- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fernando Noronha, en lille bras. Øgruppe, liggende i Atlanterhavet 430 km NØ. f. Cabo de San Roque - Fernando Poo, sp. Ø i Biafra-Bugten (Bunden af Guinea-Bugten), lige over for Kamerun - Fernán-Nunez, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger paa en frugtbar Slette 25 km S. f. Cordoba - Fernan Vaz, en stor Strandlagune paa Vestkysten af Sydafrika, fr. Kongo - Ferney, F.-Voltaire, Flække i det østlige Frankrig, Dept Ain, c. 7 km SØ. f. Genéve - Ferni, Virginia (1840- ) og Carolina (1842- ), ital. Violinistinder - Fernis, en Vædske, der, naar den er udstrøget i et tyndt Lag, hurtig tørrer ind til en mere ell. mindre haard Masse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fernando Noronha [fər’nðndu-no’rån], en
lille bras. Øgruppe, liggende i Atlanterhavet 430
lim NØ. f. Cabo de San Roque. Hovedøens
Længde er 11 km, dens Bredde 2 1/2, 2000 Indb.
Dens kuppelformede vulkanske Klippemasser
hæver sig temmelig stejlt indtil 332 m’s Højde
og bestaar af Basalt, Trakyt og Fonolit.
Desuden findes nyere Sandstensdannelser ved
Kysten. Nogen Bet. har de derværende
Guanolag. Hovedøens Indre er frugtbart og Klimaet
sundt. Øen blev forhen benyttet som
Deportationssted for Forbrydere. F. N. opdagedes 1503
af en Portugiser af s. N.
M. V.

Fernando Poo [fær’nandå-påå], sp. Ø i
Biafra-Bugten (Bunden af Guinea-Bugten), lige
over for Kamerun, fra hvilken den er skilt ved
et 30 km bredt Stræde. Øens største Længde fra
NØ. til SV. er 60 km, og Arealet er 2071 km2.
Den er af vulkansk Oprindelse og hæver sig
højt, hist og her endog ganske brat fra Havet,
og gennemskæres af to Bjergkæder, af hvilke
den nordligste bærer Øens Kulminationspunkt
Clarencepik ell. Pico Santa Isabel
(2850 m). Det er en ægte Tropeø, hvis
Jordbund er meget frugtbar og dækket af tæt
Urskov, navnlig Iben- og Kampechetræ. men hvis
Klima ogsaa udmærker sig ved dets
overordentlige Usundhed. Særlig i Oktbr efter Ophøret af
Regntiden (Juni-Septbr) er det meget
morderisk for Europæere. Den sundeste Tid er Decbr
-Febr, hvor den friske »Harmatta« hersker.
Der dyrkes Majs, Jams, Kakao, Kaffe,
Sukkerrør, Bomuld, Kinabark, Ris og Indigo, men
ogsaa Kanel, Vanille og Ananas trives fortrinlig;
den vigtigste Udførselsgenstand er dog
Palmeolie. De c. 12000 Indb., hvoraf kun c. 500 Hvide
(Spaniere og Kubanesere), bestaar i øvrigt af en
Negerstamme, Bubi ell. Ediya i det Indre, og
en Kystbefolkning, en Blandingsrace af
Portugisere og Negre, opr. Slaver, kendte af Bubis
under Navnet »Portos« (en Omskrivning af
Portugisere). Hovedstaden er Santa Isabel
ell. Clarence Town paa Nordsiden. F. P.
blev opdaget 1471 af Portugiseren Fernão Poo,
og den stod under Portugal, indtil den 1778 blev
afstaaet til Spanien. 1827-45 var den besat af
Englænderne, derfra Navnet Clarence Town,
men blev da atter tilbagegivet Spanierne,
(Litt.: Baumann, »Eine afrikanische
Tropeninsel« [Wien 1888]).
C. A.

Fernán-Nuñez [fær’nan-nunþ], By i det
sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger paa en
frugtbar Slette 25 km S. f. Cordoba. (1910)
5500 Indb. I Nærheden ligger et Slot, der
tilhører Hertugerne af F.-N.
H. P. S.

Fernan Vaz [fær’na-’vas], en stor
Strandlagune paa Vestkysten af Sydafrika, fr. Kongo,
som i sin sydlige Del optager Ovampo, i den
nordlige fl. Arme af Ogove; kun i Regntiden
staar den gennem en smal og vanskelig Kanal
i Forbindelse med det Atlantiske Ocean.
C. A.

Ferney [fær’næ], F.-Voltaire, Flække i
det østlige Frankrig, Dept Ain, Arrond. Gex,
ligger c. 7 km SØ. f. Genève i Nærheden af
Genève-Søen, har c. 1200 mest protestantiske
Indb. og er kendt for sine Urmagerier. Men
hvad der mest har gjort Byen berømt, er
Slottet, som ejedes af Voltaire, og hvor han
opholdt sig 1758-78. Slottet indeholder endnu
mange Minder om Voltaire.
G. Ht.

Ferni, Virginia og Carolina, ital.
Violinistinder, Virginia F., f. 1840, Caroline F.,
f. 1842, optraadte først paa Kaféer i Milano og
Venezia, senere i Koncertsalen over næsten hele
Europa. C. F. har ogsaa optraadt paa Scenen
som Sangerinde.
S. L.

Fernis, en Vædske, der, naar den er
udstrøget i et tyndt Lag, hurtig tørrer ind til en
mere ell. mindre haard Masse, og den benyttes
iflg. disse Egenskaber til at give Genstande af
alle Slags Materialer et mod Luftens og
Fugtighedens Indvirkning beskyttende, oftest
glinsende Overtræk. Man skelner undertiden mellem
egl. F. ell. Olie-F. og Lak ell. Lak-F., idet
førstnævnte er en paa særlig Maade behandlet
tørrende Olie, medens man ved Lak forstaar
enhver Art F., der helt ell. delvis bestaar af
en Opløsning af Harpiks e. l. En Inddeling efter
F.’s flydende Hovedbestanddel er imidlertid nok
saa naturlig, og man kan da dele F. i fede F.,
Spirituslak og Terpentinolie-F. Der
benyttes dog ogsaa ofte Blandinger af disse.

Af fede F. maa først og fremmest nævnes
Linolie-F., der faas ved Kogning af Linolie,
bedst under Tilsætning af Stoffer, der let
afgiver Ilt, ell. som letter Oliens Optagelse af Ilt
fra Luften. De almindeligst benyttede af
saadanne Stoffer er Sølverglød, Mønje, Brunsten
og Manganoborat. For at paaskynde Dannelsen
af F. kan man ogsaa blæse en Strøm af varm
Luft, eventuelt ozoniseret, gennem den varme
Olie. Linolie-F. kan ogsaa fremstilles uden
Kogning, nemlig ved at ryste Olien gentagne Gange
med Blyeddike. Som bekendt benyttes
Linolie-F. til Malerfarver, og den blandes da ofte med
Terpentinolie, for at den skal tørre hurtigere;
ang. dens Brug til Bogtrykfarve s. d. Ved
Kogning af Linolie med Berlinerblaat faas en
fortrinlig sort Lak til Lædergenstande, der efter
Bestrygning dermed holdes ved en Temp. af
30-40° i en Lakereovn. Foruden Linolie
bruges ogsaa andre tørrende Olier til F., navnlig
Valnøddeolie, Valmueolie,
Hampefrøolie, Aleuritesolie,
Solsikkeolie og til Dels Bomuldsfrøolie. Andre
Arter af fed F. er de saakaldte fede Lak-F.,
der hovedsagelig bestaar af en Opløsning af
Kopal ell. Rav i Linolie med ell. uden
Tilsætning af andre Harpikser og Terpentinolie,
og disse F. overgaar alle andre baade i
Holdbarhed og Modstandsdygtighed mod Varme og
Fugtighed. For at Harpiksen skal kunne opløses i
Olien, maa den først smeltes og dernæst
blandes med den kogende Olie, naar begge har en
passende Temp. og har kogt en passende Tid,
hvorefter der eventuelt tilsættes Sølverglød,
koges igen, afkøles og tilsættes Terpentinolie, og
der fordres herved stor Øvelse for rigtig at
afpasse Temp., Kogetid og Blandingsforhold. I
St f. først at smelte Harpiksen kan man ogsaa
faa den opløst ved at opvarme den med
Terpentinolie og Glaspulver under stadig Omrøring,
tilsætte kogende Linolie og si gennem Linned.

Spirituslak er Opløsninger af Skellak,
Kopal, Sandarak o. a. Harpikser i Alkohol og
udmærker sig ved at tørre meget hurtig og give


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free