Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femgerichte ell. Fehmgerichte (af uvis Oprindelse), ogsaa Freigerichte ell. heimliche Gerichte - Femhundrede-Raadet (le Conseil des Cinq-Cents, se Direktoriet. - femina (lat.), Kvinde; feminin, kvindelig, kvindagtig. - feminin (lat.), se femina. - Femininum (lat.), se Køn (gramm.). - Femkamp, gr. Pentatlon, en Væddekamp i 5 forskellige Idrætter ved de olympiske Lege i Grækenland - Femkant, d. s. s. Polygon med 5 Sider. - Femkanttal, se Figurtal. - femkoblet (Blad), se sammensat. - femlappet (Blad), se lappet. - Femling, se Sagina. - femme (fr.), Kone, Hustru, Kvinde; f. de chambre, Kammerjomfru. - Femmer, Nicolai, dansk Skolemand, (1818-1888) - femoralis, Adj. af femur, Laar. Arterie f., Laarpulsaaren - Femspand anvendes meget lidt, men ses dog af og til ved Hesteudstillinger - Femt, et Tidsrum af fem Dage, en i den gl. nordiske Ret hyppig anvendt Tidsfrist - Femtalsplanter, betegner saadanne tokimbladede Planter, i hvis Blomster Fire- ell. Femtallet er det herskende - Femterret (fimtardómr, den femte Domstol), en Slags Højesteret i den isl. Fristat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grad til at styrke deres Indflydelse. Som et
tredie Moment, der virkede i samme Retning,
kan endelig nævnes det Skær af
Hemmelighedsfuldhed, hvormed de vidste at omgive sig,
hvilket meget forøgede Frygten for dem. Samtlige
Freigrafen og Freischöffen dannede et
hemmeligt Forbund, hvis Medlemmer, der kaldtes for
»Wissende«, kendte hinanden paa særlige Tegn
og var forpligtede til streng Tavshed (de skulde
hemmeligholde den hellige Fem. »vor Weib
und Kind, vor Sand und Wind«). Dernæst var
Retsmøderne ofte hemmelige (»Stillgerichte«), d.
v. s. alle »Unwissende« var strengt udelukkede.
Allerede tidlig gjaldt dette i Sager, der
indstævnedes fra fremmede Steder, naar
Anklagede ikke mødte; senere blev det endog den
alm. Regel. Endelig foregik ogsaa
Fuldbyrdelsen af Dommene ofte paa en hemmelighedsfuld
Maade.
F. gav sig hovedsagelig af med
Strafferetsplejen, særlig med de groveste Forbrydelser
som Mord, Røveri, Voldtægt o. l., og Døden ved
Hængning var saa godt som den eneste Straf,
der anvendtes. Grebes den Skyldige paa fersk
Gerning, kunde 3 hvilke som helst Freischöffen
uden Nærværelse af en Greve og hvor som
helst, ogsaa uden for Westfalen, paa Stedet
holde Ret over ham og fuldbyrde Straffen. I
andre Tilfælde maatte Anklagede først
indstævnes. Mødte han da ikke, blev han, naar
Klageren selv syvende besvor hans Skyld,
»verfemt«, d. v. s. han kunde, naar han senere
paagrebes, behandles, som var han grebet paa
fersk Gerning. Gav han derimod Møde, førtes
Forhandlingerne i den gl. Anklageproces’
Former, og der var ligesom efter den ældre Ret
i Reglen Adgang for Anklagede til at fri sig
ved Ed med Mededsmænd, hvortil dog kun
Freischöffen kunde benyttes.
F. begunstigedes i længere Tid af Kejserne
(særlig Ruprecht og Sigismund), der i dem saa
et Middel til at hæve Kejsermagten, og deres
Virksomhed var sikkert ogsaa under de lovløse
Forhold i det store og hele gavnlig. Siden
Midten af 15. Aarh. udartede de dog efterhaanden,
idet deres næsten uindskrænkede Magt og den
megen Medgang forledte dem til Overgreb.
Kejser Frederik III, der ikke som fl. af hans
Forgængere havde ladet sig optage som
Freischöffe, vovede de endog at indstævne for sig
under Trusel om »Verfemung«. Fra nu af
vender Kejsermagten sig imod dem, og støttet til
kejserlige Privilegier lykkes det inden længe
Fyrster og Stæder at frigøre sig for deres
Indblanding, der ogsaa blev mindre nødvendig,
efterhaanden som Strafferetsplejen forbedredes.
Kun som lokale westfalske Domstole førte de
endnu en beskeden Tilværelse, indtil de sidste
Rester af dem forsvandt i 19. Aarh. (Litt.:
R. Schröder, »Lehrbuch der deutschen
Rechtsgeschichte« [se Registret under F.] og de
dèr anførte Skr).
P. J. J.
Femhundrede-Raadet (le Conseil des
Cinq-Cents [lö-kå’sæ.j-dæ-’sæ-’sa]), se Direktoriet.
femina (lat.), Kvinde; feminin,
kvindelig, kvindagtig.
feminin (lat.), se femina.
Femininum (lat.), se Køn (gramm.).
Femkamp, gr. Pentatlon, en Væddekamp i
5 forskellige Idrætter ved de olympiske Lege i
Grækenland. F. maa være af ret sen
Oprindelse, efter gr. Tradition dog allerede
organiseret til Stævne fra 18. Olympiade, 702 f. Kr.
Den bestod i Løb over 1 Stadie, Længdespring,
Længdekastning af Diskos og Spyd samt
Brydning. F. krævede alsidig Udvikling, Smidighed
og Styrke; lgn. Kombinationer kendes i Nutids
Idræt (smlg. Gymnastik).
H. A. K
Femkant, d. s. s. Polygon med 5 Sider.
Femkanttal, se Figurtal.
femkoblet (Blad), se sammensat.
femlappet (Blad), se lappet.
Femling, se Sagina.
femme [fam] (fr.), Kone, Hustru, Kvinde; f.
de chambre [fam-t-∫a.brö], Kammerjomfru.
Femmer, Nicolai, dansk Skolemand, f. i
Lille Valby ved Slagelse 1. Decbr 1818, d. i
Kbhvn 19. Aug. 1888, blev Student 1839, var en
Tid Huslærer og blev derefter Lærer i Dansk
og Regning ved forsk. Skoler i Kbhvn. Han
har særlig gjort sig bekendt ved sammen med
Frøken A. Beyer og Overlærer G. Bohr 1861 at
oprette de »Femmerske Kursus til Uddannelse
af Skolelærerinder«, nu »F.’s
Kvindeseminarium«, hvis Bestyrer han var til sin Død, og ved
sine meget benyttede Regnebøger. Han var,
navnlig i Regning, en særdeles dygtig og skattet
Lærer.
Fr. Th.
femoralis, Adj. af femur, Laar. Arterie f.,
Laarpulsaaren, er Underlemmernes
Hovedpulsaare, der, kommende fra Underlivet,
gennem Lysken trænger ind i Dybden af
Laarets Muskulatur under Afgivelse af talrige
Sidegrene og ender i Knæhasen, hvor den under
Navn af Arteria poplitea deler sig i forreste og
bageste Skinnebensarterie. Mest overfladisk
ligger den i Lysken, hvor man kan føle den
pulsere og om fornødent sammentrykke den med
en Finger for at standse Blødninger.
S. B.
Femspand anvendes meget lidt, men ses dog
af og til ved Hesteudstillinger i Udlandet.
Spandet ordnes saaledes, at 2 Heste gaar ved
Stangen og 3 som Forløbere.
(C. G. B.). O. P.
Femt, et Tidsrum af fem Dage, en i den gl.
nordiske Ret hyppig anvendt Tidsfrist. Maaske
er F. den opr. germanske Uge.
P. J. J.
Femtalsplanter, et af J. F. Schouw dannet
Ord, der betegner saadanne tokimbladede
Planter, i hvis Blomster Fire- ell. Femtallet er det
herskende; Bæger-, Kron-, Støv- og Frugtblade
er til Stede i et Antal af 4 ell. 5 ell. et
Multiplum deraf.
A. M.
Femterret (fimtardómr, den femte Domstol,
sammensat af fimt og dómr), en Slags
Højesteret i den isl. Fristat, blev oprettet sandsynligvis
1005, navnlig for at paakende Sager, hvori en
endelig Dom ikke kunde opnaas ved
Fjerdingsretterne p. Gr. a. Uenighed. Ved disse
Domstole fordredes nemlig Enstemmighed til en
Dom, og naar denne ikke tilvejebragtes, faldt
der ingen Dom. Efter F.’s Oprettelse kunde
imidlertid en saadan uafgjort Sag indbringes
for denne ny Domstol, hvor Sagerne afgjordes
med Stemmeflerhed. I disse Sager var F. en
Slags Appelinstans ell. øverste Instans for hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
