- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
922

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feuerbach, Anselm Friedrich, tysk Maler, (1829-1880) - Feuerbach, Ludvig Andreas, tysk Filosof, (1804-1872)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Hjerteslag gjorde Ende paa hans Liv. 1882
udkom F.’s Selvbiografi (»Ein Vermächtnis«
[Wien]; 6. Opl. 1910). I>ette Arbejde og de 1911
udg. »A. F.’s Briefe an seine Mutter« (2 Bd,
1911 Berlin) - Værker af høj selvstændig
litterær Værdi - bidrog deres til at aabne Øjnene
for det store og sjældne i denne Malers Kunst,
en Klassiker i 16. Aarh.’s Lignelse, stille,
storladen, streng i sin Kunst, med
Monumentalmalerens store Præg over sig, men fjern fra
moderne Kunsts Udviklingskrav. F. er bedst
repræsenteret i Berlins Nationalgal. (det
udmærkede Portræt af Stedmoderen, Selvportr., det
mægtige Bjerglandskab fra Castel Toblino,
Skitsen til »Medea« og »Amazoneslag« m. v.
foruden ovenanførte), Schack-Gal. i München, Mus.
i Karlsruhe og Hannover. (Litt.: Jul.
Allgeyer
, »A. F.« [2 Bd, Berlin 1904]; Emmy
Voigtländer
, »A. F.« [Leipzig 1913]; A.
Heyck
, »F.« [2. Opl., Künstlermonogr., Bd 76,
1909]; Uhde-Bernays, »F.« [Leipzig 1914]).
A. Hk.

Feuerbach [’få^yərbaκ], Ludvig Andreas,
tysk Filosof, nedenn. P. J. A. F.’s Søn, f. 28.
Juli 1804 i Landshut, d. 13. Septbr 1872 i
Rechenberg. Trang til Sysselsættelse med de
Spørgsmaal, der vedrører Livets Værdi for Mennesket,
førte ham først til at studere Teologi i
Heidelberg og derefter Filosofi i Berlin under
Hegel, fra hvis spekulative Filosofi han dog
løsrev sig. I et særligt Skrift »Zur Kritik
der Hegelschen Philosophie« (1839) tog han afgørende
Afstand fra Begrebsfilosofien. Han forlangte en
Opfattelse gennemført, der tager sit
Udgangspunkt i Sanseobjekterne, og som viser
megen Overensstemmelse med den, der traadte
frem i Comte’s Positivisme og Mill’s
Erfaringsfilosofi. I sine senere Aar nærmede han sig
Materialismen; hans paradokse Sætning: »Der
Mensch ist, was er isst« (Mennesket er, hvad
det spiser) er berømt og berygtet. F. virkede
kortvarigt som Docent i Erlangen, men trak sig
tilbage bl. a. som Følge af den teol. Modstand,
som fremkaldtes ved det 1830 anonymt udgivne
Skrift: »Gedanken über Tod und
Unsterblichkeit«. 1833 udkom »Gesch. d. neueren Phil. von
Bacon bis Spinoza«. Fra 1836 levede han en
Aarrække i Bruckeberg, hvor han 1837 giftede
sig med Bertha Löw. 1837 udkom en
Fremstilling af Leibniz’ Filosofi, 1838 udkom: »Pierre
Bayle«, der er et Slags Opgør med Religionen.
Han dvæler ved Bayle’s Opfattelse af Troen
som uforenelig med Filosofien og hævder, at
Dogmerne er Forbud mod at tænke. Det gøres
gældende, at Religionernes sædelige Virkning
kun er tilfældig, det er ikke dem, der
fremkalder Sædeligheden, men Mennesket, der med
sin individuelle sædelige Kraft arbejder imod
den Skæbne at virke usædelig, som enhver
positiv Religion ellers hjemfalder til. En Gud, der
selv handler stik imod de sædelige Love, kan
ikke anses for god. - 1841 udkom F.’s berømteste
Værk »Das Wesen des Christenthums«, der i
lige høj Grad vakte Forbitrelse i konservative og
Jubel i radikale Kredse. Man maa selv have
oplevet Bogens befriende Virkning for at kunne
gøre sig en Forestilling derom, siger F. Engels.
1845 udgav han »Das Wesen der Religion«.
Vinteren 1848-49 holdt han offentlige
Forelæsninger i Heidelberg om Religionens Væsen. Hans
»Vorlesungen u. d. W. d. Relig.« (1851) giver
en Sammenfatning og Forklaring af hans
hidtidige Skr. 1857 udkom »Theogenie«, det Skr.,
han selv ansaa for sit modneste. Hans
økonomiske Forhold ødelagdes 1860, han maatte
opgive sit Hjem og flyttede til Rechenberg ved
Nürnberg. Venner maatte træde til, Sygdom
hjemsøgte ham.

F. er en af de mest udprægede Karakterer,
et af de mest sandhedskærlige Mennesker i 19.
Aarh., en af de vigtigste Forkæmpere for en
human Livsanskuelse og en af dem, der i tysk
Tænkning mest energisk har fuldbyrdet
Overgangen fra romantisk Spekulation til kritisk
Selvforstaaelse (Høffding). I sin
Religionsfilosofi søger han for Kristendommens Vedk.
tilbage til Urkristendommen, hvor Troen paa
denne Verdens nærforestaaende Undergang var
levende, »den moderne Verdens komfortable,
belletristiske, kokette, epikuræiske Kristendom«
interesserer ham ikke. For at opnaa en
psykologisk Forstaaelse af Dogmerne ell. rettere af
det aandelige Liv, der har skaffet sig Udtryk
i dem, søger han tilbage til deres Udspring i
de menneskelige Følelser og Drifter, i Frygt
og Haab, i Længsel og Attraa. Religionen - og
det gælder al Religion - er Menneskeaandens
Værk. Gud, Himmelen og Saligheden er
Menneskenes ved Fantasiens Magt virkeliggjorte
dybeste Ønsker. Dogmet om Jesu Opstandelse er at
forstaa som Tilfredsstillelse af Trangen til
Vished om personligt Liv efter Døden. Ønsket
er det religiøse Urfænomen, det teogeniske
(gudefrembringende) Princip. Om end
Religionen i sin klassiske Periode er den eneste Maade,
Mennesket kan blive sig sin Natur og sine
Opgaver bevidst, maa nu, med den psykologiske
Indsigt i dens Oprindelse og med Klarheden
over dens mange skadelige Virkninger,
Kærligheden som Egenskab ved Gud vige for
Kærlighed mellem Menneskene indbyrdes, og det
magtesløse Ønske om en hinsidig bedre
Tilværelse maa vige for en tillidsfuld Villie, der
sætter sig til Maal at gøre denne Tilværelse
mere værdifuld. Det guddommelige
Fantasivæsen maa ofres, for at Naturen og Mennesket
kan fremtræde i sin rette Bet., sin rette
Værdighed. Da de Værdier, der kommer til Orde i
Religionen, ikke skal opgives, men frigøres, gaar
der ingen Værdier tabt, fordi Religionen
opgives. I de Brudstykker af en Etik, der
foreligger fra hans senere Aar, gaar han ud fra
den egoistiske Lykketrang som Grundfaktum og
Forudsætning og søger at vise, at Hensyntagen

illustration placeholder
L. A. Feuerbach.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free