- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand, den Katolske, Konge (V) af Kastilien og (II) af Aragonien (1479-1516), (1452-1516) - Ferdinand VI, Konge af Spanien 1746-59 (1713-59) - Ferdinand VII, Konge i Spanien 1814-33, (1784-1833)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Granadas Erobring gav Pave Innocens VIII
Kongeparret Titlen »de kat. Konger«. Da F. og
Isabella ogsaa vilde have Trosenhed i deres
Rige, forfulgte de de Vantro ved Inkvisitionen,
der var helt afhængig af Kronen og tjente lige
saa meget politiske som religiøse Formaal. 3)
Columbus’ Rejser skyldes deres Støtte. 4)
Spanien bliver en Stormagt og erhverver, snart i
Forbund, snart i Kampe med de franske
Konger Karl VIII og Ludvig XII et italiensk Rige
(Neapel).

1504 døde Isabella, og Kastilien gik over til
Datteren Johanne den Vanvittige og hendes
Ægtefælle Filip af Østerrig. Imidlertid indgik
F. et nyt - ganske politisk Ægteskab - med
Germaine de Foix, for at en eventuel Søn kunde
danne en Modvægt mod Svigersønnen. Filip
døde imidlertid 1506, og F. blev saa Formynder
for Dattersønnen Karl.

F. har ingen af hans Ægtefælles tiltalende
Egenskaber; han var en kold og beregnende
Politiker, for hvem Midlernes Art spillede en
underordnet Rolle. (Litt.: Hovedværket er
Prescot, Hist. of the reign of F. and Isabella
[Boston 1838; oversat paa Dansk];
Maurenbrecher, »Studien u. Skizzen z. Gesch. d.
Reformationszeit« [Leipzig 1874]).
L. K.

Ferdinand VI, Konge af Spanien 1746-59
(1713-59), Søn af Filip V, var en velmenende,
men svag Fyrste, der helt overlod Styrelsen til
sine Ministre; det sp. Kunstakademi oprettedes
under hans Regering. Efter sin Dronning
Barbara af Portugal’s Død 1758 hensank han i
dybt Tungsind og fandt kun Lindring i
Farinelli’s Musik ligesom tidligere Faderen.
E. E.

Ferdinand VII, Konge i Spanien 1814-33,
f. 14. Oktbr 1784, d. 29. Septbr 1833, Søn af
Karl IV, var lige saa raa og frastødende af Ydre
og Væsen som fejg, hyklersk og troløs af Sind.
Han voksede op under slette Familieforhold,
og hans Opdragelse blev meget forsømt.
Paavirket af sin Lærer Escoiquiz tog han
tidlig Del i Intriger imod Godoy, der var
hans Faders Yndling og hans Moders Elsker, og blev
ved sit Ægteskab 1802 med Marie Antonia (f. 1784),
Datter af hans Farbroder F. IV af Neapel, helt
ført over til det antifranske Parti. Da hun
døde 1806 som Følge af Dronningens
Krænkelser, vilde Godoy overtale ham til at ægte en
Søster til Godoy’s egen Ægtefælle (af en
Sidelinie af Kongehuset); men dette afslog F., skønt
han truedes med at miste sin Arveret, og han
henvendte sig derimod i et Brev fuldt af Smiger
11. Oktbr 1807 til Napoleon I med Bøn om at
faa en Slægtning af denne til Ægte. For denne
Henvendelse til en fremmed Hersker uden
Faderens Samtykke blev F. fængslet, men frifundet
af Domstolen, og han fik sin Faders Tilgivelse
ved at angive sine Venner, som til Straf
forvistes. Opstanden Marts 1808 tvang Karl IV til
at nedlægge Kronen til bedste for F., men han
fortrød det snart og søgte Hjælp hos Napoleon.
Paa Mødet i Bayonne, hvortil F. lokkedes af
Savary, nødtes han 10. Maj til at frasige sig
Kronen imod en Aarpenge af 1 Mill. frc., og
han fik nu Ophold paa Talleyrand’s Slot
Valençay. Under dette Fangenskab viste F.’s lave
Tænkemaade sig tydelig; thi han vedblev med
sit Smigreri over for Napoleon, festligholdt de
franske Sejre i Spanien og opfordrede Spanierne
til at underkaste sig; ja han forraadte endog
dem, der søgte at befri ham. Decbr 1813 blev
han sat i Frihed for at blive Konge i Spanien
i Forbund med Napoleon. 22. Marts 1814 vendte
han tilbage til sit Land, hilst med Jubel, og
ophævede 4. Maj den fri Forfatning af 1812,
fordi Cortes, valgte paa usædvanlig Maade,
havde tiltaget sig Magten i hans Fraværelse og
paalagt Folket en anarkisk Forfatning efter de
revolutionære fr. Grundsætninger. Han lovede
vel at give en ny Forfatning, men brød sit Løfte
og hengav sig under Paavirkning af en fanatisk
Hofkamarilla til en planmæssig Reaktion.
Inkvisitionen genindførtes ligesom Censur og
Pinebænk, Klostrene genoprettedes, og Jesuitterne
fik deres for 50 Aar siden inddragne Godser
tilbage; derimod maatte Køberne af
Nationalgodser afstaa disse uden Vederlag. Desuden
forfulgtes ikke alene de Spaniere, der havde
sluttet sig til Franskmændene, uagtet Forsikring
om Amnesti (10000 forvistes), men ogsaa de
Liberale, der havde kæmpet for hans egen Sag.
Mange af Spaniens bedste Mænd forvistes ell.
overførtes til Bagno’erne i Nordafrika ell. til
strengt Bodsfængsel i Klostrene (50000
fængsledes i alt), og de gentagne Militæropstande
1815-17 gjorde ham endnu mere mistroisk og
grusom. Regeringen var prisgivet hans Luner,
og jævnlige Ministerskifter fandt Sted, medens
Forvaltningen og især Finanserne kom i dybt
Forfald. Riego’s Opstand i Jan. 1820 gav Stødet
til en alm. Rejsning, og i Marts maatte F.
kundgøre Forfatningen af 1812, men arbejdede
stadig paa at omstyrte den, saaledes ved
hemmelig Henvendelse til Stormagterne Jan. 1822
og ved Gardens Opstand Juli s. A., medens han
hyklede Hengivenhed for Riego og andre
Frihedsmænd. Da en fr. Hær Apr. 1823 rykkede
ind i Landet, fulgte han vel nødtvungent med
Cortes til Cadiz og lovede senere ved Byens
Overgivelse at sikre Forfatningens Tilhængere
mod Overlast; men han brugte sin genvundne
Enevælde til en grusom Forfølgelse, uden at
agte paa den fr. Regerings Advarsler. Han
tilbagekaldte alle Revolutionens Beslutninger som
ugyldige, erklærede alle dens Tilhængere for
Majestætsforbrydere, samt harmedes over, at
saa mange af dem undgik hans Hævn ved at
flygte til Afrika. I alt menes 50000 at være flygtet
til Udlandet, 40000 kastedes i Fængsel, og
Henrettelser foretoges i Tusindvis, hvorhos de »kgl.
Frivillige« øvede et sandt Rædselsregimente i

illustration placeholder
Ferdinand VII.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free