Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltkanon kaldes den lange Kanon, med hvilken Feltartilleriet er udrustet - Feltkøkken er en transportabel Kogeindretning, bestemt til Feltbrug - Feltlasaret er et bevægeligt Lasaret, der følger Felthæren - Feltlavet, se Affutage. - Feltmarskal var i 16. Aarh. den øverste Befalingsmand for Rytteriet og Lederen af Hærens Afmarch og Forplejning - Feltmarskalstav ell. kortere »Marskalstav« er Tegnet paa den højeste milit. Stilling - Feltort, se Grubedrift. - Feltpionerkompagni ell. Feltingeniørkompagni er et Pionerkompagni - Feltpræst kaldes den Præst, der følger Hæren under Krig for at forrette de her forefaldende gejstlige Handlinger - Feltraab (som oftest Navnet paa en Person) tjener til at skelne Ven fra Fjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
give Kanonen en mindre Sideretning uden at
flytte Lavetten, er Kanonen monteret saaledes
paa denne, at den kan drejes 2-3° til Siden
inden for Lavetten. Kanonen, der kan skyde
indtil nogle og tyve Skud i Minuttet, anvender
Enhedspatron, hvor Projektil, Ladning og
Tændmiddel er forenede med et Metalpatronhylster,
der besørger den gastætte Aflukning; den
udskyder med en Ladning af 0,6 kg røgfrit
Strimmelkrudt Brisantgranater og Granatkardæsker
af en Vægt af 6,8 kg med en
Begyndelseshastighed af 500 m. Kanonen er forsynet med et
Skjold til Dækning for Mandskabet mod
Granatkardæskkugler og Geværprojektiler.
I Norge haves en hurtigskydende F. af
Ehrhardt’s System med Nordenfeldt’s
Ekscenterskrue; den er leveret 1903–05 af Rheinische
Metallwarenfabrik. Kalibret er 75 mm, og
Dimensioner og Vægtforhold er i nær
Overensstemmelse med de ovf. for den danske F.
anførte Tal.
De vigtigste Landes F. er: Belgien: 75
mm Kanon, Model 1905; England: 83,8 mm,
76,2 mm; Frankrig: 75 mm, Model 1897;
Italien: 75 mm, Model 1906, 75 mm, Model
1911; Rusland: 76,2 mm, Model 1902;
Sverige: 75 mm, Model 1902; Tyskland: 77
mm, Model 1896/1904, Østerrig, 76,5 mm,
Model 1905.
H. H.
Feltkøkken er en transportabel
Kogeindretning, bestemt til Feltbrug. F. er indført i de
fleste Hære, dog ikke i den danske, hvor man
i St f. har indført de saakaldte »Kogekasser«
(s. d.), der transporteres paa Vogne. Foruden at
have til Opgave at koge Mandskabets Mad,
hvilket kan udføres under Marchen, optager F.
tillige en Del af Bagagen. Forsøg er i Danmark
tidligere gjort med den saakaldte
Bagagekøkkenvogn (s. d.), som det dog ikke lykkedes at faa
indført. Den findes endnu i faa Eksemplarer og
finder Anvendelse ved forskellig Lejlighed.
B. P. B.
Feltlasaret er et bevægeligt Lasaret, der
følger Felthæren og under alvorlig Fægtning
etableres saa nær Valpladsen, som Sikkerhed
for Beskydning og de lokale Forhold tillader.
F. er forsynet med Senge til et ret betydeligt
Antal Syge og Saarede og har et til disses Pleje
fornødent Personale af Læger og Sygepassere
m. fl. F. optager Saarede fra
Forbindingspladserne ell. direkte fra Kamppladsen og
evakuerer disse, saa hurtigt Omstændighederne
tillader det, til de faste Lazaretter for stadig at
kunne følge den mobile Hær. F. etableres som
oftest i Bygninger, men hvor saadanne ikke
findes, i Barakker ell. Telte. Personalet ell.
en Del af dette kan forbigaaende trækkes frem
til Hovedforbindingspladserne. F. tildeles som
Regel Armékorpsene i et forsk. Antal i de forsk.
Hære og har en forsk. Sammensætning og
Størrelse. I Danmark tildeles de Divisionerne ell.
staar direkte under Overkommandoen.
B. P. B.
Feltlavet, se Affutage.
Feltmarskal [-sjal’] var i 16. Aarh. den
øverste Befalingsmand for Rytteriet og Lederen
af Hærens Afmarch og Forplejning. Allerede i
Trediveaarskrigen havde Føreren for et
selvstændigt Korps denne Titel; men nu betegner F.
den højeste milit. Værdighed i de fleste større
Hære (i fl. Stater officielt Generalfeltmarskal,
i Frankrig Marskal). Som Tegn paa sin
Værdighed bærer F. ved festlige Lejligheder en
F.-Stav. I Frankrig, efter Kejserdømmets Fald
1870, og i Italien tildeles Marskaltitlen ikke i
Fredstid. Under Verdenskrigen er General Joffre
blevet udnævnt til Marskal af Frankrig. Den
sp. Titel mariscal del campo er ikke det samme
som F., men svarer til Generalmajor, ligesom
den østerrigske »Feltmarskalløjtnant« svarer til
Generalløjtnant.
B. P. B.
Feltmarskalstav [-sjal-] ell. kortere
»Marskalstav« er Tegnet paa den højeste milit.
Stilling, der forekom allerede i Oldtiden i den
rom. Hær. I dens nuv. Form stammer den fra
Frankrig, hvor den uddeltes første Gang i 16.
Aarh. af Frants II. F. er i Frankrig beklædt
med blaat Fløjl, hvorpaa findes broderede
Lillier, Bier ell. Stjerner. Den er desuden besat
med Ædelstene. For Enderne er gyldne Ringe.
Paa den ene af disse er indgraveret Ejerens
Navn, paa den anden Terror belli decus pacis.
Den preuss. General-F. har paa det blaa Fløjl
gyldne Kongekroner og heraldiske Ørne. Paa
Enderne en sort Ørn paa hvid Grund med
Guldindfatning.
B. P. B.
Feltort, se Grubedrift.
Feltpionerkompagni ell.
Feltingeniørkompagni er et Pionerkompagni, der i den
danske Hær uddannes i alle Slags Feltarbejder:
Broslagning, Jernbanearbejder og
Felbefæstningsanlæg m. m., medens der i de fleste andre
Hære vil være særlige Kompagnier til Udførelse
af Brobygning (Pontoner- ell. Brokompagnier)
og Jernbanearbejder (Jernbanekomp.), hvilket
ogsaa tidligere har været Tilfældet her i
Landet.
Sch. P.
Feltpræst kaldes den Præst, der følger
Hæren under Krig for at forrette de her
forefaldende gejstlige Handlinger. F. findes saavel i de
protestantiske som i de kat. Lande. Tidligere
havde undertiden hvert Regiment sin F.; men
nu ansættes saadanne kun ved Brigader eller
som oftest kun ved Divisioner samt ved
Lazaretter. I administrativ Henseende underlægges
F. som Regel Feltprovsten, i Danmark
Arméprovsten, der er den højeste gejstlige
Myndighed ved Hæren.
B. P. B.
Feltraab (som oftest Navnet paa en Person)
tjener til at skelne Ven fra Fjende. Det
spillede særlig en Rolle forinden Indførelsen af
den ensartede Uniform og anvendtes navnlig i
Forpost- og Patrouilletjeneste. Det afkrævedes
enhver, der nærmede sig Poster og Patrouiller.
Det gjaldt i Reglen for 24 Timer ad Gangen,
men ændredes, naar man antog det røbet. For
at undgaa den for hyppige Anvendelse af det i
Reglen for hele Hæren gældende F., indførtes
undertiden inden for den enkelte Afdeling et
Kendeord, der var et sammensat Ord,
hvoraf første Del gaves af den Ankommende,
medens Posten svarede med den anden Del. I fl.
Hære er F. nu afskaffet i Feltkrigen, men kan
anvendes ved Fæstningskrig. I Fredstid
anvendes F. i Garnisonstjeneste.
B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
