Felsit betegner i Stenartlæren den oftest
lyse (graa, røde, brune), tætte Hovedmasse i
de under Fællesnavnet Kvartsporfyrer
sammenfattede eruptive (vulkanske) Stenarter.
- F. viser sig under Mikroskopet at bestaa af
Feldspat og Kvarts; ofte er dog Strukturen saa
finkrystallinsk, at de enkelte Smaabestanddele
selv ved stærk Forstørrelse ikke kan
bestemmes sikkert - man taler da om Mikro-F. -
og i saadanne Tilfælde viser Smaabestanddelene
sig hyppig ordnede i radialstraalede Kugler, de
saakaldte Felsosfæritter eller
Mikro-F.-Sfærolitter. - Bjergarter, som alene bestaar af
F., kaldes F.-Fels; i Alm. indeholder F. dog
talrige for det blotte Øje synlige Krystaller af
Feldspat ell. Kvarts ell. begge, og Bjergarten
kaldes da F.-Porfyr ell. Felsofyr. Mange
Forf. anvender dog kun disse Navne, naar de
synlige Krystaller alene bestaar af Feldspat og
ikke Kvarts; til saadanne F.-Porfyrer i
snævrere Forstand hører f. Eks. den bekendte
smukke mørkebrune Porfyr fra Elfdalen i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Felsit-Fels, Felsit-Porfyr, se Felsit.
Felskov-Rev, SV. f. Stevns, skyder sig fra
Pynten Ø. f. Højstrup ud i sydøstlig Retning.
Det er tæt belagt med store Sten og falder
stejlt af.
G. F. H.
Felsofyr, se Felsit.
Felsosfæritter, se Felsit.
Felsøbanyit [’fælsøba.’njit] er et
vandholdigt Aluminiumsulfat af hvid Farve fra
Felsøbanya i Ungarn.
(N. V. U.). O. B. B.
Felt, Betegnelse for det heraldiske Skjolds
Flade; deles Skjoldet fremkommer fl. Felter
(Se Heraldik). De kvadratiske Figurer paa
et Brætspil kaldes ogsaa F.
Felt (Grube-F.) er det iflg. Bjergloven
udmaalte Areal, inden for hvis Grænser
Mutheren kan drive Gruber. - Udstrækning i F.
er det samme som Udstrækning i Strøg (se
Strøg). Dragning (ell. Fald) i F. kaldes
en fra Faldlinien afvigende Retning, som paa
Steder ofte følger nedover mod Dybet i St f.
Faldlinien.
A. G.
Felt (fys.), Omraade. Et Synsfelt er det
Omraade, man paa een Gang kan overse, f.
Eks. med en Kikkert; et magnetisk ell. elektrisk
F. er et Rum, hvori der virker magnetiske ell.
elektriske Kræfter. Se Elektrostatik og
Magnetisme.
K. S. K.
Felt. Udtryk som »Løbet har et F. paa 9
Heste«, »Løbet har 9 Heste i F.« betegner i
Væddeløbssproget, at 9 Heste deltager i det
paagældende Løb.
(C. G. B.). O. P.
Feltaffutage [-afu’ta.sje], se Affutage
S. 216.
Feltalter kaldes et for Feltgudstjeneste
indrettet Alter. Under Gudstjenesten tager
Fanebærerne Plads ved Alteret med udfoldede Faner,
og paa F.’s Sider opstilles Geværpyramider ell.
Kanoner.
B. P. B.
Feltarmé (Felthær) kaldes den til den
egl. Krigsføring i aaben Mark bestemte Del af
Hæren, i Modsætning til Besætnings- og
Erstatningstropper ell. de til Udførelse af mere
lokale Tjenesteforretninger indkaldte
Stridskræfter. I store Stater bestaar F. i Reglen af fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
