- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
883

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand Wilhelm, Prins af Württemberg-Neustadt, (1659-1701) - Ferdinand, Frederik, dansk Arveprins 1848-63, (1792-1863) - Ferdinandea, en i Juli 1831 ved et vulkansk Udbrud opstaaet Ø i Middelhavet mellem Sicilien og Øen Pantellaria - Ferdinandsen, Carl Christian Frederik, dansk Botaniker, (1879- ) - Féré, la, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, ved Serres Forening med Oise - Féré, Charles Octave, fr. Forf., (1815-75) - Fère-Champenoise, la, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ferdinand Wilhelm, Prins af
Württemberg-Neustadt, f. 12. Septbr 1659, d. 7. Juni 1701 i
Fluys. Godt uddannet i Matematik og
Krigskunst traadte han i dansk Krigstjeneste, deltog
i den skaanske Krig, i Stormen paa
Kristiansstad og i Slaget ved Landskrona. Udnævntes
1678 til Oberstløjtnant og 1682 til
Generalløjtnant og Chef for Livgarden. Østerrigs Kamp
mod Tyrkiet drog ham ind i den østerr. Hær.
Han deltog i Wiens Forsvar mod Tyrkerne og
blev 1685 haardt saaret i Kampen ved
Neuhäusel. Han traadte nu atter i dansk Tjeneste,
førte 1690 det Hjælpekorps, som Christian V
sendte Wilhelm af Oranien, med stor Dygtighed
i Irland under Marlborough og Grinkell. Efter
Irlands Undertvingelse førte Prinsen 1692 sit
danske Korps til Nederlandene til Kamp mod
Franskmændene. Han udmærkede sig i
Kampen ved Steenkirken 1692 og ved Neerwinden
det flg. Aar. For sine Fortjenester udnævntes
han til General i det holl. Infanteri. 1694
forsvarede han Nieuport og kæmpede med
Udmærkelse 1695 ved Namur. Efter Freden i Ryswick
blev han Guvernør i holl. Flandern. 1698 traadte
han i August II af Sachsens Tjeneste som
Generalfeltmarskal, og fik Befalingen over den
sachsisk-polske Hær i Ukraine mod Tyrkerne,
som han frarev et Stykke af Polodien. Han
vendte imidtertid snart tilbage til Danmark og
deltog 1700 i det korte Felttog mod Svenskerne,
som endte med Freden i Travendal. Samtidig
med at være stærkt knyttet til Danmark tjente
han Holland som Guvernør i Sluys.
B. P. B.

Ferdinand, Ærkehertug af Østerrig
(1529-95), Søn af Kejser F. I, Broder til Maximilian
II. Han blev 1547 Statholder i Böhmen, og 1556
førte han Toget mod Tyrkerne i Ungarn. Efter
Faderens Død 1564 arvede han Tyrol, hvor han
med Iver ledede den kat. Modreformation. 1557
ægtede han sin Elskerinde, Patricierdatteren
Philippine Welser fra Augsburg. Da han i sit
andet, standsmæssige Ægteskab kun efterlod sig
Døtre, tilfaldt hans Besiddelser derfor hans
habsburgske Frænder. F. var en stor Kunstven
og har grundlagt den berømte
Ambrasersamling.
L. K.

Ferdinand, Frederik, dansk Arveprins
1848-63, f. 22. Novbr 1792, d. 29. Juni 1863,
Søn af Arveprins Frederik og Broder til Kong
Christian VIII, blev allerede 1807 Chef for et
Dragonregiment og 1808 Generalmajor. Han viste
tidlig udpræget Hang til Forlystelser og
især til Spil, men liden Interesse for
alvorlige Sysler og var derfor hele sit Liv
stærkt forgældet. 1829 ægtede han
Frederik VI’s Datter Karoline
(1793-1881), men Ægteskabet forblev
barnløst. Decbr 1839 blev han kommanderende
General paa Sjælland og fik desuden Sæde i
Gehejmestatsraadet indtil 24. Marts 1848, samt
paa ny Jan. 1852. F. skal i Martsdagene 1848
have raadet sin Brodersøn, Frederik VII til at
modsætte sig de kbhvn’ske Borgeres Krav om
et Ministerskifte, og Oktbr 1855 nægtede han at
underskrive Fællesforfatningen, fordi en enkelt
Paragraf (5) formentlig krænkede hans Ret som
legitim Tronfølger. Han mistede derfor sin
Kommando, men Paragraffen blev næste Aar
forandret, og Novbr 1856 blev han genindsat i
den tabte Stilling. At F. tillige med sin
Ægtefælle forblev i Kbhvn under Koleraepidemien
1853, gjorde ham mere afholdt end tidligere.
E. E.

illustration placeholder
Frederik Ferdinand.


Ferdinandea, en i Juli 1831 ved et vulkansk
Udbrud opstaaet Ø i Middelhavet mellem
Sicilien og Øen Pantellaria. 20. Juli 1831 besøgtes
F. af 4 Geologer; den var da c. 18 m høj og
dens Gennemsnit c. 240 m. Senere naaede den
en Højde af c. 60 m. Den toges i Besiddelse af
England, men da den kun bestod af løse
Udbrudsprodukter (Aske, Sand og Slagger), blev
den hurtig bortskyllet af Havet og var
forsvundet allerede inden Aarets Udgang, og nu mærkes
ikke en Gang mere nogen Hævning af
Havbunden paa det Sted, hvor Øen laa.
J. P. R.

Ferdinandsen, Carl Christian
Frederik
, dansk Botaniker, f. 1879, Student 1896,
mag. sc. 1909, 1906-1917 Assistent ved Univ.’s
bot. Museum, 1917 Botaniker ved Statens
plantepatologiske Forsøg. F. beskæftiger sig særlig
med Svampe og Ugræsplanter. Han har, oftest
i Samarbejde med Dr. phil. Winge, skrevet
en Del Afh. om danske, vestindiske og arktiske
Svampe. Modtog 1916 Vidensk. Selsk.’s Pris af
det Classen’ske Legat for sin Besvarelse af en
Prisopgave om Mark-Ukrudets Forekomst i
Danmark.
C. H. O.

Fère, la [la-’fæ.r], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Aisne, Arrond. Laon, ved
Serres Forening med Oise og ved Nordbanen,
Fæstning af anden Rang med et betydeligt Arsenal
og en Artilleriskole samt fl. detacherede Forter.
(1911) 5095 Indb. La F. var omstridt i
Hugenotkrigene og blev 1814 og 1870 erobret af
Preusserne. Under Verdenskrigen blev La F. besat
af Tyskerne i Slutn. af Aug. 1914. Efter
Hindenburg’s Tilbagetog Marts 1917 kom Tyskernes
ny Frontlinie S. f. St Quentin til at løbe over
La F.
G. Ht.

Féré [fe’re], Charles Octave, fr. Forf.,
(1815-75), boede længe i Rouen, hvor han
grundlagde Dagbladet Le messager de Rouen,
efter 1852 i Paris, hvor han redigerede Le
voleur
. Af hans talrige Romaner kan nævnes de
med Saint-Yves forfattede Les chevaliers
errants
(1856), La chanteuse de marbre (1857)
og Les amours du comte Bonneval (1866),
desuden Les mystères du Louvre (1859), La rose
d’Yvru
(1862), Les quatre femmes d’un pacha
(1864), Le juge médecin (1874) o. a.
S. Ms.

Fère-Champenoise, la [la-’fæ.r-∫a’pnwa.z],
By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne.
Ved La F.-C. stod 25. Marts 1814 en Træfning
mellem de Allierede, der rykkede frem mod


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free