- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
897

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferri, Enrico, ital. Kriminalist og Politiker, (1856- ) - Ferricyan, et trivalent, sammensat Radikal Fe(CN)6 - Ferricyanbrinte, se Kaliumferricyanid. - Ferricyankalium, se Kaliumferricyanid. - 897 Ferrier, Sir David, skotsk Nervelæge, (1843- ) - Ferrière, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord (Artois), 4 km SV. f. Maubeuge - Ferrières, Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne (Isle de France) - Ferrigni, Piero Francesco Leopoldo Coccoluto, ital. Forf., (1836-1895)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lombroso - Professor 1881 i Bologna, 1882 i
Siena, 1886 i Rom, hvor han endnu virker som
Titulær-Prof. og tillige som en af Italiens mest
søgte Advokater. Radikal i Sind og Skind
tilkastede F. allerede i sine første Arbejder den
klassiske Strafferetsskole Handsken - La
teorica dell’ imputabilità e la negazione del libero
arbitrio
(1878), Sociologia criminale (4. Udg.
1900), L’omicidio-suicidio: responsabilita
giuridica
(4. Udg. 1895) o. a. -, i Samvirken med
Lombroso blev han en af de virksomste Førere
og Agitatorer for den positive ital. Skole og en
af Grundlæggerne af den moderne
Kriminalantropologi. I Maanedsskriftet La scuola positiva
nella giurisprudenza
fylkede han en Række af
yngre Kriminalister om sig; selv skrev han bl.
m. a. I delinquenti nell’ arte (1896, 2. Udg.
1901), Difese penale e studi di giurisprudenza
(1899), La giustizia penale, sua evoluzione, suoi
difetti, suo avvenire
(1905), og Lezioni di
diritto penale
(1905). Forskellige Tidsskr.-Afh. o.
l. samlede han i Studi sulla criminalità ed altri
saggi
(1901). 1886 blev F. valgt ind i
Deputeretkammeret, og som Deputeret, som en af
Socialismens Førstemænd og Leder af det socialistiske
Hovedorgan Avanti vandt han stor Popularitet
og mange Sejre, støttet ved sin glimrende
Veltalenhed og indtagende personlige Egenskaber.
1906 blev F. dømt til 11 Maaneders Fængsel
for Angreb i Avanti paa Marineminister
Battolo, men Deputeretkammeret nedlagde Protest
mod Dommens Eksekution. 1912 gik F. ud
af det socialistiske Parti og optraadte derefter
i Parlamentet som uafhængig Socialist og ivrig
Modstander af Italiens Deltagelse i
Verdenskrigen, i hvilken han ser Europas Svækkelse
til Fordel for Nordamerika og Japan. Baade
som socialistisk og politisk Skribent har han
været virksom, jfr f. Eks. Bogen Battaglie
parlamentari - Una Campagna ostruzionista
(1901).
Mange af F.’s Værker er overs. paa Fransk,
Spansk, Russisk, Hollandsk, Tysk o. s. v. -
paa Tysk foreligger saaledes »Die revolutionäre
Methode« (i Georg Adler’s »Hauptwerke des
Sozialismus und der Sozialpolitik« [1908], oversat
af Robert Michels med en Indledning af
Oversætteren: »Die Entwicklung der Theorieen
im modernen Sozialismus Italiens«). 1908 og
1910 foretog F. Forelæsningsrejser til
Sydamerika, jfr Ernesto Quesada, El
sociologo Enrico F. y sus conferencias Argentinas

(Buenos Aires 1908). 1912 stiftede F. en Skole
for anvendt Strafferet for Studerende,
Dommere, Politiembedsmænd o. l. Han er for Tiden
(1917) beskæftiget med en Udg. af sine Værker
i 12 Bd. (Litt.: Autobiografia di E. F.
preceduta da uno studio intimo di
Carlo
Monticelli
[Milano 1903]; Robert Michels l.
c. S. 33 ff. og det der citerede; Bruno
Franchi
, E. F. Il noto, il mal noto, e l’ignorato
[Turin og Buenos Aires 1908]).
Fz. D.

Ferricyan, et trivalent, sammensat Radikal
Fe(CN)6, er Syreresten i den trebasiske Syre
Ferricyanbrinte H3Fe(CN)6, hvis Salte, af hvilke
det almindeligst kendte er det røde Blodludsalt,
Kaliumferricyanid (s. d.), ved Opløsning i Vand
ikke danner Cyanidioner, men derimod den
meget bestandige komplekse trivalente
Ferricyanidion. I denne, der ikke yderligere dissocieres,
lader sig derfor ikke ved de alm. Reaktioner
paavise hverken Ferri- ell. Cyanidion.
R. K.

Ferricyanbrinte, se
Kaliumferricyanid.

Ferricyankalium, se
Kaliumferricyanid.

Ferrier [’feriə], Sir David, skotsk
Nervelæge, f. 1843 i Woodside ved Aberdeen,
udmærkede sig allerede som Student, saa at
han fik frit Studium ved Aberdeens Univ. Efter
et Studieophold i Heidelberg blev han master
of arts
1863 og tog Doktorgraden 1870 med en
Afh.: The comparative anatomy of the corpora
quadragemina
, der belønnedes med
Guldmedaille. F. udnævntes 1872 til Prof. i
Retsmedicin ved Kings College, London, ansattes
senere ved dettes Hospital og ved National
Hospital for the Paralysed and the Epileptic
.
Desuden var han Docent i Fysiologi ved Middlesex
Hospital. 1877 blev han Æresdoktor i Jura ved
Aberdeens og Edinburghs Univ. og optoges i
Royal society of physicians. Aaret efter
prisbelønnedes han af det fr. Institut, 1883 fik han
Marshall-Præmien, 1887 Baly-Medaillen og 1891
Edinburghs Cameron Prize. F.’s Berømmelse
skyldes hans Undersøgelser over
Hjernelokalisationen, delvis samlede i Experimental
Researches in cerebral Physiology and Pathology

(1873) og i Functions of the Brain (1876, 2. Udg.
1886). Han holdt the Gulstonian lecture (On
localisation of cerebral diseases
[1878]), the
Croonian lecture
(On cerebral localisation [1890]),
the Harvey Oration (Heart and nervous
system
[1902]) og the Lumleian lectures (On tabes
dorsalis
[1906]). Disse Afh. er alle udkomne paa
fl. Sprog F. skrev desuden Regional Diagnosis
of cerebral diseases i Allbutt’s System of
medicine
(1899), og sammen med Turner Localisation
of function in brain
(Phil. Transact. 1875). Smst.
offentliggjorde han Effects of lesions of
cerebellum
(1895-98). Han stiftede Tidsskr. Brain.
Hans Dyreeksperimenter foranledigede, at han
heftigt bekæmpedes af Antivivisektionisterne.
J. S. J.

Ferrière [fæ’riæ.r], By i det nordlige
Frankrig, Dept Nord, Arrond. Avesnes (Artois), ved
Nordbanen, 4 km SV. f. Maubeuge, med c. 4000
Indb., Stenbrud og Industri i Jern.
G. Ht.

Ferrières [fæ’riæ.r], Landsby i det
nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, Arrond.
Meaux (Isle de France), bekendt af Baron
Rotschild’s Slot, der er bygget 1860 i ital.
Renaissancestil og meget rigt paa Kunstsamlinger.
Under Krigen mellem Frankrig og Tyskland var
det Hovedkvarter for Kong Vilhelm af Preussen
19. Septbr-5. Oktbr 1870, og her foregik
Underhandlingerne mellem Bismarck og Jules
Favre 19. og 20. Septbr.
G. Ht.

Ferrigni [ferrinji], Piero Francesco
Leopoldo Coccoluto
, ital. Forf., f. 15.
Novbr 1836 i Livorno, d. 1895. Han var et
ualmindelig journalistisk Talent, den mest
begavede og yndede Feuilletonist i Italien - i den
Grad læst og yndet, at et lille Skrift af ham
naaede den fabelagtige Udbredelse af 750000
Eksemplarer. Allerede 16 Aar gl begyndte F.
sin Virksomhed som Medarbejder ved Tidsskr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free