Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feronia, olditalisk Gudinde, som dyrkedes af mellemitaliske Folk - Feronia Correa, Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, F. elephantum Corr. (Elefantæbletræ) - Ferrabosco, - 1) Alfonso, ital. Madrigialkomponist, (1543-88) - 2) Alfonso, (c.1575-1628), Gambist-Komponist - 3) Domenico fra Bologna (1513-74), pavelig Kapelsanger og Madrigalkomponist - 4) Constiantino fra Bologna - Ferrandina, By i det sydlige Italien, Prov. Potenza, ligger nær ved Floden Basento - Ferrara, Prov. i det nordøstlige Italien, Landskabet Emilia - Ferrara, Francesco, ital. Socialøkonom, og Politiker (1810-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nymfe, og hendes Kultus var knyttet til Kilder
og hellige Lunde. Støttende sig hertil har nyere
Forskere forsøgt forsk. Tydninger, hvoraf dog
ingen kan gælde for sikker.
C. B.
Feronia Correa, Slægt af Rutaceerne med
en enkelt Art, F. elephantum Corr.
(Elefantæbletræ), et stort Træ med oval Krone af
uligefignede, læderagtige Blade, hvis Stilk er
svagt vinget. Blomsterne, der sidder i
klaseformede Stande, er rødlig grønne og femtallige;
deres Støvdragere, der er sammenvoksede ved
Grunden, er her beklædte med Uldhaar.
Frugten er kugleformet, 5-6 cm tyk og enrummet;
den har en haard »Bark« og et stort Frugtkød,
der indeslutter talrige Frø. Træet vokser i
Ostindien. Det haarde Ved anvendes som
Gavntømmer; af Barken udsveder Gummi, der
udgør en Del af det i Handelen gaaende
ostindiske Gummi arabicum. Saavel Blade som
Blomster, der lugter som Anis, har med.
Anvendelse, Frugtkødet spises.
A. M.
Ferrabosco [fer.a’båsko], 1) Alfonso, ital.
Madrigalkomponist, (1543-88), havde
Ansættelse hos Hertugen af Savojen og kom senere
til England, hvor han nød høj Anseelse som
Komponist. - 2) Alfonso, naturlig Søn af
foreg., f. c. 1575 i Greenwich, d. 1628, anset
Gambist-Komponist i England. - 3)
Domenico fra Bologna (1513-74), pavelig
Kapelsanger og Madrigalkomponist fra Palestrina’s
Tidsalder. - 4) Constantino fra Bologna,
omtr. fra samme Tid som foreg. Har udg.
firstemmige Canzonetter. Stod en Tid i
kejserlig tysk Tjeneste.
A. H.
Ferrandina, By i det sydlige Italien, Prov.
Potenza, ligger nær ved Floden Basento, 26
km SV. f. Matera. (1911) 7120 Indb., der driver
Vin- og Olivenavl.
H. P. S.
Ferrara, Prov. i det nordøstlige Italien,
Landskabet Emilia, grænser mod N. til Prov.
Rovigo og Manua, mod V. til Modena og mod
S. til Bologna og Ravenna og mod Ø. til
Adriaterhavet. Arealet er 2640 km2 med (1911)
323433 Indb. ell. 122 pr km2. F., hvis
Nordgrænse dannes af Po della Maestra, hører
næsten udelukkende til Pos Mundingsomraade og
bestaar af et lavt, sumpet og af Kanaler
gennemskaaret Deltaland. Bl. Lagunerne fremhæves
den store Valli di Comacchio. Prov., der nu
falder i de 3 Kredse Cento, Comacchio og F.,
udgjorde i sin Tid et selvstændigt Hertugdømme,
som derefter blev en egen Delegation inden for
Kirkestaten.
Prov.’s Hovedstad F. ligger 120 km SV.
f. Venezia ved Po di Volano og ved Banen fra
Padua til Bologna, kun 2,4-10 m o. H., som
er 50 km fra Byen. F., hvis Gader stedvis skal
ligge under Flodens Niveau, ligger i en sumpet
og usund, men frugtbar Egn. (1911) 95219 Indb.,
hvori medregnes Forstæderne San Lucca og
San Georgio. F. er en af de smukkeste
Byer i Norditalien, omgivet af Mure og Grave
og med et Kastel; men Fæstningsværkerne
svarer ikke til Nutidens Fordringer og er
ingenlunde i Stand til at forsvare den vigtige
Po-Overgang. Bl. Torvene mærkes Piazza Ariostea
med Digterens Statue, bl. Gaderne Corsoen med
talrige Paladiser. Af Kirkerne kan fremhæves
den pragtfulde Domkirke fra 12. Aarh. med
fortrinlige Kunstværker, endvidere San Benedetto,
San Francesco, Basilikaen Santa Maria in Vado
og den ældgamle, nu moderniserede San Giorgio
uden for Porta Romana (indtil 1135 Domkirke);
bl. de verdslige Bygninger mærkes Hertugerne
af Este’s Palads, det saakaldte »Castello«,
opført i got. Stil med en bred Grav og 4 mægtige
Hjørnetaarne (nu er det Regeringsbygning),
Palazzo Comunale (Este’rnes ældre Residens),
Palazzo della Ragione (Justitspalæet), Palazzo
Scroffa, Palazzo Roverella, Studio Publico
(Universitetsbygningen), Palazzo dei Diamanti samt
et prægtigt Teater. Af Seværdigheder kan endnu
fremhæves Ariosto’s Hus og i St Anna’s
Hospital den Celle, hvori Tasso holdtes fangen 1579
-86. Byen er Sædet for en Ærkebiskop, en
Præfekt og Prov.’s øvrige Myndigheder samt har
et lille Univ., der er stiftet af Kejser Frederik
II og har c. 30 Lærere og 500 Studenter. Som
Industri- og Handelsplads spiller den ikke nogen
betydelig Rolle, men den har dog noget
Silkevæveri, Fiskerier og Handel med Korn, Vin og
Levnedsmidler. - F. optræder først som By
i den tidlige Middelalder og naaede sin største
Blomstring i 15.-16. Aarh. under den berømte
Familie Este’s Herredømme; den talte da c.
100000 Indb. og var endnu Sædet for et
blomstrende aandeligt Liv, efter at
Renaissancetidens Glans var fordunklet i det øvrige Italien
(Ariosto, Tasso, Calvin, Renata). Da Este’rnes
Hovedlinie var uddød 1597, inddrog Pave
Clemens VIII F. som ledigt Len og forenede det
med Kirkestaten. Fra 1796 udgjorde F. først en
Del af den cisalpinske Republik og derefter af
Kongeriget Italien. Fra 1815 var F. atter under
Pavestolen, indtil Byen og Omegnen 1859
indlemmedes i Kongeriget Italien. Naar F.
nutildags er en By i Forfald, hænger det for en
væsentlig Del sammen med, at Po’s
Hovedstrøm nu løber c. 9 km fra Byen.
H. P. S.
Ferrara, Francesco, ital. Socialøkonom,
og Politiker (1810-1900), blev 1834 Chef for
Siciliens statistiske Bureau og grundlagte
dettes Organ Giornale di statistica, som han ledede
indtil 1848. Imidlertid havde han kastet sig ind
i Politiken, blev 1847 fængslet for oprørsk
Agitation, men kom paa fri Fod ved Revolutionen
1848 og var nu en Tid Medlem af Siciliens
provisoriske Regering. 1849-64 var han Prof. først
i Turin, senere i Pisa. 1865 indvalgtes han i det
ital. Deputeretkammer og var Maj-Juli 1867
Finansminister i Kabinettet Ratazzi, hvorefter
han 1868 blev Direktør for Handelsakademiet
i Venedig, og 1881 Senator. 1850-68 udgav han
i 27 Bd Samleværket Biblioteca dell’ economista;
hans historisk-kritiske Indledninger til de i
denne Samling repræsenterede Forf. udkom
særskilt som Esame storico-critico di economisti e
dottrine economiche del secolo XVIII e prima
metà del XIX (2 Bd, 1889-91). Desuden skrev
han bl. a. en stærkt udbredt Lærebog, Principî
di economia politica (1854) og en Vita operaia
(1897). F. var Hovedet for den fra
Bastiat-Carey udgaaende liberalistisk-optimistiske
Skole og forfægtede bl. a. med Styrke dennes
Grundrenteteori og Frihandelslære. Denne snævre
Ensidighed fremkaldte dog snart en Reaktion mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
