Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferré, Théophile, fr. Revolutionsmand, (1845-71) - Ferreira, Antonio, portug. Digter, (1528-1569) - Ferrer, Vincenzo (Vincentius Ferrerius), middelalderlig Bodsprædikant, (1357-1419) - Ferrera, Dal i Schweiz, Kanton Graubünden, Distrikt Hinterrhein - Ferreras, Juan de, sp. Historiker, (1652-1735) - Ferrerius, Vincentius, se Ferrer. - Ferre ro, Annibale, ital. Officer og Geodæt (1839-1902) - Ferret, Col de F., 2536 m højt Bjergpas i Schweiz - Ferri, Ciro, ital. Maler og Tegner, (1634-1689) - Ferri, Enrico, ital. Kriminalist og Politiker, (1856- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gidslerne og de store Brandstiftelser; blev først 14.
Juli fanget (forklædt som Kvinde) og efter
Krigsrettens Dom skudt 28. Novbr.
E. E.
Ferreira [fə’rairə], Antonio, portug.
Digter, f. i Lissabon 1528, d. 1569. F. var først
jur. Docent i Coimbra, men fik 1567 et Embede
som Dommer i Lissabon, hvor han døde af
Pest. Som Digter sluttede han sig til den
klassiske Retning (med ital. Paavirkning), hvilken
Sá de Miranda havde slaaet ind paa. Som
udpræget Kunstdigter foragtede F. de ældre,
nationale Former; dog havde han poetisk
Finfølelse nok til at vælge et nationalt Stof til en
klassisk formet Tragedie, nemlig Inez de
Castro’s sørgelige Skæbne. F.’s Tragedie Castro,
digtet c. 1558 og opført i Coimbra, vistnok af
Studerende, er en tydelig Efterligning af
Grækernes, med Kor, langsomt skridende Handling
og meget lyrisk Dialog i Jamber; Sproget er
paa sine Steder særdeles smukt og værdigt, og
det ny Forsøg vakte betydelig Opsigt og gav
Anledning til Efterdigtning paa Spansk, af
Jerónimo Bermudez (Nise lastimosa). Stykket
udkom 1587, maaske allerede før. Men ogsaa
Komedier i klassisk Stil gav F. sig af med at
skrive, væsentlig efter Italienernes Forbillede;
først Bristo, som han forfattede i sine unge
Dage under en Universitetsferie, dernæst den
mere udførte og ret vellykkede O Cioso. Begge
udkom først 1622 i en Udg. af Sá de Miranda’s
Værker; de er i Prosa, og der eksisterer nyere
Overs. af sidstnævnte Komedie, baade paa Tysk,
Engelsk og Fransk. F.’s lyriske Digte (Sonetter)
samlede han selv 1557, men først 1598 udgaves
de sammen med Tragedien af hans Søn med
Titlen Poemas lusitanos; mange af dem
udmærker sig ved ægte Følelse. (Litt.:
Castilho, A. F. [3 Bd, Rio 1875]).
(E. G.). Chr. H.
Ferreira de Vasconcellos
[fə’rairə-ði-və∫kå’sælu∫], Jorge, portug. Dramatiker, d. 1585.
F., der var anset for sin Lærdom, levede ved
Johan III’s Hof og var ansat ved det kgl.
Skatkammer. Sine digteriske Arbejder lod han ikke
udkomme under sit Navn; det er en
Ridderroman Memorial das proezas dos cavalleiros da
segunda Tavola Redonda (1567) og 3 Komedier
i Prosa, Eufrosina (1560), Ulisipo (trykt 1618) og
Aulegrafia (trykt 1619); det antages, at han
ligeledes er Forf. til Ridderromanen Triunfos de
Sagramor (1554). Komedierne er nærmest at
betragte som Romaner i Dialogform i Smag med
Celestina (s. d.), og indeholder en Række
livlige Optrin af Datidens Liv, med moraliserende
Tendens og med en Mængde Ordsprog og
Ordspil.
(E. G.). Chr. H.
Ferrer [fæ’rær], Vincenzo
(Vincentius Ferrerius), middelalderlig
Bodsprædikant, f. 1357 i Valenzia, d. 1419 i Vannes i
Bretagne. 1374 blev F. Dominikanermunk og
vandt hurtig Ry for Lærdom og strenge Sæder.
Han forsvarede de avignonske Pavers Ret over
for de rom., og efter at have været Kongen af
Aragoniens Raadgiver blev han 1395 Magister
sacri palatii i Avignon. Fra 1397 og til sin Død
rejste han rundt i Spanien, Frankrig, Italien,
England og Irland, fulgt af store Skarer, og
prædikede Bod. Der fortælles, at han omvendte
8000 Saracener, 35000 Jøder og over 100000
Kættere. Alle Vegne fra blev han raadspurgt,
og allerede i levende Live holdtes han for en
Helgen. Han blev helligdømt 1455; hans Dag
er 5. Apr. (Litt.: Heller, »V. F. nach
seinem Leben und Wirken« [Berlin 1830];
Kalkar, »Israel og Kirken« [Kbhvn 1881]).
L. M.
Ferrera, Dal i Schweiz, Kanton
Graubünden, Distrikt Hinterrhein, gennemstrømmes af
Averser-Bækken og rummer de to Landsbyer
Ausser F. og Inner F. (romansk Canicül), som
ligger henh. 1321 og 1480 m o. H. og bebos af
c. 160 Ladinere. Forladte Jernværker og
Højovne minder om tidligere Tiders
Bjergværksdrift.
G. Ht.
Ferreras [fæ’r.æras], Juan de, sp.
Historiker, (1652-1735). Som Landsbypræst tiltrak
han sig Kardinal Portocarrero’s Opmærksomhed
og begav sig paa hans Opfordring til Madrid,
hvor han ansattes som Filip V’s Bibliotekar og
i andre Stillinger. F.’s Hovedværk er Synopsis
histórica cronológica de España (16 Bd i Kvart,
1700-27), et lærd og for sin Tid særdeles
fortjenstfuldt Arbejde i Aarbogsform, som gaar til
16. Aarh.’s Slutn.; det blev overs. paa Fransk
og paa Tysk. Desuden har han forfattet fl. a.
hist., politiske og teol. Skr.
E. G.
Ferrerius, Vincentius, se Ferrer.
Ferrero, Annibale, ital. Officer og
Geodæt (1839-1902), udmærkede sig som
Generalstabsofficer i Krigen 1866, blev Major 1871 og
ansattes ved det militærgeografiske Institut i
Firenze, hvis Direktør han blev 1885. F., der
har stor Fortjeneste af Italiens geodætiske
Opmaaling og Udviklingen af dets Kortmateriale,
blev 1891 Generalløjtnant, 1893 Divisionschef,
var 1895-98 Gesandt i London og blev 1898
Armékorpschef. Fra 1892 var han Senator og
blev 1897 Vicepræsident i den internationale
geodætiske Opmaaling.
Ferret [fæ’ræ], Col de F., 2536 m højt
Bjergpas i Schweiz, skiller Mont
Blanc-Massivet fra det ital. Massiv Grande Rochère og
forbinder Val F. i Wallis, en Sidedal til Val
d’Entremont, med Val F. i den ital. Prov. Aosta.
Ferri, Ciro, ital. Maler og Tegner, f. 1634
i Rom, d. 1689 smst. F. var Elev og Medhjælper
hos P. da Cortona og tilegnede sig snart med
stor Dygtighed dennes Stil. Efter under
Mesterens Ledelse at have udført adskillige
Freskoarbejder (bl. a. i Quirinal-Paladsets store Gal.)
kaldtes han 1659 af Storhertugen til Firenze.
Her fuldførte han da Cortona’s Fresker i Pal.
Pitti’s Apollo-Sal m. m., malede bl. m. a.
»Alexander den Store paa sit Leje« (nu i Uffizi), og
herfra saa han Lejlighed til at udføre et af
sine Hovedværker: Freskerne i Bergamos S.
Maria Maggiore. Efter Cortona’s Død kom F.
atter til Rom og fortsatte sin rige Virksomhed
(bl. m. a. Kartoner til Mosaikmalerier i fl. af S.
Pietros Kapeller) som en af den rom.
Barokkunsts førende Mestre. Hans Kunst er
repræsenteret i talrige Museer (Gal. Corsini, Wiens
Hofmus. [»Kristus som Gartner med Maria
Magdalena«]. German. Mus. i Nürnberg [»Rebekka
og Laban«] o. s. fr.).
A. Hk.
Ferri, Enrico, ital. Kriminalist og Politiker,
f. 25. Febr 1856 i San Benedetto-Po. Efter
tilendebragte Studier - Elev af Pietro Ellero og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
