Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferskvandsfisk er den ene af de to store Grupper, hvori Fiskene inddeles efter deres Forekomst - Ferskvandsfiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rene F. Da mange F. tillige lever i Brakvand,
enkelte endog i Saltvand (Hundestejle, enkelte
Tandkarper), og en Del F. foretager periodiske
Vandringer ud i Havet, kan der ikke drages
nogen skarp Grænse mellem Fersk- og
Saltvandsfisk i Ordenes strengeste Bet. Se
Dyregeografi og Fisk.
Ad. J.
Ferskvandsfiskeri. Medens den saakaldte
kunstige Fiskeavl findes beskrevet i
Dambrug, Fiskeavl, Karpeavl,
Ørredavl og Klækning, og det danske
Frivandsfiskeri er omtalt under Danmark, Side 584,
Fiskeredskaber og Lystfiskeri, skal
Frivandsfiskeriet i andre Lande kortelig berøres
i det flg. Som Regel er det ikke
væsensforskelligt fra vort. Maaske er Norge det Land,
hvor Udnyttelsesmaaden afviger mest fra vor,
thi der spiller Udlejning af de gode Lakseelve
til Udlændinge (særlig Englændere) en meget
stor Rolle, idet der for Sportsfiskeriet betales
Summer, som ikke kan naas gennem Værdien af
den fangede Fisk. Foruden Laksen har
Havørreden (Sjøørret), Bækørreden (Ørret) og
Fjeldørreden (Røie) Bet. I Sverige er Søerne
gennemgaaende ikke fiskerige, men deres Talrighed
og Størrelse giver alligevel Fiskeriet Vigtighed;
Aalefiskeriet har forholdsvis mindre at betyde
end hos os, da Aalebestanden ikke er saa god,
og Aalefiskeriet møder Vanskeligheder i
Lovbestemmelser for Vandløbene (»Kungsådra«).
Bl. Søernes Fisk kan nævnes Helt (Sik), Skalle
(Mört), Suder (Lindare), Brasen (Brax), Gedde,
Aborre og Sandart (Gös), medens Laks
(Blanklaks) og Ørred (Graalaks), Fjeldørred (Röding)
og Flodnegenøjn (Nätting) fiskes i Elvene, 1870
-90 kunde Aarsindtægten af Laksefiskeriet i
Elvene sættes til 700000 Kr. I Vänern fiskes for
1/2 Mill. Kr aarlig. I nyere Tid tages der kraftig
fat paa Udvikling af Søfiskeriet. Finland er
bl. de Lande, hvor Fiskeriet har størst almen
Bet.; en stor Rolle spiller Heltlingen (Finsk:
Muikku, Svensk: Siklöja), der trods sin ringe
Størrelse er et udbredt Fødemiddel. Rusland
har i sine mægtige Floder og Søer udmærkede
Fiskevande; efter en Beregning fiskedes 1893 c.
1097 Mill. kg, hvoraf forsk. Stør-Arter c. 34
Mill., Smelt c. 32 Mill., andre Laksefisk c. 13
Mill., Karpe- og Aborrefisk c. 770 Mill.,
Vandresild c. 131 Mill., Havsild c. 25 Mill., forsk.
Havfisk c. 41 Mill., forsk. Ferskvandsfisk c. 65
Mill. Bekendt er Fiskeriet i Peipussøen (særlig
Helt, Smelt og Sandart) og det umaadelig rige
Fiskeri i og ved Volgas Munding, hvilket 1915
gav c. 1630 Mill. Fisk med en samlet Vægt af
c. 350000 t (heraf var c. 1/2 Mill. Stør, 34 Mill.
Karper, 1/2 Mill. Karudser, 825 Mill. Skaller, 19
Mill. Brasen og Flire, 65 Mill. Abramis vimba,
14 Mill. Sabelkarper, 4 Mill. Maller, 3 1/4 Mill.
Gedder, 7 Mill. Aborrer, 22 Mill. Sandart, c. 600
Mill. Sild og 3 Mill. Negenøjn, medens Knude,
Laks, Belorybitza (en Heltart), Suder o. a.
fiskedes i mindre Mængder). I de sibiriske Floder
drives Fiskeriet særlig efter Heltarter
(Mukssun, Omul, Nelma) og Størarter. Rumænien
besidder i Donaus nedre Løb et Fiskevand af
stor Rigdom; her er det mest indbringende
vistnok Karpefiskeriet (efter Vildkarper i
Oversvømmelsessumpene). I Donau mangler
Vandrefisk som Aal og Laks, dels p. Gr. a.
Sortehavets afsides Beliggenhed fra Aalens
Ynglepladser, dels p. Gr. a. dets uheldige kem.
Egenskaber; til Gengæld lever der i Donau en stor
Lakseart (Huchen, Salmo hucho), der ikke
søger til Havs; det er en yndet Sportsfisk. I
Østerrig anslaas Aarsudbyttet af F.
(Dambruget medregnet) til c. 100 Mill. østerr. Kr.
Italien havde tidligere et godt Størfiskeri
ved Po, men det er gaaet meget tilbage;
bekendt er Aalefangsten i Lagunerne ved
Comacchio (se Fiskeavl). Schweiz er et
Land for Ørredfisk; selv Laksen naar dertil ad
Rhinen, og i Søerne er der meget betydelige
Fiskerier, særlig efter forsk. Heltformer
(Gangfisch, Blaufelchen, Sandfelchen). Aarsindtægten
af Fiskeriet anslaas til 8 Mill. frc., hvoraf
Heltfiskeriet alene giver Fjerdedelen. Frankrig
er et søfattigt Land, og Fiskeriet i dets Floder
har intet større Ry. Tysklands Størfiskeri
i Rhinen, Weser, Elben og Ejder ved det
sydlige Vesterhav og i Oder, Weichsel, Pregel og
Memel ved Østersøen er ødelagt ved Rovdrift i
Havet uden for Floderne, og ligeledes har der
været Tilbagegang i Laksebestanden. Men er
Fiskeriet efter de dyre Fiskearter (Edelfische) i
Aftagende, er paa den anden Side Udbyttet af
de tidligere ringeagtede Arter (Weissfische) som
Skalle (Plötze) og Brasen (Brachsen, Blei) i
Stigen, og ved deres Mængde opvejer de fuldtud
Prisforskellen; i øvrigt fiskes der som hos os
Gedde (Hecht), Aborre (Barsch), Suder (Schleie)
og Aal; Karpe og Sandart (Zander) trives
mange Steder vel i de fri Vande; Mallen (Wels)
er en slem Skadefisk, hvor den findes; i
Vandløbene fiskes Ørred, særlig Bækørred
(Bachforelle), mindre Havørred (Meerforelle). I den
nyere Tid udnyttes forsk. tyske Søer ved et
kraftigt og planmæssigt Fiskeri, som giver et
udmærket Resultat (Forstdistriktet Sicehdichum
Værdien af alle i Tyskland fangede
Ferskvandsfisk anslaas til 125 Mill. Mark aarlig, men heri
er Udbyttet af Dambruget medregnet.
Holland nyder Fordelen af Rhinens nedre Løb;
medens Størfiskeriet er ødelagt, har Fiskeriet
efter Laks (Zalm) og Stamsild (Elft) endnu stor
Værdi. Paa de britiske Øer spiller
Lystfiskeriet en overvældende Rolle, og i
Vandløbene vedligeholdes en god Bestand af Laks
(salmon) og Ørred (trout); af Bet. for
Aalebestanden bl. a. i forsk. danske, men særlig i tyske
Seer er det mærkelige Fiskeri efter Glasaal,
som foregaar i Severn (se Aal, S. 19). Paa
Færøerne og Island findes i de ferske
Vande ikke andre Fisk end Laks, Ørred,
Fjeldørred og trepigget Hundestejle samt lidt Aal;
Karpefiskene, Gedde og Aborre mangler helt;
paa Færøerne er der enkelte gode Ørredvande,
som vistnok lejes ud til Englændere ligesom
en Del isl. Vande. I Grønlands Elve findes
- bortset fra lidt Aal (af den amer. Art) i det
sydligste - kun Laks, Fjeldørred og
Hundestejle; hvad der hos os kommer i Handelen
som saltet ell. henkogt grønlandsk Laks, er mest
Fjeldørred. I Nordamerika har Fiskeriet
efter opstigende Laksefisk antaget kolossale
Former ved forsk. Floder (Columbia, Yukon), hvor
det delvis dreves helt mekanisk med Fiskehjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
