Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Felttegn bet. i snævrere Forstand Afdelingers Faner, Estandarter og Ørne - Felttelegrafvæsenet omfatter dels de Myndigheder, der under Krig leder Tjenesten, og dels Felttelegrafkompagnier - Felttillæg er det Tillæg i Penge, der ydes de i Felten, staaende Personer - Felttjeneste kaldes de Fredsøvelser, der har til Maal at sætte Tropperne i Stand til at løse de i Krigen forekommende Opgaver - Felttog betegner i udvidet Forstand samtlige Operationer i en Krig fra Troppernes Udmarch til deres Hjemkomst - Felttøjmester (ogsaa General-F.) var paa Landsknægtenes Tid Højestbefalende for Artilleriet - Feltvagt er det mindste sluttede Led under Sikringstjenesten paa Stedet - Feltværker er en fælles Betegnelse for alle de Anlæg, der henhører under Feltbefæstningen - Feluke, et lille letbygget Skib, der kan drives frem baade med Sejl og Aarer - Fembøring, se Nordlandsbaad. - Femeldrift kaldes i Tyskland en forstlig Driftsmaade, ved hvilken man aarlig kun fælder Brugstræerne (og beskadigede Træer) - Femer-Bælt, Farvandet mellem Lolland og Femern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henhørende Tropper; det faar en særlig Form, naar
Hæren sammensættes af Tropper fra forsk.
Lande. Saaledes anvendtes af de allierede Tropper
1813-15 og i Krigen mod Danmark 1864 et
hvidt Armbind om den venstre Arm. Tidligere
benævnedes Officerernes Port-épée og Skærf F.
B. P. B.
Felttelegrafvæsenet omfatter dels de
Myndigheder, der under Krig leder Tjenesten paa
det eksisterende Telegraf- og Telefonnet samt
Radiotelegrafstationerne, og dels de Institutioner
-Felttelegrafkompagnier og
Felttelegrafbatailloner med deres
overordnede Myndigheder, der findes i enhver
Hær til at skabe saadanne Net og
Forbindelser, hvor Krigsbegivenhederne maatte gøre
dem nødvendige. Da imidlertid alle den Slags
Forbindelser kan svigte, er ikke alene
Telegraftropperne, men tillige udvalgte Folk ved
Hærens øvrige Afdelinger uddannede i Signalering,
der paa kortere Afstande kan erstatte disse. Det
Telegraf-, Telefon- og Radiotelegrafmateriel,
som Hærene medfører, er i alt væsentlig
konstrueret som det tilsvarende i permanente Anlæg,
men er af en lettere og grovere Karakter,
saaledes at det forholdsvis let kan transporteres
og taale den ublide Behandling, som ikke kan
undgaas, naar det skal kunne anvendes i Felten.
Sch. P.
Felttillæg er det Tillæg i Penge, der ydes
de i Felten staaende Personer. I Danmark er
Spørgsmaalet om F. ordnet ved L. af 30. Septbr
1909. F. udbetales hos os fra det Øjeblik
Krigsberedskab indtræder. Der udbetales dog ikke
F. til Underkorporaler og Menige. F. udgør i
Danmark Halvdelen af Lønningen, men desuden
har Overgeneralen og Divisionsgeneralerne en
maanedlig Forhøjelse af Tillægget af henh. 400
og 200 Kr.
B. P. B.
Felttjeneste kaldes de Fredsøvelser, der har
til Maal at sætte Tropperne i Stand til at løse
de i Krigen forekommende Opgaver, og
omfatter i snævrere Forstand Uddannelse i March,
Sikrings- og Efterretningstjeneste og Ophold
paa Stedet. Bestemmelser for disse Øvelsers
Afholdelse findes i særlige Reglementer, i
Danmark i »Felttjenesteinstruktion for Hæren«.
Under større Forhold benævnes Felttjenesteøvelser
»Manøvrer«.
B. P. B.
Felttog betegner i udvidet Forstand
samtlige Operationer i en Krig fra Troppernes
Udmarch til deres Hjemkomst. I snævrere
Forstand betegner F. selvstændige Afsnit af en hel
Krig, adskilte enten ved Tid ell. Terrain.
Tidligere, da Vinteren som Regel afbrød
Operationerne, idet Hærene gik i Vinterkvarter,
betragtede man saaledes ved fleraarig varende
Krige Krigen i hvert enkelt Aar som et
selvstændigt F., og i vore Dage, da Indtrædende
Vinter ikke afbryder Operationerne, men da
endog Krigen undertiden begynder om
Vinteren (1864), skelner man ofte i samme Krig
mellem forsk. F., saaledes 1813-14 mellem F.
i Tyskland og F. i Frankrig, 1866 mellem F. i
Böhmen og Main-F., og 1870-71 talte man om
Nordhærens, Sydhærens og Loire-Hærens F.
Som Eksempler paa Vinterfelttog kan nævnes
Krigene i Frankrig 1814 og 1870-71, Krigen i
Ungarn 1848-49, i Balkan 1877 og
Verdenskrigen 1914 ff.
B. P. B.
Felttøjmester (ogsaa General-F.) var paa
Landsknægtenes Tid Højestbefalende for
Artilleriet og indtog den trediehøjeste Stilling i
Hæren. I Frankrig svarede hertil Grand maître
d’Artillerie, hvilken Titel allerede fandtes
under Filip VI forinden Ildvaabnenes Indførelse.
Nu har F. en noget anden Bet. I Preussen har
General-F. Rang med Generalfeltmarskal, og
Titlen tildeltes tidligere hyppigst Prinser af det
kgl. Hus, nu saadanne Artilleriofficerer, der har
gjort sig særlig fortjente af deres Vaaben. I
Østerrig er F. den næsthøjeste Generalsrang
(mellem Feltmarskal og Feltmarskalløjtnant) og
tildeles nu kun Generaler, der er udgaaet fra
de tekn. Tropper. I Norge har Chefen for den
tekn. Tjeneste Titel af F., og saavel i Norge
som i Sverige bæres Titlen General-F. af
Cheferne for Artilleriet.
B. P. B.
Feltvagt er det mindste sluttede Led under
Sikringstjenesten paa Stedet. Den
sammensættes efter Forholdene af Fodfolk ell. Rytteri og
udsendes som Regel fra et Forpostkompagni
(Forposteskadron). Dens Styrke varierer fra en
halv Snes Mand til en Deling, og den har flg.
Opgaver: at iagttage Terrainet og melde, hvad
den maatte opdage, at afspærre Terrainet og
afsøge det foranliggende Terrain, at afvise
Smaaangreb og tage det første Stød ved større
Angreb. For at løse disse Opgaver, udstiller F.
Poster paa 2 ell. nogle faa Mand med
indbyrdes Forbindelse, ligesom den til ubestemte Tider
fremsender mindre Patrouiller, medens Resten
af F. hviler med et stærkt Kampberedskab.
Man kan regne, at en F. paa en Deling Fodfolk
kan overspænde en Strækning paa 800-1000
Skridt, og den vil under længere Tids Ophold
paa Stedet blive afløst efter 24 Timers Forløb.
B. P. B.
Feltværker er en fælles Betegnelse for alle
de Anlæg, der henhører under Feltbefæstningen,
og der skelnes undertiden mellem lette og
svære F., idet den til Anlæggets Udførelse
værende Tid som Regel vil blive bestemmende
for dets Modstandskraft. Tidligere brugtes F.
ofte som særlig Betegnelse for Feltskanser,
medens nutildags de til de gl. Skanser svarende
lukkede feltbefæstede Anlæg i Alm. kun betegnes
Værker i Forbindelse med et for Værkets
Beliggenhed ell. paa anden Maade karakteristisk
Navneord ell. andet Ord.
Sch. P.
Feluke, et lille letbygget Skib, der kan
drives frem baade med Sejl og Aarer. F. benyttes
særlig i Middelhavet; tidligere anvendtes
Betegnelsen om en bestemt Art letbyggede Galejer.
H. P. C.
Fembøring, se Nordlandsbaad.
Femeldrift kaldes i Tyskland en forstlig
Driftsmaade, ved hvilken man aarlig kun fælder
Brugstræerne (og beskadigede Træer), medens
de yngre Træer skaanes; Foryngelsen
overlades til Naturen, og alle Aldersklasser findes
sammen i Skoven. Paa tilsvarende Maade
bruges Udtrykket om Driften af Karpedamme.
C. V. O.
Femer-Bælt, Farvandet mellem Lolland og
Femern. I det dybe Farvand er 27 à 29 m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
