- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferrueci, Andrea, ital. Billedhugger og Arkitekt, (1465-1526) - Ferruginosa (lat.), jernholdige Lægemidler. - ferrule, se Kravestykke. - ferrum (lat.), Jern. - ferrum candens, se Brændejern. - Ferry, Gabriel de Bellemare, kaldet Gabriel F. (1846- ) - Ferry, Jules, fr. Statsmand, (1832-1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Døbefonten i Pistojas Domkirkes Baptisterium
(c. 1497-99). F. var et udpræget dekorativt
Talent, der særlig ved Opbygningen af sine
Altere i Triumfbueform skabte noget nyt.
A. Hk.

Ferruginosa (lat.), jernholdige Lægemidler.

ferrule [’feru£ ell. -rə£], se Kravestykke.

ferrum (lat.), Jern.

ferrum candens, se Brændejern.

Ferry [fæ’ri], Gabriel de Bellemare,
kaldet Gabriel F. ligesom Faderen (1809-52),
hvis Fortællinger for Ungdommen (paa Dansk
bl. a. »Guldsøgerne«, »Indianeren Costal« og
»Kosakjagten«) er overordertlig udbredte,
fransk Forfatter, født i Paris 30. Maj 1846,
slog tidlig ind paa den litterære Løbebane,
debuterede med Enakteren L’éclipse de lune
(1868), der siden efterfulgtes af et Drama i 3
Akter: Reginah (1874) samt fl. Smaastykker og
Operetter, bl. a. Les menus de Georgette (1873)
og Le garçon malgré lui (1877). Han har
tillige udg. litterære Biografier som Les dernières
années d’Alexandre Dumas, 1864-70
(1883) og
Balzac et ses amies (1888), Les derniers jours
du Roi-Soleil
(1898) samt Romaner, hvoriblandt
Les deux maris de Marthe (1884), Cap de fer
(1887), Les exploits de César, roman parisien
(1889, ny Udg. 1899), Les prouesses de Martin
Robert, histoire d’un humble
(1890, illustr.) o. a.
F. har medarbejdet ved Figaro og forskellige
Tidsskr.
S. Ms.

Ferry [fæ’ri], Jules, fr. Statsmand, f. 5.
Apr. 1832 i Dept Vogeserne, d. 17. Marts 1893.
Han var Søn af en Sagfører og blev selv 1854
Sagfører i Paris. I fl. Aar var han en flittig
Medarbejder af Fagbladet Gazette des tribunaux,
men skrev desuden i É. Girardin’s Blad
Presse og i Cl. Duvernois’ Courrier de
Paris
. 1863 stillede han sig til Valg i Paris
som republikansk Kandidat, men trak sig tilbage til
Bedste for Garnier Pagès. N. A. blev han tiltalt som
Medlem af den republikanske Valgkomité, men tog
Oprejsning ved et Skrift »Valgkampen 1863«,
der gav vægtige Bidrag til Oplysning om
Regeringens Forfalskning af Valgene. 1865 blev
han Medarbejder af Oppositionsbladet Temps og
skrev heri 1868 en Række ypperlige Artikler om
Paris’ slette og ødsle Kommunalforvaltning
(Comptes fantastiques d’Haussmann), der gjorde
ualmindelig Opsigt og væsentlig undergravede
Haussmann’s Stilling som Seine-Præfekt. Til
Løn valgtes han 1869 i Paris til den lovgivende
Forsamling, fortsatte sine Angreb paa
Regeringens Indblanding i Valgene og idømtes en Bøde
af 12000 frcs. Han havde n. A. et heftigt
Sammenstød med Førsteministeren E. Ollivier, idet
han krævede den lovgivende Forsamlings
Opløsning, da den ikke i Sandhed var et Udtryk
for Folkets Flertal. Ligeledes stemte han imod
Krigen og blev efter Kejserdømmets Fald i
Septbr Medlem af Forsvarsregeringen og dens
Sekretær. Han havde væsentlig Del i at
undertrykke Revolutionsmændenes Oprørsforsøg 31.
Oktbr (ligesom senere 22. Jan. 1871) og var
derefter Maire i Paris indtil Kommunens Oprør
18. Marts. Han søgte da at hævde Raadhusets
Besiddelse indtil det sidste og forlod det først,
da Tropperne mod hans Villie kaldtes bort.
Forinden var han Febr valgt til
Nationalforsamlingen og sluttede sig til de maadeholdne
Republikanere. Thiers vilde senere gøre ham til
Seinepræfekt, men han veg Pladsen for L. Say.
Maj 1872 blev han Sendemand i Athen, hvor
han fik bilagt Tvisten om Laurion-Minerne, men
tog Afsked efter Thiers’ Fald Maj n. A. og tog
siden vigtig Del i Nationalforsamlingens
Arbejder; var ogsaa 1875 Formand for venstre
Centrum. 1876 valgtes F. til Deputeretkamret, var
virksom Deltager i Kampen mod Mac Mahon’s
reaktionære Forsøg 1877 og gav Jan. 1879 Stødet
til hans Afgang ved at udvirke Krav paa en
Udrensning af Embedspersonalet. Han blev
derefter Undervisningsminister og gjorde straks
Skridt til at omdanne Folkeskolevæsenet ved
Indførelse af alm. Skolepligt (gennemført April
1881) og fri Undervisning (Marts 1882).
Endvidere omdannede han Undervisningsraadene til
Fagmandsforsamlinger, oprettede mange ny
Seminarier og højere Pigeskoler, samt fik
afskaffet de fri Højskolers Ret til at give akademiske
Grader. Da Senatet Marts 1880 gjorde Modstand
imod hans Lovforslag om de højere Skoler,
udvirkede han - i H. t. forældede, men ikke
formelt afskaffede Love - Dekreter, som udviste
Jesuitterne af Landet og nægtede de ikke
godkendte gejstlige Ordener Ret til at give
Undervisning. Derimod modsatte han sig, som
udpræget Hævder af den opportunistiske Politik,
Adskillelsen mellem Kirke og Stat, Folkevalg af
Dommerne og andre radikale Forslag. Septbr
1880 blev han tillige Førsteminister og
gennemførte som saadan Tunis’ Tilknytning til
Frankrig. Han afgik Marts 1881, men blev efter
Gambetta’s kortvarige Styrelse paa ny
Undervisningsminister Febr-Aug. 1882, og Febr 1883
igen Førsteminister, samt fra Novbr s. A.
tillige Udenrigsminister. Han stræbte at
tilvejebringe et fredeligt Forhold til Tyskland og at
udvide Frankrigs Kolonialmagt baade i Afrika
(Madagaskar) og Bagindien. Endvidere fik han
gennemført udvidet Kommunalselvstændighed,
en Reform af Domstolene, hvorved det blev
muligt at fjerne Dommere, som var
Republikken fjendtlige, og en Omdannelse af Senatet
(1884). Da Senatet havde modsat sig Loven om
alle Prinsernes Udvisning af Landet, lod han
Febr 1883 Krigsministeren afskedige de
orléanske Prinser fra deres Poster i Hæren.
Alligevel maatte han som Leder for Opportunisternes
Parti udstaa stadige Angreb af Clemenceau o. a.
radikale Ordførere, og p. Gr. a. et tilfældigt
Uheld for de fr. Vaaben i Bagindien maatte

illustration placeholder
J. Ferry.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0938.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free