Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feuillet de Conches, Felix Sébastien, Baron, fr. Forf. (1798-1887) - Feuilleton. betyder egl. »et lille Blad«, og netop som et lille Tillægsblad til det store Dagblad optræder F. første Gang - Feuillette, ældre fr. Vinmaal. I Bordeaux bruges endnu en F. à 15 Veltés = 114 l. - Feuquières, Antoine de Pas, fr. General, (1648-1711) - Feuquières, Manassés de Pas, Markis af, fr. General og Diplomat, (1590-1640) - Feure, Georges de, fr. Maler, Grafiker og Kunstner i de dekorative Fag, (1868- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdomserindringer tryktes 1877, men kom ikke
i Handelen.
S. Ms.
Feuilleton [da. följə’tåŋ, fr. fö.j’tå].
Saavel Navn som Genstand stammer fra Frankrig.
Ordet F., der er Diminutiv af feuille, »Blad i
en Bog«, betyder egl. »et lille Blad«, og netop
som et lille Tillægsblad til det store Dagblad
optræder F. første Gang i Journal des débats for
28. Jan. 1800, meddelende Teaterprogram,
Fortegnelse over nys udkomne Bøger, Modeartikler,
Reklamer, Annoncer o. l.; ind imellem var for
Afvekslings og Underholdnings Skyld strøet
Epigrammer, Gaader, Rebusser o. l. Kort efter
fik Teaterkritikken anvist sin Plads i F., og
under Redaktion af J. L. Geoffroy vandt
denne ny Afdeling af Bladet, særlig efter at
Jules Janin 1836 knyttedes dertil som
Teateranmelder, saa meget Bifald, at den blev
aldeles uundværlig; den rykkede ind i selve
Bladets Spalter som en særlig, fra den øvrige Tekst
ved en Streg adskilt Bestanddel og udstraktes
til at omfatte fl. og fl. Omraader af det
litterære, videnskabelige og kulturelle Liv. Denne
Form for F. optoges af de øvrige Pariserblade,
og der uddannede sig en særlig Feuilletonstil,
vittig, causerende, underholdende; Frankrigs
bedste Penne har i Tidens Løb givet deres
Bidrag til F. og hævet den til litterær Rang. -
Et nyt Felt, af overordentlig Bet. og
Rækkevidde, aabnede sig for F., da Emile de
Girardin i Midten af 1830’erne gav de
spændende og underholdende Romaner Plads i F. i
det af ham stiftede Blad La Presse. Det skabte en
særlig Romangenre; Alex. Dumas père og
Eugène Sue gik i Spidsen; Pariserbladet Le
siècle fik et Utal af nye Abonnenter ved den
førstes Les trois mousquetaires (1844), dets Fælle
Le constitutionel ligesaa ved den sidstes Le juif
errant (1844), og Forfatterne selv fik uhyre
Summer i Honorarer.
Fra Frankrig bredte de to Former for F.: den
æstetisk-ræsonnerende og den underholdende
sig over hele Europa og blev faste Bestanddele
af de store Dagblades Tekst - undtagen i
England, hvor Aviserne har anset den Slags Stof
for sig uvedkommende og henvist det til særlige
Magazines og Serials.
I Danmark blev den kritisk-vejledende F.
indført 1844 i det af Carl Ploug redigerede
Dagblad »Fædrelandet« og kom i Tidens Løb ved
sit vel afpassede Indhold til at spille en stor
Rolle for den danske Læseverden. En lettere,
mere causeriagtig Form gav Erik Bøgh F.
1860 i Dagbladet »Folkets Avis«, hvis F. af
Forf. selv er udg. i Bogform under Titlen »Dit
og Dat«. I den moderne danske Presse er
denne Form for F. dog kun blevet fastholdt i
Dagbladet »Politiken«, som 1905 med en F. af
Georg Brandes (»Den Svageres Ret og Pligt«)
gjorde F. (»Kroniken«, som den snart kaldtes)
til en fast dagl. Bestanddel af Bladet. Derimod
er Roman-F. uadskilleligt forbundet med
ethvert dansk Dagblad, selv det i Omfang
beskedneste; den indførtes 1845 af Dagbladet
»Flyve-Posten« med en Oversættelse af Eugène Sue’s
»Den evige Jøde«, og 1849 fulgte »Fædrelandet«
i det anviste Spor ved i sin F. at paabegynde
Charles Dickens’ »David Copperfield« i L.
Moltke’s Oversættelse.
C. S. P.
Feuillette [fö’jæt], ældre fr. Vinmaal. I
Bordeaux bruges endnu en F. à 15 Veltes =
114 l.
Th. O.
Feuquières [fø’kiæ.r], Antoine de Pas,
fr. General, nedenn. I. F.’s Søn, f. 16. Apr. 1648
i Paris, d. smst. 27. Jan. 1711. Han traadte ind
i Hæren i sit 18. Aar, tjente som Fændrik
under Belejringerne af Douai, Tournai,
Oudenarde, Coutrai og Lille og forfremmedes til
Kaptajn. 1672 udnævntes han p. Gr. a. sin
Tapperhed til Oberst, tjente en Tid som Adjutant hos
Marskallen af Luxembourg og udmærkede sig
særlig ved Erobringen af La Franche-Comté.
Kampene ved Senef og ved Altenheim 1675, og
navnlig Erobringen af Bouchain skaffede ham
megen Hæder, ligesom ogsaa Kampene ved
Rhinen 1677. I Slaget ved St Denis 1678 forsvarede
han det kgl. Hovedkvarter mod Englænderne, og
1689 forfremmedes han til Generalmajor og
Guvernør i Bordeaux, kæmpede senere i
Piemont mod de oprørske Valdensere, blev 1693
Generalløjtnant og bidrog s. A. væsentlig til
Sejren ved Neerwinden. Hans anmassende og
stolte Karakter skaffede ham mange Fjender,
hvilket foranledigede, at han efter
Rijswijk-Freden 1697 ikke mere fik Kommando. Hans
Mémoires sur la guerre (1770, overs. paa Tysk
1786) er m. H. t. den Tids Krigsføring af Bet.
B. P. B.
Feuquières [fø’kiæ.r], Manassès de Pas,
Markis af, fr. General og Diplomat, f. 1590, d.
1640. F. deltog 1628-29 i La Rochelles
Belejring, hvor han toges til Fange, blev 1629
Maréchal de camp og kæmpede i de flg. Aar mod
Spanierne i Italien og Sydfrankrig. 1633-35
gik han som Gesandt til Tyskland, virkede med
meget Held for en Sammenslutning mellem
Frankrig og Sverige og anførte senere det fr.
Troppekorps, der forenede sig med Hertug
Bernhard af Sachsen-Weimars Hær. 1640 led
han et Nederlag ved Thionville og blev dødelig
saaret i Kampen. Hans Søn Isaac de Pas,
f. 1618, d. 1688, var ligesom Faderen Militær,
men er mere bekendt som Diplomat. 1672
udnævntes han saaledes til Gesandt i Sverige,
hvortil han ankom i Beg. af 1673. Hans
Hovedformaal var at bevæge Svenskerne til at sende
en Hær til Tyskland for at støtte Frankrig,
men Resultatet blev kun det sv. Nederlag ved
Fehrbellin 1675; Aaret efter var F. under den
Skaanske Krig indesluttet i Malmö (1676). F.
spillede en stor Rolle i Sverige, men var lidet
afholdt p. Gr. a. de mange Bestikkelser, han
anvendte, og sin overmodige Optræden. Skønt
han havde gjort Sverige store Tjenester under
Fredsforhandlingerne i Lund 1679, blev han
derfor Uven med Karl XI og maatte forlade
Sverige 1682. Fra 1685 til sin Død var han
Gesandt i Spanien.
(M. M.). J. L.
Feure [fö.r], Georges de, fr. Maler,
Grafiker og Kunstner i de dekorative Fag, f.
6. Septbr 1868 i Paris. F., der er af holl.-belg.
Afstamning, fik gennem praktisk Virken i
Holland o. a. St. et sikkert Grundlag for sit
kunstindustrielle Arbejde: 1890 nedsatte han sig i
Paris og uddannede sig bl. a. under Chéret;
under dennes Vejledning udviklede han sig til
en ferm og ejendommelig Plakatkunstner. Men
hans Virksomhed har været i høi Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
