Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feniere (eng.: Fenians), Navn for et hemmeligt Samfund af Irlændere med det Formaal at løsrive Irland fra Storbritannien - Fenja og Menja, se Grotte og Gróttusöngr. - Fenn, George Manville, engelsk Forf., (1831-1909) - Fennek, se Ræv. - Fennikel (Foeniculum L.), Slægt af Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), glatte Urter - Fennikelolie er en æterisk Olie, som vindes ved Destillation med Vanddampe af de knuste Fennikelfrugter - Fennikelvand, se Fennikelolie. - Fennomani. Ordet bruges første Gang 1810 for at betegne den Bevægelse i Finland, som havde til Formaal at samle alt det Finske - Fenny Stratford, By i Buckinghamshire, England, 75 km NNV. f. London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenkomster og natlige Vaabenøvelser vaktes Mistanke
hos de eng. Myndigheder, som Septbr 1865 besatte
Bladets Trykkeri og tog Førerne til Fange,
deriblandt O’Donovan Rossa (f. 1831) og J. Stephens
(1827-1901), en anden Flygtning fra 1848. Den
sidste undkom dog snart fra sit Fængsel, den
første blev dødsdømt, men benaadet, og fik 1870
Amnesti, samt drog ligesom andre F. til
Nordamerika. Et Indfald herfra i Kanada Juli 1866
afvistes let, ligesom et senere Apr. 1870.
Derimod lykkedes et Forsøg paa at udfri nogle F.
fra Fængslet i Manchester Septbr 1867, medens
et andet Forsøg paa at sprænge
Clerkenwell-Fængslet i London i Luften Novbr s. A. vel
kostede fl. Mennesker Livet, men ellers intet
udrettede. Marts 1868 gjorde en F. et Mordforsøg
i Australien mod Hertug Alfred af Edinburgh,
dog uden Held. Ophidselsen i Irland
dæmpedes ved Statskirkens Ophævelse 1869 og
Landboloven 1870, og Interessen for F.’s Sag svækkedes
i Nordamerika ved Alabamasagens Udjævning
1872. Dog optraadte F. paa ny i Irland 1878 med
Mord paa nogle Godsejere, og 1880 kom en ny
Organisation i Stand, som omfattede 36000
Medlemmer i Irland samt 11500 i Storbritannien.
Fra F. udgik senere et Par særlig frygtede
Samfund, Clan na gael og Invincibles; de sidste
foretog Maj 1882 Mordet i Phønixparken i
Dublin paa Irlands ny Oversekretær Lord
Cavendish. Ogsaa foretoges i disse Aar af F. fra
Nordamerika fl. Forsøg paa at sprænge offentlige
Bygninger i England (Jernbanegaarde,
London-Broen, ja selv Parlamentshuset) med Dynamit,
dog uden at gøre synderlig Skade, og i Løbet af
1880’erne ophørte F.’s Virksomhed.
E. E.
Fenja og Menja, se Grotte og
Gróttusöngr.
Fenn [fen], George Manville, engelsk
Forf., (1831-1909). Efter at have faaet en
omhyggelig Opdragelse vendte han sig til
Journalistikken og blev Udgiver af Cassels Magazine.
Han er Forf. til en Mængde Romaner for Drenge,
nogle udarbejdede sammen med J. A. Henty.
Bl. de bedst kendte er In Freedoms Cause, Dick
o’the Fens og Quicksilver.
I. O.
Fennek [’fæn’ek], se Ræv.
Fennikel (Foeniculum L.), Slægt af
Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), glatte Urter med
3 til 4 Gange fjersnitdelte Blade, hvos Afsnit er
linie- ell. traaddannede. Skærmen er dobbelt;
baade Storsvøb og Smaasvøb mangler.
Blomsterne er gule. Den aflange, paa Tværsnittet
næsten kredsrunde Frugt har kraftige
Hovedribber; Frøene er fladkernede, 3 ell. 4 Arter
findes. Almindelig F. (F. vulgare Mill.,
F. officinale All.) kan være to- og fleraarig,
er oftest 2-aarig og bliver 1-2 m høj. Den
har en trind, svagt furet Stængel; Bladenes
Afsnit er linie-syldannede, og de gulblomstrede
Skærme har 13-20 Akser. Frugterne bliver
indtil 8 mm lange og 3 mm i Tværsnit; de er
brunlige med grønlig gule Ribber;
Randribberne er kraftigere end de øvrige. Alm. F. vokser
vildt i Lilleasien, de sydkaspiske og kaukasiske
Lande samt i Middelhavslandene; den dyrkes
for Frugternes Skyld, særlig i Sachsen
(Weissenfels), i Frankrig (især om Nîmes), Italien
o. fl. Lande. Frugterne kan modnes ved Kria.
De er officinelle, indeholder megen æterisk Olie
(se F.-Olie), er meget aromatiske og smager
sødt krydret, omtr. som Anis. I Sydfrankrig er
ved Dyrkning fremkaldt en særlig Form (Sød
ell. Romersk F., af de Candolle betragtet
som en særlig Art, F. dulce DC.), med 12 mm
lange, krumme Frugter, der skal smage finere
end de alm. Smst. udskilles en anden Sort
(Bitter F.) med mindre og bittert smagende
Frugter, der plukkes af de vildtvoksende Planter.
A. M.
F. dyrkes i Køkkenhaven for de modne
Frugters Skyld. Frøet saas om Foraaret i 3 Rækker
paa langs ad et 1 m bredt Bed og udtyndes til
35-40 cm indbyrdes Afstand. Voksepladsen
skal være solaaben. Skyder Planterne
Blomsterstængel det første Aar, bortskæres disse, og
først i 2. Aar avles Frøet, som modnes sidst i
August.
L. H.
Fennikelolie er en æterisk Olie, som vindes
ved Destillation med Vanddampe af de knuste
Fennikelfrugter (især fra sachsiske, rumænske
og galiziske Kulturer). Udbytte 4-6 %. - F.
er en farveløs ell. svagt gullig højredrejende
Olie, der stivner ved +3 - +6°. Vf. 0,965-
0,975; den lugter ejendommeligt og aromatisk,
smager først bittert og brændende, derefter
sødligt. Opløses i lige Rf. Vinaand, kun lidt i
Vand. F. indeholder 50-60 % Anetol,
Terpenerne Pinen, Dipenters, Fellandren og
Kamfen, c. 20 % Fenkon, en Keton, der betinger den
bitre Smag og kamferagtige Lugt. Olie af vild
Fennikel indeholder ikke ell. kun i ringe Grad
Anetol; Olie af rom. og makedonisk Fennikel
indeholder ikke Fenkon. F. finder Anvendelse
i Medicinen som Middel mod Vinde (se
Carminativa) og mod Hoste særlig hos Børn i
Form af Fennikelvand, der faas ved
Opløsning af 1 Del F. i 2000 Dele Vand. F.
benyttes endvidere til Likører, Sæbeparfumer etc.
B. G.
Fennikelvand, se Fennikelolie.
Fennomani. Ordet bruges første Gang 1810
i det sv. Tidsskrift »Lyceum« for at betegne den
Bevægelse i Finland, som havde til Formaal at
samle alt det Finske, baade nationalt og
politisk, efter Adskillelsen fra Sverige. Skaber af
denne Bevægelse er Porthan, der ved sin
Historieforskning og de Impulser, han gav til
finske Sprogstudier, vakte en tidligere ukendt
Interesse for det Finske. Den fennomanske
Bevægelse faar den polemiske Karakter, som den
endnu har, ved Arvidsson’s Artikler efter 1820
og hele Snellman’s Virksomhed; denne gik ud
paa at vække den dannede Del af Befolkningen
til Følelse af Ansvar over for den store
Folkemasses Højnelse, hvortil Udviklingen af og
Respekten for dets Sprog angives som eneste
mulige Udvej. Senere er F.’s Bestræbelser gaaet
ud paa at tilkæmpe Finsk en med Svensk
ligeberettiget Stilling, hvilket er lykkedes.
F. har som Modvægt fremkaldt Svekomani.
Eva M.
Fenny Stratford [’feni-’strätfəd], By i
Buckinghamshire, England, 75 km NNV. f. London
ved London & North-Western Jernbanen,
driver især Handel med Landbrugsprodukter. (1911)
5166 Indb.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
