Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ferske Vande - fersk Fod, -Gerning, se fersk. - Ferskning (Friskning) er i videre Forstand enhver Proces, som gaar ud paa at afkulle Raajern - Ferskvand kaldes i Modsætning til Brak- og Saltvand det Vand, som kun indeholder en ringe Mængde af opløste Salte - Ferskvandsdannelser er Jordlag, der er afsatte i ell. af Ferskvand - Ferskvandsfisk er den ene af de to store Grupper, hvori Fiskene inddeles efter deres Forekomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Gedde, og her har Havørreden sine
Legepladser. Bækken udvider sig til en Aa, i hvis
øvre Løb lever Gedde, Havørred, Stalling og
Aal samt alle vore Karpefisk undtagen Elrits og
Løje, og hvor Laksen har sine Legepladser. I
det nedre Aaløb træffes Havørred, Laks,
Gedde, Aal, Knude samt alle vore Karpefisk
undtagen Elrits. Endelig bliver Aaen til en Flod,
i hvilken de samme Fisk kan træffes tillige med
Helt, Smelt og Stør. Sammenlignet med de
stillestaaende f. V. bestaar Vandløbene væsentlig af
Bredomraade, men i Aaernes nedre Løb hører
Strømrenden til Barbundens Omraade, og i
Floderne er der desuden et eget pelagisk Dyreliv
knyttet til Strømmens fri Vandmasse. (Litt.:
Arthur Feddersen, »Vore f. V. og deres
Beboere« i Julius Schiøtt: »Den danske Stat.
Danmarks Natur« [Kbhvn 1899]; Samme,
»Bidrag til de danske Indsøers Geografi« [Geograf.
Tidsskr., Bd 12, 1893-94]; C. V.
Otterstrøm, »Fisk« I. Danmarks Fauna Nr. 11
[Kbhvn 1912]).
C. V. O.
fersk Fod, -Gerning, se fersk.
Ferskning (Friskning) er i videre
Forstand enhver Proces, som gaar ud paa at
afkulle Raajern og befri det for ledsagende
Stoffer (Kisel og Mangan) og Urenhederne (Svovl og
Fosfor), saaledes at Produktet bliver smedeligt
Jern, hvorved indbefattes saavel det blødere,
uhærdelige Jern som det haardere, hærdelige
Staal. F.’s Bet. indses af, at over 80 % af alt
Raajern underkastes denne Proces.
Alt efter som Ilten til Afkulningen tages
udelukkende ell. dog hovedsagelig fra Atmosfæren
ell. fra Malme (Jernilter), benævnes F. henh.
Luft-F. ell. Malm-F., begge kan foregaa,
uden at det faste Raajern forandrer sin Form
- som Tør-F. -, ell. med flydendegjort
Raajern - som Smelte-F.
Luft-F. som Tør-F. har kun haft forsvindende
Bet., den opfandtes af Tunner, som i Kasser
af brændt Ler glødede 5 t hvidt Raajern i
Stangform pakket i groft Kvartssand i fl. Uger
under Luftens Adgang; langt større Bet. har
Luft-F. som Smelte-F., idet den omfatter saavel
Hærd-F. og Pudling, hvis Produkt er
Svejsejern, som Bessemerprocessen og
Thomasprocessen, hvis Produkt er
Gydejern, der med en moderne, aldeles ukorrekt
Terminologi kaldes Staal uden Hensyn til, om
det er hærdeligt ell. ikke.
Malm-F. giver som Tør-F. som Produkt
aduceret Jern, som Smelte-F. anvendes den ved
Malmpudling, hvis Produkt er
Svejsejern, ved Uchatiusprocessen i
Digler, hvor Produktet er Uchatius- ell.
Malmstaal; langt vigtigere end Malmpudlingen og
Uchatiusprocessen er Malm-F. som Smelte-F.
i Siemens Martinovn, den saakaldte
Oreproces (ore, eng. Malm), der kan give
Gydejern af forsk. Haardhedsgrader. En skarp
Grænse mellem Luft-F. og Malm-F. eksisterer
ikke, og paa en vis Maade er al F. Malm-F.
idet Luften ikke virker umiddelbart afkullende,
men i Raajernet danner Dobbeltilte, der
spiller Mæglerrolle ved at overføre den fra Luften
modtagne Ilt paa Raajernets Kulstof m. m. og
altsaa virker aldeles som de naturlige
Jernmalme. I snævrere Forstand omfatter F. kun
Hærd-F. og Pudling.
F. W.
Ferskvand kaldes i Modsætning til Brak-
og Saltvand det i Søer og Vandløb
forekommende Vand, som kun indeholder en ringe Mængde
af opløste Salte. F. stammer fra Regnvandet,
der næsten er kem. rent, idet der deri kun
findes ringe Mængder, i Atmosfæren optagne,
fremmede Bestanddele (Ilt, Kvælstof, Kulsyre,
Ammoniak og Salpetersyre samt af faste
Stoffer Støv). Ved sin Berøring med Jorden og
særlig ved at sive gennem de øvre Jordlag for til
Dels atter at komme frem som Kildevand,
opløser Regnvandet i forsk. Grad forsk. Stoffer
og indeholder nu som Kilde- ell. Flodvand i
Alm. 0,02-0,2 % opløste Stoffer, undertiden
endnu mere. De i Flodvandet opslemmede faste
Stoffers Mængde er meget variabel og er
navnlig afhængig af Strømmens Hastighed og
Jordbundens Beskaffenhed. Ved at passere en Indsø
undergaar Vandet i Reglen en
Renselsesproces, idet større ell. mindre Mængder af de
opslemmede Stoffer bundfældes under de her
herskende roligere Forhold, og ogsaa en Del af
de opløste Stoffer kan her udfældes dels ved kem.
Indvirkninger (f. Eks. ved Optagelse af Ilt ell.
Udskillelse af Kulsyre), dels ved Dyre- og
Plantelivets Indvirkning. Vandet i Søer er derfor i
Reglen blødt, d. v. s. det indeholder ligesom
Regnvandet kun meget ringe Mængder af
opløste uorganiske Stoffer, medens Kilde- eller
Brøndvand oftest indeholder betydelig mere
deraf og derfor er haardt Vand.
J. P. R.
Ferskvandsdannelser er Jordlag, der er
afsatte i ell. af Ferskvand. De kan ligesom de
marine Dannelser inddeles i 3 Grupper: 1)
mekaniske, 2) kemiske og 3) organogene. De
mekaniske F. (Grus, Sand, Ler) har opr. været
opslemmede i Vandet og er aflejrede paa
Steder (f. Eks. i Søer), hvor Strømningerne i
Vandet ikke har været tilstrækkelig stærke til
at føre Materialet videre. De kemiske F.
skyldes Stoffer, som opr. har været opløste i
Vandet, men ved kem. Processer (f. Eks.
Iltning, Bortgang af Kulsyre) er udskilte og
bundfældede (Eks. Bønnemalm, Sømalm, Kildekalk).
De organogene F. bestaar af Rester af
Dyr og Planter, som har levet i ell. ved
Vandet (Eks. Sneglemergel, Diatomekisel, Tørv, Kul).
Findes der i en Aflejring organiske Rester, vil
man i Reglen let ved deres Hjælp kunne
afgøre, om vedk. Aflejring er dannet i Salt- ell.
Ferskvand, men savnes saadanne Rester, er det
ofte umuligt med Sikkerhed at besvare dette
Spørgsmaal.
J. P. R.
Ferskvandsfisk er den ene af de to store
Grupper, hvori Fiskene inddeles efter deres
Forekomst, Saltvandsfisk den anden. F. tilhører
for en stor Del egne Familier, hvis Slægter og
Arter alle ell. for største Delen bebor ferske
Vande, f. Eks. Lampretter, Støre, Ganoider,
Lungefisk, Gedder, Laks, Karpelaks, Karper,
Tandkarper, Nilgedder, Barrygge, Maller,
Flodlæbefisk, Krybefisk o. s. fr. Bl. Fam., som for
øvrigt er Saltvandsfisk, er der enkelte Slægter
(Aborrer, Kvabbe o. s. v.) ell. Arter (Flodulke,
Kutlinger, Hornfisk, Umberfisk, Multer,
Flyndere, Sild, Hajer, Pigrokker o. s. fr.), som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
