- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
886

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feriekoloni, i Alm. c. 40 fattige, men raske Skolebørn, der samles til gratis Sommerferieophold - Ferier, se feriæ. - Ferik (arab.: Afdeling) kaldes i den tyrkiske Hær den næststørste Troppeformation - Ferinafe, By i Peru, 22 km N. f. Lambayaque - Fering, d. s. s. Feiring. - Feringhi, orientalsk Fordrejelse af Ordet Franker - Ferishtah, Muhammed Kasim, persisk Historieskriver, (c.1570-c.1611) - feriæ (lat.), hos Romerne det alm. Navn paa Helligdage, paa hvilke Forretninger hvilede og der bragtes Ofre til forsk. Guder - Ferle (lat. ferula, Kvist, Ris), et tidligere benyttet Straffeinstrument - ferm (af lat. firmus), fast, sikker, duelig, dygtig, rask. - Fermân (pers.: Befaling) er i Tyrkiet den officielle Betegnelse for enhver i Sultanens Navn af Storvesiren udfærdiget Befaling - Fermanagh, Grevskab i det nordvestlige Irland, Prov. Ulster - Fermat, det musikalske Hviletegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gratis Sommerferieophold 2-3 Uger under
Lærertilsyn paa en Højskole e. l. ell. i et dertil
opført Feriehus paa Landet. Den første F. udgik
fra Kbhvn 1899, ved Indsamling bl.
Lærerpersonalet og gennem Dagbladet »Politiken«.
Senere er Virksomheden udvidet betydelig, ved
Tilskud fra »Børnehjælpsdagen« og Kommunen,
saa at der 1916 udsendtes c. 1600 Skolebørn,
væsentlig store Drenge; Virksomheden ledes af
Kbhvn’s Kommunelærerforening. Foruden Kbhvn
har ogsaa Frederiksberg og Aalborg udsendt
lgn. F.

I Norge opstod den første F. i Kria 1881,
men F. kom i de første 10 Aar kun Børn af
Arbejdersamfundenes Medlemmer til Gode; fra
1891 har ogsaa andre Adgang. Det første Aar
udsendtes 33 Børn, men efterhaanden har man
naaet til at udsende over 1000 aarlig.
Foretagendet støttes af Kommunen,
Brændevinssamlag o. a. Institutioner og ledes af en Komité af
Lærere fra Folkeskolerne. Gratis F. er ogsaa
indført af fl. andre norske Byer (Bergen,
Trondhjem, Drammen, Aalesund). Foreningen
»Betalende F.« stiftedes 1906 i Kria paa Initiativ af
G. H. Gottenborg. Disse F. er beregnede paa
Bybørn, som ikke har Adgang til gratis F., men
hvis Forældre ikke har Raad til at sende dem
ud enkeltvis. Børnene betaler 25 Kr hver for et
5 Ugers Ferieophold; Foreningen sørger for
Inventar.

I nær Forbindelse med F. staar
Friluftskolonierne, beregnede paa svagelige Børn,
en Slags Sanatorier, hvor Børnene opholder sig
et Par Maaneder for gennem meget rigelig
Ernæring og stadigt Ophold i Luften at styrkes til
Skolearbejdet.
F. B.

Ferier, se feriæ.

Ferik (arab.: Afdeling) kaldes i den tyrkiske
Hær den næststørste Troppeformation, omtrent
svarende til Division; F.-Pasha,
Divisionsgeneral, sorterer umiddelbart under Kommandanten
over et Armékorps, Müschir.
J. Ø.

Ferinafe [færina’fæ ?], By i Peru, 22 km
N. f. Lambayaque, er ved en Jernbane forbundet
med Havnestaden Eten; 7000 Indb., der driver
Risavl.
M. V.

Fering, d. s. s. Feiring.

Feringhi, orientalsk Fordrejelse af Ordet
Franker. Da den fr. Nation siden Middelalderen
var den betydeligste i de orientalske Folks
Øjne, blev F. Fællesbetegnelse for Europæere, og
Feringhistan, F.’s Land, for Europa.
J. Ø.

Ferishtah, Muhammed Kasim, persisk
Historieskriver, f. c. 1570 i Astrabad, d. c. 1611
i Bijapur i Indien. Han kom som Barn til
Indien, hvor hans Fader fik et Embede. Siden
1589 levede F. i Bijapur under Beskyttelse af
Shah Ibrahim Adil II, der ansporede ham til
at skrive en Indiens Historie. Dette Værk, der
benævnes »Târîkh-i-F.« ell.
»Gulshan-i-Ibrâhîm«, giver, efter en Indledning om den
førislamitiske Tid, i 12 Bøger en Fremstilling af
Indiens Historie fra den muhammedanske
Erobring til Forf.’s egen Tid samt en Skildring af
de muhammedanske Helgener i Indien og
Beretning om Landets geogr. og klimatiske
Forhold. F. regnes for en af de paalideligste
orientalske Historieskrivere. Hans Værk er
oversat paa Engelsk af General J. Briggs (History
of the Rise of the Mahometan Power in India

[London 1829], 4 Bd), dog med Udeladelse af
den 12. Bog, som manglede i det af ham
benyttede Haandskrift.
A. C.

feriæ (lat.), hos Romerne det alm. Navn
paa Helligdage, paa hvilke Forretninger hvilede
og der bragtes Ofre til forsk. Guder. De deltes
i f. publicæ og f. privatæ. Af de første var der
3 Slags: 1) f. stativæ, de staaende Festdage, over
hvilke Kalenderen gav en Fortegnelse, 2) f.
conceptivæ
, bevægelige, der vel højtideligholdtes
hvert Aar, men paa Tider, som hver Gang
bestemtes af Senatet, Embedsmændene ell.
Præsterne, som f. Latinæ, for Jupiter Latiaris som
Beskytter af det lat. Forbund, Sementivæ,
Saafesten, Paganalia og Compitalia, 3) f.
imperativæ
, overordentlige Fester, der ved visse
Lejligheder paabødes af Senatet, som Takkefester
i Anledning af lykkelige Krigsbegivenheder,
Udsoning af Varsler, etc. - f. privatæ var dels Fester
og Ofre, som af visse Slægter foranstaltedes
paa bestemte Dage (sacra gentilicia), dels egl.
Familiefester som Fødselsdage, Dødsfester (f.
denicales
) etc. Om den rom. Festkalender se
nærmere i Mommsen’s Bearbejdelse af fasti i
Corpus inscriptionum Latinarum. Ordet f. gik
over i den rom. Kirkekalender og betegnede
først Dage, der fejredes til Ære for Gud ell. en
Helgen; senere brugtes det om alle Ugedage
for at fremhæve, at for en Kristen burde hver
Dag være en Helligdag; medens Søndag alm.
beholdt Navnet dominica og Lørdag Navnet
sabbatum, blev Mandag feria secunda, Tirsdag f.
tertia
, etc. Ordet Ferier bruges nu i
Retssproget, i Skole- og Universitetssproget etc. og
betegner den Tid, hvor der ikke holdes
Retsmøder ell. ikke gives Undervisning.
H. H. R.

Ferle (lat. ferula, Kvist, Ris), et tidligere
benyttet Straffeinstrument, der for længst er gaaet
af Brug. Det var af Træ med en rund Klump
i den ene Ende og benyttedes til at tildele Slag
i den flade Haand ell. paa Ryggen.
Cl. W.

ferm (af lat. firmus), fast, sikker, duelig,
dygtig, rask.

Fermân (pers.: Befaling) er i Tyrkiet den
officielle Betegnelse for enhver i Sultanens Navn
af Storvesiren udfærdiget Befaling, modsat en
af Sultanen personlig udstedt Kundgørelse, den
saakaldte Hatt-i-sherif (s. d.).
J. Ø.

Fermanagh [fə.’mäna], Grevskab i det
nordvestlige Irland, Prov. Ulster, er 1837 km2 med
(1911) 61836 Indb. (1891: 74170 Indb.), hvoraf 55
% er rom. Katolikker, 35 % episkopale, og
begrænses af Shirerne Leitrim, Cavan, Monaghan,
Tyrone og Donegal. Floden Erne med de
smukke, fiskerige Søer Upper- og Lower Loch Erne
deler Shiret i 2 Halvdele. F. er til Dels opfyldt
af lave Bjerge og Jordbunden mange Steder
ufrugtbar. Havre og Kartofler er de vigtigste
Kulturplanter, Hornkvæg og Fjerkræ de
vigtigste Husdyr. Befolkningen er gennemgaaende
fattig og aftager i Tal. Af Industri findes ikke
synderligt. Enniskillen, Grevskabets
Hovedstad, er den eneste By af Bet. Til
Parlamentet sender F. to Medlemmer.
G. Ht.

Fermat (ital. fermáta eller coróna, engelsk
pause, fransk point d’orgue), Navnet paa


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free