Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fénelon, François de Salignac de La Mothe, berømt fr. Gejstlig og Forf., (1651-1715) - Fenestella, en uddød Slægt af Mosdyr - Fenestra (lat.), se Øre. - Fenestrelle, Landsby i det nordvestlige Italien, Prov. Torino, ligger 32 km NV. f. Pinerolo - Fenetol (Ætylanisol), C6H5.O.C2H5 - Feng, et Navn paa Odin (»den, der gør Bytte«?; maaske hentydende til hans Rov af Digtermjøden; jfr Farma-Ty(r). - Fenge, jysk Sagnkonge, dræbte sin Broder Ørvendel og tilegnede sig hans Rige og Hustru og stræbte hans Søn Amled efter Livet - Fenger, en fra Nordtyskland stammende Slægt - Fenger, Carl Emil, dansk Læge og Politiker, (1814-1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Fabler, de sindrige Dialogues des morts
(udkom 1714) og endelig Télémaque, hans
berømteste Værk, paavirket af Odysseen, som F.
til Dels havde overs., og betegnet som
Fortsættelse af dens 4. Sang. Fremstillingens
Klarhed og Simpelhed nærmer sig saa stærkt det
gr., som det var muligt for en Datidens
Franskmand. Bogen udkom utallige Gange, er blevet i
høj Grad benyttet som Lærebog i Fransk og er
bl. a. overs. paa Dansk 1727-28 og 1835. F.’s
Breve til Grevinde Gramont er fordanskede af
C. E. Scharling (Kbhvn 1855) og Naville’s
Udvalg af F.’s aandelige Skr, med Titlen »F.’s
Kristendom«, ved De Coninck (smst. 1874). Af
Udg. af hans samlede Værker haves bl. a. en i
Paris 1787-92 (9 Kvartbind), en i Toulouse
(1809-11, 19 Bd), en i Versailles (1820-30, 34
Bd) og »Saint-Sulpice-Udgaven« (Paris 1851-52,
10 Bd). - (Litt.: Ramsai, Hist. de la vie
et des ouvrages de F. [Lond. 1723]; Bausset,
Hist. de F. [3 Bd, 1808]; P. Janet, F. [Paris
1892]; desuden nogle mesterlige Essays af
Sainte-Beuve i hans Lundis).
(E. G.). Kr. N.
Fenestella [fene’stæl.a], en uddød Slægt af
Mosdyr, hvis Skelet var tragt- ell. vifteformet
og dannedes af talrige, svagt divergerende
Grene, som var forbundne ved Tværsprosser;
alle Cellerne aabnede sig til samme Side af
Kolonien. F. findes ofte i stor Mængde i de
yngre, sjældnere de ældre palæozoiske
Aflejringer.
J. P. R.
Fenestra (lat.), se Øre.
Fenestrelle [fene’stræl.e], Landsby i det
nordvestlige Italien, Prov. Torino, ligger 32 km
NV. f. Pinerolo 954 m o. H. i Clusones øvre Dal
og ved den over Mont Genèvre til Briançon
førende Bjergvej. (1911) 1600 Indb. F., der har en
vigtig strategisk Beliggenhed, hører til de af
fransktalende Valdenser beboede Egne.
H. P. S.
Fenetol (Ætylanisol), C6H5.O.C2H5,
Fenolets (Karbolsyrens) Ætylæter ell.
Fenyl-Ætylæter, er en aromatisk lugtende Vædske, der
koger ved 172°.
R. K.
Feng, et Navn paa Odin (»den, der gør
Bytte«?; maaske hentydende til hans Rov af
Digtermjøden; jfr Farma-Ty(r).
A. O.
Fenge, jysk Sagnkonge, dræbte sin Broder
Ørvendel og tilegnede sig hans Rige og Hustru
og stræbte hans Søn Amled efter Livet, men
blev dræbt af ham. (I en yngre Kilde,
Rydaarbogen, skrives hans Navn Fegge, og
Feggeklint og Feggesund paa Mors
siges at have Navn efter ham).
A. O.
Fenger, en fra Nordtyskland stammende
Slægt, hvis Stamfader Peter F. fra Stralsund
var Fader til Skipper Peter F. (1688-1737).
Hans Søn, Peter F. (1719-74), kom til Kbhvn,
hvor han etablerede sig som Groshandler efter
at have faaet sin Uddannelse paa Etatsraad
Wever’s Kontor, han var en Tid i Kompagni med
Hofagent Borre, oprettede et Sæbesyderi og blev
en af Stadens 32 Mænd. Hans Hustru, en
Søster til Legatstifteren Niels Brock, fødte ham en
talrig Børneflok, bl. a. Sønnerne Præsten Rasmus
F. (1761-1825), Fabrikant Johannes F. (1767
-1829), Kirurgen, Konferensraad Christian
F. (1773-1845), der som Generaldirektør over
Kirurgien, 1ste Prof. ved Kirurgisk Akademi,
Meddirektør ved Frederiks Hospital og kgl.
Livkirurg kom til at spille en fremtrædende Rolle,
anset som praktisk Operatør og dygtig Lærer,
og endelig til Proprietær Frederik F. til
Maegaard (1774-1857). Præsten R. F.’s Sønner,
Præsten Peter Andr. F. (s. d.), Præsten
Johannes Ferdinand F. (s. d.), Lægen
og Politikeren, Gehejmeetatsraad Carl Emil
F. (s. d.) og Præsten Rasmus Theod. F.
(s. d.), har alle efterladt Afkom. Den ældste
af disse fire Brødre blev Fader til Arkitekten,
Professor Ludvig Peter F. (s. d.), til den
kundskabsrige og dygtige Landøkonom,
Dyrlægen Rasmus F. (1835-1906) og til
Kommunelæge i Kbhvn Prof. Christian F. (f. 1849).
Ogsaa de ovenn. Brødre Fabrikant J. F. og
Proprietær F. F. har en talrig Efterslægt. Den
førstn.’s Sønnesøns Søn er Forstanderen for
Korinth Landbrugsskole Poul Hauch F. (f.
1877); F. F.’s Søn, Kammerraad Hans Fr.
(Frits) F. (1816-1901), sidst Ejer af Gottesgabe
paa Lolland, blev bl. a. Fader til Lægen, Prof.
Christian F. (s. d.), Kommunelærerinde
Augusta F. (f. 1844), kendt for fagligt,
litterært og socialt Arbejde, og til Holmens Provst,
kgl. Konfessionarius, Dr. theol. Hans
Mathias F. (s. d.).
P. B. G.
Fenger, Carl Emil, dansk Læge og
Politiker, Søn af nedenn. R. F., f. 9. Febr 1814 paa
Christianshavn, d. smst. 21. Septbr 1884. F. blev
Student 15 Aar gl., tog efter flersidige Studier
kirurgisk Eksamen 1835 med præceteris og
rejste derefter udenlands i 4 Aar.
Hovedopholdsstederne blev i Wien, hvor
Rokitansky docerede patol. Anatomi, i Zürich
hos Klinikeren Schönlein og i Paris, hvor Magendie
læste over Fysiologi. Tidspunktet for Rejsen faldt sammen med
en ny Periode i Lægevidenskaben, den
patologisk-anatomiske, der i Modsætning til tidligere
Tiders inspiratoriske Metode fordrede nøjagtig
indgaaende Undersøgelse af Patienterne, idet
deres Symptomer ansaas for Udslag af patologiske
Forandringer. F. havde i høj Grad Øjet oppe
for det nye i Tiden og studerede ivrigt hos
Klinikerne, men lagde sig tillige, under
Gavarret, efter med. Statistik. Rejsen afsluttedes 1839
i England. Aaret efter tog F. Licentiatgraden
med en statistisk Afh. (Om Alderens og
Aarstidernes Indflydelse paa de forskellige
Sygdomme), et Arbejde, der vakte Opsigt ogsaa
udenlands. 1840 blev han Reservekirurg ved
Kirurgisk Akademi, 1841 reservekirurg ved Frederiks
Hospital; 1842 tog han Doktorgraden (De
 |
| C. E. Fenger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
