Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Carl Emil, dansk Læge og Politiker, (1814-1884) - Fenger, Christian, dansk Læge, (1840-1902) - Fenger, Hans Mathias, dansk Præst (1850- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelse i alle finansielle Spørgsmaal, dels paa
Grund af sin ubestridte Sagkundskab, dels fordi
han i mange af de Spørgsmaal, som hørte ind
under hans Omraade, stod Venstre nær. Som
Sager, paa hvilke han i denne Periode har øvet
særlig stor Indflydelse, kan nævnes
Hærlovsrevisionen af 6. Juli 1867, Loven om
Demarkationsliniens Opgivelse af samme Dato og
Indkomstskatteloven af 1867. Maj 1870
indtraadte han som Finansminister i Grev
Holstein-Holsteinborg’s Ministerium. Hans
Virksomhed her satte sig dog paa Grund af
de vanskeligere Partiforhold ikke saa
betydelige Frugter som tidligere, og da han Febr 1872
kom i Uoverensstemmelse med Folketinget i
Spørgsmaalet om Opkrævningen af den sidste
Del af den overordentlige Indkomstskat, traadte
han tilbage. Sin Plads i Folketinget bevarede
han indtil 1876. 1868 var F. blevet valgt til
Borgerrepræsentant i Kbhvn, og 1875 blev han
Kommunens Finansborgemester. Som saadan
gennemførte han betydelige Reformer (se ovf.),
men især hen imod Slutn. af hans Virksomhed
viste det sig dog, at hans Kraft ikke ganske
var den gamle. Hans kommunale
Finansstyrelse havde, af lgn. Grunde som ovf. anført,
skabt ham talrige Modstandere, og Oppositionen
imod ham fik stærk Vind i Sejlene, da der
under hans Afdeling opdagedes omfattende
Besvigelser af en underordnet Embedsmand, som
han ikke i Tide havde grebet ind imod. 1883
nedlagde han p. Gr. a. stærkt svækket Helbred
sit Embede.
N. N.
Fenger, Christian, dansk Læge, f. 3.
Novbr 1840 ved Ringkjøbing, d. i Chikago 7.
Marts 1902, blev Student 1859 og studerede først
Polyteknik, derefter Medicin. Under Krigen 1864
var han Læge ved Augustenborg Lasaret (under
Studsgaard) og senere paa Fyn. Cand. med.
1867. Han blev straks Amanuensis hos Ørelægen
Vilh. Meyer og søgte 1869 ind paa Frederiks
Hospital, men mødte betydelig Modstand netop
p. Gr. a., at han havde arbejdet under Vilh.
Meyer. Det lykkedes dog Borgemester Ehlers
at skaffe ham den ønskede Ansættelse. Den
under Krigen vakte Interesse for Kirurgi gav sig
nu Udslag i forsk. Arbejder over subperiostale
Operationer (Ollier) og Sédillot’s évidement, og
han gjorde paa Landbohøjskolen en Række
Undersøgelser paa Heste over Skudsaar og
forsøgte at konstruere Instrumenter til at fjerne
Kuglerne med samt at foretage Endoskopi af
Skudkanalerne. Disse Eksperimenter fremkaldte
en Opfordring til at gaa med i Krigen 1870-71,
og han knyttedes under Soçin til en international
Ambulance i Boutaki-Werden (Haute-Saone).
Da Krigen var endt, rejste F. til Wien for at
studere patologisk Anatomi, og, hjemvendt, blev
han 1871 Prosektor ved Kommunehospitalet. Her
udarbejdede han foruden sin Doktordisputats
(1874) »Om Mavekræft« en stor Mængde
mindre Afh. (Akut Hydronephrose, Gonorrh.
Rheumatisme, Endoskopi af Urethra, Om Stenose af
ostium pulmonale), der forskaffede ham Smith’s
Stipendium. Det var nu F.’s Agt at gaa videre
som patologisk Anatom, og under Prof.
Rasmussen’s Sygdom 1874 holdt han ogsaa
Forelæsninger i dette Fag, men den ved Rasmussen’s Død
ledigblevne Plads besattes med C. Lange, og F.
fandt da ingen Udvej herhjemme. Han
udvandrede 1875 til Alexandria i Ægypten,
praktiserede der og senere i Kairo og blev Medlem af
conseil sanitaire og Læge for Quartier Kalifa.
Sygdom afbrød her en Række Studier over
Distomum Hæmatobium Bilharzii, som udførtes
ved Militærhospitalet Kasr. Elajan. Trods
Ophold i Europa vilde han ikke komme sig, og han
slog sig da ned i Chikago, hvor han 1878 for
laante Penge sikrede sig en Stilling ved Cook
County Hospital. Her begyndte han at holde
Forelæsninger over patologisk Anatomi, et i
Amerika ganske ukendt Fag. Senere kom han
til i 12-14 Aar at virke som Kirurg der, og
ham tilfaldt den Ære at indføre Antiseptikken i
Amerika. F. valgtes 1880 til Kurator ved Rush
medical colleges Mus.; 1884 blev han Prof. i
Kirurgi ved College of Physicians and Surgeons
og Overkirurg ved Passavant Hospital og det
tyske Hospital. 1893 udnævntes han til Prof. i
Kirurgi ved Chicago medical college, det senere
Northwestern University Medical School, og
samtidig blev han Kirurg ved The Sisters of Mercy
Hospital. 1899 overtog han det kirurgiske
Professorat ved Rush Medical College med
tilhørende Service paa Presbyterian Hospital, og 1894
blev han Kirurg ved det norske Tabitha
Hospital. Fra 1895 var han Vicepræsident i American
surgical Association. 1901 udnævntes han til
Præsident for Chicago medical Society og for
Chicago surgical Society. - Fra alle Sider hyldedes
F. som Grundlæggeren af den moderne Kirurgi
i Amerika. 1900 hædredes han med en Banket
af over 500 amer. Læger, og der overraktes
ham en Ærespokal. Ved hans Død stiftedes
F. Memorial Association, en Fond til kirurgisk
Studiums Fremme, paa hvis Bekostning The
collected works of C. F. (heri F.’s Autobiografi)
1-2 (1912) udkom. 1916 rejstes der et
Mindesmærke for F. i Chikago.
J. S. J.
Fenger, Hans Mathias, dansk Præst
foreg.’s Broder, f. 9. Aug. 1850 ved Ringsted.
Faderen, som var Landmand, flyttede 1860 til Als,
og F. begyndte sin Skolegang i Flensborg, men
kom efter Krigen 1864 til Kbhvn, tog teol.
Embedseksamen 1873 og blev 1878 Kateket ved Skt
Stefans Kirke. 1880 blev han residerende
Kapellan ved Vor Frelsers Kirke og 1888 ved Garnisons
Kirke i Kbhvn. 1900 blev han Sognepræst ved
Holmens Kirke og Holmens Provst. Hans
varme, indtrængende, energiske Forkyndelse har
altid samlet mange Mennesker om hans
Prædikestol. 1879 ved Univ.’s Firehundredeaarsfest
erhvervede han den teol. Licentiatgrad for en
Bog: »Bidrag til Hans Egedes og den
grønlandske Missions Historie 1721-68«, hvortil han
havde gjort Studier i Herrnhut. En lang Række
kirkelige Tillidshverv er i Aarenes Løb blevet
ham betroet. Sømandssagen har han ofret et
stort Arbejde, han er Medlem af Direktionen for
Bibelselskabet og af Bestyrelsen for Indre
Mission i Kbhvn, og han er Overdirektør for de
Massmann’ske Søndagsskoler. Han har udg. en
lang Række Prædikener, Taler og opbyggelige
Skr og overs. og delvis bearbejdet P. W. v.
Keppler »Mere Glæde« (1910). Efter Jakob
Paulli’s Død blev F. kgl. Konfessionarius. Under de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
