Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferskvandsfiskeri - Ferskvandsfiskeribladet, et 14 Dages Skr., hvis Udgivelse begyndtes 1903 - Ferskvandskvabbe, se Torsk. - Ferskvandsplankton, se Plankton. - Ferskvandspolyp, se Gopler. - Ferskvandssnegle danner ikke nogen systematisk Enhed - Ferslew, Christian Lunov Laasby, dansk Skuespiller og Sanger (Bas), (1817-1883) - Ferslew, Jean Christian, dansk Industridrivende og Bladudgiver, (1836-1910)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i Forbindelse med mægtige Fryserier og
Henkogningsanstalter; Udnyttelsen var dog for
kraftig, og Udbyttet gik tilbage, men man søger
at raade Bod herpaa ved storartede Udsættelser
af kunstig klækket Fiskeyngel. Ogsaa i
Nordamerika er Størfiskeriet gaaet stærkt tilbage.
Derimod er det lykkedes at udvide Omraadet for
Fiskeriet efter Shad (Stamsild, Clupea alosa
forma sapidissima) ved at udsætte Yngel af denne
Fisk, der tidligere kun fandtes paa
Atlanterhavssiden, i Tilløb til Stillehavet. En endnu
videre Omflytning er de to Ørredarter,
Regnbueørreden og Kildeørreden undergaaet; de har
deres Hjem i Nordamerika (rainbow trout, brook
trout), men er nu to af Dambrugets vigtigste
Fisk, og er med dette spredt over store Dele af
Jordkloden. Udbyttet af Fiskeriet efter
Vandrefisk (som Laksefisk, Stamsild [shad og ale-wife]
og forsk. Aborrefisk [striped bass, sea perch])
er i U. S. A. alene aarlig over 54 Mill. Kr.
De Fangstmaader, der anvendes ved F. i
Udlandet, er i Reglen lgn. som vore. Paa Steder,
hvor Isen ligger længe og sikkert, anvendes med
Fordel Vaaddragning under Isen (Rusland,
Finland), idet Vaad og Vaadliner manøvreres
gennem huggede Vaager. I Sydrusland bruges
Kroge uden Agn til Fangst af Stør, idet de hager
sig fast i de langs Bunden søgende Fisk.
Kastenet, der fra Bred ell. Baad hvirvles ud over
Vandet, gennem hvilket det i Randen
betyngede, for Brugeren ikke ufarlige, Redskab
hurtig synker ned over den raadvilde Fisk, har
ikke nogen betydelig Anvendelse. At man, hvor
Forholdene er store, anvender store Redskaber,
er kun rimeligt; med en Betjening af 76 Mand
og 2 Dampmaskiner (8 og 14 HK.) har man i
Amerika kunnet drage et Vaad paa c. 30000 m,
som i hvert Dræt overfiskede c. 135 ha; men
Anskaffelsen af det hele Materiel kostede ogsaa
henved 100000 Kr og den aarlige Drift omtr. det
halve. Redskaber som Fiskehjul forudsætter en
saa stor Fiskemængde, som netop kun
forekommer i hidtil uudnyttede Floder, og Brugen af
Sprængstoffer til Fiskeri hører ogsaa kun
hjemme saadanne Steder. Fiskegift anvendes næppe
uden bl. uciviliserede Folkeslag.
Statistikken over F. er i de fleste Lande
meget mangelfuld. En Undersøgelse af
Verdensudbyttet 1907 af Laks (Salmo salar), der langt
overvejende fanges i Vandløbene, gav flg. Tal,
som viser, at Laksefiskeriets Ry ikke
retfærdiggøres ved det nutidige Udbytte: Nordlige
Rusland, Murman, det Hvide Hav c. 749 t, Norge
969, Sveriges Østkyst 129, Tysklands
Østersøkyst 200, Finland 189, Rusland ?, Sveriges
Vestkyst 42, Danmark 129, Tysklands
Vesterhavskyst 6, Holland 336, Frankrig 98, Britiske Øer
1706, Island 22, Kanada 1690, Maine 29, New
Foundland 283 - i alt mindst 6587 t. (Litt.: J.
D. Kusnetzow, »Fischerei und
Thiererbeutung in den Gewässern Russlands«
[Petrograd 1898]; Knut Dahl, »Laks og Ørret«
[Kria og Kbhvn 1913]; Hugh M. Smith, The
United States Bureau of Fisheries [Bulletin of the
Bureau of Fisheries, Bd XXVIII, 1908]).
C. V. O.
Ferskvandsfiskeribladet, et 14 Dages Skr.,
hvis Udgivelse begyndtes 1903, er Medlemsblad
for dansk Ferskvandsfiskeriforening.
C. V. O.
Ferskvandskvabbe, se Torsk.
Ferskvandsplankton, se Plankton.
Ferskvandspolyp, se Gopler.
Ferskvandssnegle danner ikke nogen
systematisk Enhed; de tilhører to store Grupper:
Lungesneglene (Pulmonata basommatophora, s.
d.) og Forgællesneglene (Prosobranchia, s. d.). Til
den førstnævnte Afdeling hører Mosesneglene
(Limnæa), Skivesneglene (Planorbis), de
venstresnoede Physa samt Slægten Ancylus, der har
hueformet Skal. Disse har alle tynde og lette
Skaller og mangler Laag. Deres Hoved bærer
kun eet Par Følere, ved hvis Grund Øjnene
sidder; de aander ved Lunger (Kappehulen) og
gennem Huden. Ligesom Landlungesneglene er
de tvekønnede og æglæggende. - Den anden
Gruppe, Forgællesneglene, er her i Landet
repræsenteret af Slægterne Paludina
(Sumpsnegle), Bythinia, Valvata og Neritina. Man maa
betragte disse som opr. hjemmehørende i salt
Vand; derfra er de indvandrede i fersk Vand
og har efterhaanden tilpasset sig til Livet der.
Det er Dyr, der har en enkelt Gælle i
Kappehulen, og hvis bageste Foddel bærer et Laag,
hvormed Skallen kan lukkes. De er særkønnede,
oftest æglæggende og har aldrig fritsvømmende
Larver. Gennemgaaende har de noget tykkere
og mere modstandsdygtige Skaller end
Lungesneglene; særlig gælder det saadanne, der lever
i Søernes Brændingszone (Neritina). - Enkelte
store Søer, saaledes Tanganika- og
Baikal-Søerne, har ejendommelige Sneglesamfund, der er
indskrænkede til disse Søer alene, og hvis
Slægter - særlig for Tanganika-Søens Vedk. -
afviger meget fra alle andre F.
C. M. S.
Ferslew, Christian Lunov Laasby,
dansk Skuespiller og Sanger (Bas), f. 30. Septbr
1817 paa Cathrinero, Jelling Sogn, d. i Kbhvn
7. Septbr 1883. F. debuterede paa det kgl.
Teater som Edvard i »Kong Salomon og Jørgen
Hattemager« 12. Maj 1837; men det var først,
da han 25. Maj 1842 ved en Opførelse af
»Figaros Bryllup« paa Italiensk havde udført Grev
Almaviva’s Parti, at Teatret opdagede, hvor
stor Nytte man kunde drage af hans
omfangsrige og kraftige Basstemme. Teatret sendte ham
derfor til Paris, hvor han søgte Uddannelse hos
Garcia, fra hvem han hjembragte de mest
glimrende Anbefalinger, og fra nu af gled han
hurtig ind i det faste Repertoire, ligesom han
ogsaa i Musikforeningen hørte til de oftest
benyttede Kræfter. Bl. hans Roller nævnes især
Kommandanten i »Don Juan«, Walter Fürst i
»Wilhelm Tell«, Kardinalen i »Jødinden«,
Mefistofeles i »Faust«, Ferrando i »Troubadouren«;
26. Maj 1883 betraadte han sidste Gang Scenen
som Selva i »Den Stumme«.
S. L.
Ferslew, Jean Christian, dansk
Industridrivende og Bladudgiver, f. 3. Marts 1836
i Kbhvn, d. smst. 6. Juli 1910. Efter sin Faders
Død overtog han (1857) et af denne og H. J.
Bing oprettet litografisk Etablissement, i hvilket
han allerede Aaret før havde indført den
litografiske Hurtigpresse, den første i Danmark.
Med dette Etablissement forenede han et
Bogbinderi og (1863) et Bogtrykkeri, fra hvilket der
efterhaanden kom til at udgaa en afpasset Rk.
Dagblade, »Dagstelegrafen« fra 1864,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
