- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
865

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fendistrikt (Fens), Marskegn paa Englands Østkyst, V. og S. f. Bugten The Wash - Fénelon, François de Salignac de La Mothe, berømt fr. Gejstlig og Forf., (1651-1715)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Firkanter. F., som gennemstrømmes af det nedre
Løb af Floderne Witham, Welland, Nene og
Great Ouse, er i Virkeligheden den inderste,
opfyldte Del af en stor Bugt fra Nordsøen og
beskyttes mod Floderne og mod Havet af 3-5 m
høje Diger. Tørlægningen af F. skal være
paabegyndt af Romerne, som ogsaa førte
Landeveje gennem Landet. Dog var F. endnu i
Middelalderen et Vildnis af Moser og Sumpe; kun
paa de Bakkeøer, som her og der rager op
over det lave Land, fandtes tidligt Bebyggelse
(fra 7. Aarh. mange Klostre). I 17. Aarh.
udførtes store Tørlægningsarbejder i F., navnlig
af Hertug Francis af Bedford og hans Arvinger,
som lod dræne en stor Landstrækning,
Bedford Level, ved Nene og Ouse. Arbejdet
lededes hovedsagelig af den holl. Ingeniør
Cornelius Vermuyden (fra 1621), og paa
Cromwell’s Tid anvendtes holl. Krigsfanger som
Arbejdere. Dog var det først i Slutn. af 18. og
Beg. af 19. Aarh., at Tørlægningen og
Dræningen af F. blev helt fuldført. F.’s Klima, der
tidligere var usundt, er nu lige saa sundt som
i det øvrige England, og den frugtbare
Jordbund bærer rige Hvedemarker og fede
Græsgange. Stæderne og Landsbyerne er anlagte paa
Lerhøje, som rager op over den flade Slette,
hvor Trævækst saa godt som mangler. Den
betydeligste By er Ely.
G. Ht.

Fénelon [fen’lå], François de
Salignac de La Mothe
-, berømt fr. Gejstlig og
Forf., f. 6. Aug. 1651 paa Slottet F. i
Sydfrankrig, d. 8. Jan. 1715 i Cambrai. Han var af
fornem Slægt, studerede i Cahors og Paris,
idet han tidlig bestemtes til at være Gejstlig,
og da han snart røbede fremragende Evner og
gjorde Opsigt ved sine Prædikener, overdroges det ham
som Præst ved Klostret des Nouvelles
Catholiques
at vejlede de unge,
protestantisk fødte Kvinder, der var gaaede over til
Katolicismen. Da Bossuet, den mægtige Biskop, havde
lagt Mærke til ham, fik F. det Hverv at drage til
Poitou og arbejde for Hugenotternes
Omvendelse der, og han havde meget Held med sig i
denne Stilling. Snart fik han endnu større
Lejlighed til at lægge sin Dygtighed, særlig som
Pædagog, for Dagen; thi Mme. de Maintenon
satte 1689 igennem, at F. blev Opdrager for den
vordende fr. Konge, Ludvig XIV’s Sønnesøn,
Hertugen af Bourgogne. Ved sin ædle
Tænkemaade, klare Forstand og fine Smag fik han en
saare heldig Indflydelse paa sin Discipel, hvis
gode naturlige Anlæg han forstod at virke paa,
og der udspandt sig et smukt Venskabsforhold
mellem dem. Efter at Hertugens Læreaar var
forbi, lønnedes F., som 1693 var blevet Medlem
af Académie française, med Ærkebispedømmet
Cambrai 1694. Men ikke længe efter begyndte
en Række Trængselsaar for ham. Til Brug for
Hertugens Undervisning havde F. skrevet den
etiske Roman Télémaque, hvori han opstillede
en Række ideale Fordringer til en god Fyrste
og hans Omgivelser, som krænkede den
almægtige Suveræn; Bogen var mod Forf.’s Ønske
udkommet i Trykken 1699 (det hedder sig, at en
utro Tjener stjal Manuskriptet fra sin Herres
Gemmer). Samtidig vakte F. Anstød paa det
teol. Omraade; man sporede i hans Skr en
Tilnærmelse til »Kvietismen« (repræsenteret i
Frankrig ved Sværmersken Mme. Guyon, der en
Tid havde megen Indflydelse hos F.), som
fremkaldte et heftigt Angreb fra Bossuet’s Side; F.
forsvarede sig 1697 med Explication des
Maximes des Saints
, men dette Værk fordømtes i
Rom 1699, og dets Forf. faldt i Unaade, maatte
offentlig tilbagekalde sine udtalte Anskuelser og
levede Resten af sit Liv i sit Ærkestift, i en
Slags Forvisning (allerede fra 1696). Her havde
han imidlertid Lejlighed til at udøve mangen
god Gerning og til at vinde sine Undergivnes
Ærbødighed og Kærlighed, og da hans fordums
Discipel var blevet Dauphin 1711, begyndte igen
en formelig Glansperiode for Ærkebiskoppen af
Cambrai, som man mente vilde blive den ny
Konges højre Haand, men den ny Æra var kun
kortvarig, idet Hertugen døde allerede 1712.

F. er som Menneske (fraregnet nogen
Ærgerrighed og Intolerance og - af og til - vel
megen diplomatisk Snedighed) og som Skribent
en af de betydeligste og mest tiltalende
Skikkelser i det saakaldte Siècle de Louis XIV. Hans
milde og kærlige Sind, hans i det hele lyse Blik
paa Livet (dog uden flad Optimisme), hans stille
Inderlighed forenet med skarpseende
Menneskekundskab og sjælden svigtende Takt, hans
klassiske Skønhedssans, - alt dette kommer til
Orde saavel i hans religiøse som i hans andre
Skr. Maaske især i de Breve, han har tilskrevet
de ikke faa, hvis aandelige Vejleder (directeur
de conscience
) han var; til disse hørte i nogle
Aar ogsaa Mme. de Maintenon, som brød med
ham i Anledning af Kvietismen. Maximes des
Saints
er rigtignok en uheldig Bog, men hans
senere Stridsskrifter mod Bossuet er
fortræffelige. Qui lui conteste l’esprit? Il en a à faire
peur!
sagde hans Modstander. Hans
Démonstration de l’existence de Dieu (1713) udmærker
sig ved overordentlig Veltalenhed. Den Dag i
Dag forbavses man over, hvor høj en Rang F.
indtager som æstetisk Kritiker; dette viser sig
navnlig i hans Lettre à l’Académie française, et
af hans sidste Arbejder. Et for hans Tid og
Stilling mærkeligt Frisind kommer til Syne i hans
pædagogiske Skrift De l’éducation des filles
(1687), og hvad hans politiske Anskuelse angaar,
var det ham, der lærte sin fyrstelige Elev de
Ord, denne engang udtalte i Marly, og som
(siger Sainte-Beuve) var i Stand til at faa dets
Lofter til at falde ned: at en Konge er til for sine
Undersaatters Skyld og ikke omvendt. Interessant
i denne Retning er navnlig Examen de
conscience des devoirs de la royauté
. For Hertugen skrev

illustration placeholder
De La Mothe-Fénelon.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free