- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Fredrik Axel (ofte kaldet Axel F. den Ældre), Militær og Politiker, (1719-1794) - 4) Hans Axel (ofte kaldet Axel F. den Yngre), Militær og Diplomat, (1755-1810) - fersk, i ældre Dansk ensbetydende med frisk, ny - Fersken, se Ferskentræ. - Ferskentræ (Pramis Persica [L.] Sibb. et Zucc.), Art af Primus-Slægten, nærmest beslægtet med Mandeltræet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Revolutionen 19. Aug. 1772; ved denne Lejlighed
holdt F. sig passiv. Han blev nu Rigsraad, men
hans Forhold til Kongen var ikke godt. De gl.
Partiers, Hattenes og Huernes, Tid var forbi,
men F. fremtraadte i Stedet som den første i
den aristokratiske Opposition, der stillede sig
imod Kongen. Allerede paa Rigsdagen 1778 viste
Gustaf III Misstemning mod F., og endnu værre
blev det under de flg. Rigsdage. Da Kongen
1789 vilde tvinge Adelen til Underkastelse og
forøge Kongemagten, optraadte F. som Adelens
Leder kraftig, men dog med Maadehold og
Besindighed. Kongen lod F. tillige med fl. a. af
Oppositionens fremragende Mænd fængsle for
lettere at kunne føre sine Planer igennem; dog
lod han dem senere atter frigive, da Rigsdagen
var endt. Efter 1789 var F.’s politiske Bet. ikke
synderlig stor. F. var talentfuld og i Besiddelse
af Selvbeherskelse, havde et stateligt Ydre og
en værdig Fremtræden; men han var tillige alt
for herskesyg og maaske for stor som Partileder
til at være en stor Statsmand. Hans »Historiska
Skr«, udg. af Klinckowström 1867-72, er ikke i
alle Henseender paalidelige. (Litt.: bl. a.
Malmström, »Sveriges politiska historia från
Karl XII’s död till statshvälfningen 1772«;
Adlerbeth, »Historiska anteckningar«).

4) Hans Axel (ofte kaldet Axel F. den
Yngre
), foreg.’s Søn, Militær og Diplomat, f. 4.
Septbr 1755, d. 20. Juni 1810. Efter at have faaet
Uddannelse traadte F. 1778 i fr. Tjeneste og
omfattedes med stor Velvillie af Ludvig XVI og
Marie Antoinette. Et Rygte, ogsaa omtalt af den
sv. Minister i Paris i en Depeche til Gustaf III,
sagde, at den fr. Dronning nærede en ømmere
Tilbøjelighed for den smukke F. Som fr. Officer
deltog F. under General Rochambeau i den
amer. Frihedskrig og blev 1783 Oberst for et
fr. Regiment. Ogsaa i den sv. Hær gjorde F.
Krigstjeneste og blev til sidst sv. General. Bl.
andre Udmærkelser, der tildeltes ham, skal
nævnes, at han 1799 blev Kansler for Upsala
Univ. og 1801 Rigsmarskal. Fl. Gange under
Gustaf IV Adolf’s Fraværelse var F. Medlem af
den tilforordnede Regering. Mest kendt er F.
maaske blevet for sin Hengivenhed for Ludvig
XVI og Marie Antoinette, en Hengivenhed, der
undertiden mistydedes. Under Revolutionens
tidligere Perioder var F. en Slags privat Envoyé
fra Gustaf III hos Ludvig XVI og en af denne
sidstes fortrolige Raadgivere, skønt han i
Virkeligheden savnede næsten alle Betingelser for at
kunne opfatte og bedømme den politiske
Situation i Frankrig. F. var Kongeparret
behjælpelig ved Flugtforsøget Juni 1791 og havde
forestaaet de praktiske Arrangementer ved Flugten.
Han havde allerede forladt Kongefamilien, da
den blev opdaget i Varennes og ført tilbage.
F. var derefter diplomatisk Agent i Bryssel og
arbejdede ivrig paa at afstedkomme en væbnet
Indgriben af Europas Magter mod den fr.
Revolution. 1794 kaldtes han tilbage fra Bryssel,
1797 sendtes han som sv. Delegeret til
Kongressen i Rastadt, men p. Gr. a. Protest fra fr. Side
kom han aldrig til at fungere her. Under
Gustaf IV Adolf’s Deltagelse i Napoleons-Krigene
raadede han Kongen til Moderation og mødte
derfor en vis Unaade. Efter Tronomvæltningen
1809 mentes F. at fremme Prins Gustaf’s, den
afsatte Konges Søns, Interesser. Da den ny
Tronfølger Karl August (Christian August af
Augustenborg) var død pludselig i Skaane (Maj
1810), udspredtes det Rygte, at han var død af
Gift, og at F. var delagtig i Forbrydelsen. De
lavere Klasser i Sthlm ophidsedes herved og
af forsk. Avisartikler, og da Kronprinsens Lig
førtes ind i Sthlm, blev F., der paa Embeds
Vegne kørte med i Processionen, overfaldet af
Pøbelen og til sidst efter forfærdelige Optrin
myrdet ved Riddarholmstorget i Overværelse af
de opstillede Troppeafdelinger; fra disses Side
gjordes intet for at redde ham. (Litt.:
Klinckowström, Le comte de F. et la cour de
France
, 2 Bd [Paris 1877-78]).
(A. S.). A. M. D.

fersk, i ældre Dansk ensbetydende med frisk,
ny. Deraf Udtrykkene: paa f. Fod (jfr f. Eks.
D. L. 1-13-21 paa f. Fod og til første Ting)
ɔ: uden Ophold; paa f. Gerning (jfr f. Eks.
dansk Grl. § 56) ɔ: under Udøvelsen af en
Forbrydelse.
E. T.

Fersken, se Ferskentræ.

Ferskentræ (Prunus Pérsica [L.] Sibb. et
Zucc.), Art af Prunus-Slægten, nærmest
beslægtet med Mandeltræet og vanskelig at adskille
derfra; tidligere er F. beskrevet som en egen
Slægt, Persica Tourn. Træ ell. Busk med glat
Stamme og kortstilkede, aflangt-lancetdannede
og skarpt savtakkede Blade, der i Knoplejet er
sammenlagte. Blomsterne, der kommer frem før
Løvspringet, sidder i Hjørnerne af Knopskæl
paa den nederste Del af i øvrigt vegetative
Knopper, som Regel findes kun een ell. to Blomster
paa hvert Skud. De har rosenrøde ell. hvide
Kronblade og 20-30 Støvdragere. De temmelig
store, næsten kuglerunde Stenfrugter
(Ferskener) har et saftigt, udvendig fløjlshaaret
og grønligt Kød; en Fure gaar fra Toppen af
Frugten til den modsatte Pol, hvor Stilken er
fæstet. Stenen er tyk, uregelmæssig furet og
grubet; den løsner sig ikke fra Kødet og
indeholder et bittert smagende Frø. Efter al
Sandsynlighed stammer F. fra Kina; som Stamform
har man udpeget den om Peking voksende
Persica Davidiana Franch. Allerede i Beg. af
vor Tidsregning har Grækere og Romere faaet
Træet indført; nu dyrkes det alm. i det
tempererede Asien og Egne med tilsvarende Klima
i Amerika og Europa. I Kina, hvor Kulturen er
meget gl, dyrkes den i fl. Varieteter.
Almindeligst er Frugten haaret, men endog paa samme
Træ kan ganske glatte Frugter
(Nektariner) forekomme. I Danmark og Norge dyrkes
F. kun som Espaliertræ (se ndf.); det kan i
varme Somre faa modne Frugter indtil
Sognefjord (16° 17’). De velsmagende Frugter er i
frisk og syltet Tilstand en vel betalt
Handelsvare; særlig fra Nordamerika eksporteres
syltede Ferskener i stor Maalestok. Af Kernerne
laves Likør.
A. M.

F. dyrkes i Haverne ved Espaliermur ell. i
dertil indrettede smaa Drivhuse, de saakaldte
Ferskenkasser. Fersken formeres ved Okulation
paa Blommestammer, hvortil kan bruges
Æggeblomme ell. Mirabel. Jorden, hvori de dyrkes,
skal være fast. Rabatten udgraves i 50 cm’s
Dybde med Fald bort fra Muren, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free