- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
907

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferslew, Jean Christian, dansk Industridrivende og Bladudgiver, (1836-1910) - Ferté-Bernard, La, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Sarthe, i Huisnes Dal, 39 km NØ. f. Mans - Ferté-Gaucher, La, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, ved Marnes Biflod Grand-Morin, 16 km ØSØ. f. Coulommiers - Ferté-Macé, La, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, 37 km NV. f. Alencon (Normandie) - Ferté-Milon, La, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, (Isle-de-France), ved Ourcq - Ferté-sous-Jouarre, La, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, ved Petit Morins Udløb i Marne - fertil (lat.), frugtbar; Fertilitet, Frugtbarhed. - Fertit, d, s. s. Dar-Fertit. - Ferula L., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), fleraarige og kraftige Urter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Aftenposten« fra 1873 og »Nationaltidende« fra 1876.
Til Brug for den hurtig voksende
Avisvirksomhed etablerede han et mek. Værksted og
Skriftstøberi, fra 1880 en Papirfabrik og fra 1890 en
Cellulosefabrik (Kattingeværk ved Roskilde), og
det kan yderligere mærkes, at han 1873
indførte False- og Hæftemaskinen i Danmark, 1875
den »uendelige« Presse og 1879 Kastenbein’s
Sættemaskine. 1876 købte han det tidligere
Hotel Royal og indrettede det for sin
Pressevirksomhed, der 1891 endnu kom til at omfatte
»Dagens Nyheder« og »Dagbladet«, medens
samtidig »Dagstelegrafen« ophørte.
(C. N.). R. B.

Ferté-Bernard, La [la-fær’te-bær’na.r], By
i det nordvestlige Frankrig, Dept Sarthe,
Arrondissement Mamers i Huisnes Dal ved
Vestbanen, 39 km NØ. f. Mans, har c. 4500 Indb., en
smuk got. Kirke (»Notre-Dame«) og et
Raadhus, der er bygget ind i og er en Del af en gl
Fæstningsport.
G. Ht.

Ferté-Gaucher, La [la-fær’te-go’∫e], By
i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne,
ved Marnes Biflod Grand-Morin, 16 km ØSØ. f.
Coulommiers, med c. 2000 Indb., led meget
under Verdenskrigen, idet den blev besat af
Tyskerne og i Marne-Slaget tilbageerobret af
Englænderne (8. Septbr 1914).
G. Ht.

Ferté-Macé, La [la-fær’te-ma’se], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Orne, Arrond.
Domfront, ved Vestbanen, 37 km NV. f. Alençon
(Normandie), har betydelige Bomulds- og
Lærredsvæverier. (1911) 6208 Indb.
G. Ht.

Ferté-Milon, La [la-fær’te-mi’lå], Flække i
det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, Arrond.
Château-Thierry (Isle-de-France), ved Ourcq,
har c. 1500 Indb., Ruiner af Louis af Orléans’
Slot (opført 1397-1407), og er bekendt som
Racines Fødeby, for hvem der er rejst en af
David d’Angers udført Statue.
G. Ht.

Ferté-sous-Jouarre, La [la-fær’te-su-зu’ar],
By i det nordøstlige Frankrig, Dept
Seine-et-Marne, ved Petit Morins Udløb i Marne, er
Knudepunkt paa Østbanen, har c. 4000 Indb. og
Fabrikation af Møllesten. 9. Febr 1814
kæmpede Franskmændene under Macdonald her med
Held mod Russerne. Under »Marne-Slaget« blev
Tyskerne fordrevne fra F. af Englænderne
Natten menem 9. og 10. Septbr 1914.
G. Ht.

fertil (lat.), frugtbar; Fertilitet,
Frugtbarhed.

Fertit, d. s. s. Dar-Fertit.

Ferula L., Slægt af Skærmplanterne
(Pastinak-Gruppen), fleraarige og kraftige Urter
med store, stærkt fjersnitdelte Blade, hvis
Afsnit er lancet- ell. liniedannede. Skærmene er
store, mangestraalede og ofte forsynede med
Svøb; de bærer gule Blomster, der hyppig er
polygame. Frugterne er stærkt sammentrykte
fra Ryggen; de har 3 lidet fremtrædende
Rygribber og vingede Randribber, der slutter tæt
sammen. C. 50 Arter i Middelhavslandene, Ø.
paa indtil Centralasien. Fl. Arter, der leverer
Gummiharpiks og æteriske Olier, er særdeles
vigtige officinelle Planter. De nævnte Emner
findes i Gange i næsten alle Dele af Planten,
særlig i Stængel og Rod. F. Asa foetida L. (F.
Scorodosma
Benth. og Hook., Scorodosma
foetidum
Bge.) bliver over 2 m høj. Dens Rod er
en kraftig og temmelig grenet Pælerod; oven
for den og under de nederste Blade sidder
talrige tætte Trævlekranse. Stængelen danner
aarlig en Roset af store, blaagrønne, haarede
Blade, hvis yderste Afsnit er lancetdannede. Først
i Plantens 5. Aar fremkommer den
blomsterbærende og temmelig bladløse, trinde og glatte
Stængel, der er ganske massiv. Den skyder frem
i Slutn. af Marts, men allerede i Midten af Apr.
er Frugterne ved at modnes; i Maj dør hele
Planten. Skærmene mangler Svøb; Blomsterne
er polygame. De haarede Frugter har 7
Oliekanaler paa hver Yderside, 1 paa Indersiden.
F. Asa foetida vokser vildt paa tør og saltrig
Bund i Stepperne om den pers. Havbugt og
ved Aral-Søen, hvor den først er paavist af
Lehmann (1841); den optræder selskabelig og
danner hele smaa Skove. Enkelte Steder dyrkes
den ogsaa. Den leverer Dyvelsdræk (s. d.),
der dog ogsaa faas af F. Narthex Bois.
(Narthex Asa foetida Falconer), som ligeledes bliver
over 2 m høj, men adskiller sig fra den
foregaaende Art ved de store, oppustede
Bladskeder, der paa Stængelens øverste Del slet
ikke bærer Blade; Skærmene har henved 40
Straaler. Denne Art vokser i Tibet. Endnu
andre Arter, saaledes F. alliacea Boiss., giver
Dyvelsdræk. F. galbaniflua Boiss. et Buhse har
meget langstilkede, ved Grunden kort
skedeformede Blade, hvis Afsnit er smalle og korte,
blødt haarede. Skærmene mangler Svøb. Den
vokser i Persien og giver Galbanum (s. d.)
ligesom F. rubricaulis Boiss. (F. erubescens
Boiss.), en anselig Plante med en ved Grunden
3 cm tyk, trind og massiv Stængel; de
rosetstillede Blade er 50-65 cm lange og over 15 cm
brede, de øvre Stængelblade er meget mindre.
Bladenes yderste Afsnit er smaa, ægdannede og
5-7 lappede. De oppustede Bladskeder,
Stængelen og Frugterne bliver til sidst rosenrødt
anløbne. Ogsaa F. rubricaulis vokser i Persien,
F. Schaïr Borszczow er den 3. Stamplante for
Galbanum, en 1 m høj Plante, der vokser i
Egne Ø. f. Aral-Søen; dens Bladafsnit er
ganske traaddannede. F. communis L. bliver over
5 m høj, de yderste Bladafsnit er
liniedannede. Den endestillede Skærm har
Tvekønsblomster, Sideskærmene har hanlige; medens
den første er nøgen, er de sidste dækkede af
Bladskeder. Svøb mangler. Den vokser i
Sydeuropa, i Nordafrika og Lilleasien, særlig langs
Havet. I Oldtiden spillede den under Navnet
Narthex en Rolle som Lægeplante og paa anden
Vis. Den var helliget Bacchus; Thyrsos-Staven
var en med Vedbend og Vinranker omvundet
Stængel af denne Plante. Dens Marv antændes
let; derfor skjulte Prometheus den fra Zeus
stjaalne Ild i en Stok deraf. (Litt.: E.
Borszczow
. »Die pharmaceutish wichtigen
Ferulaceen der aralo-caspischen Wüste«
[Petrograd 1860]).
A. M.

F. communis og F. tingitana L. (Lilleasien)
er Stauder, hvoraf navnlig den sidstnævnte p.
Gr. a. sine glinsende graagrønne, findelte Blade
er særlig anvendelig som Eneplante paa
Græsplæner. Frøet saas i Potter, og de unge
Planter maa helst holdes to Aar under Kultur i
Potter, før de udplantes.
L. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0945.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free