Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Elfride, f. Müller, dansk Forfatterinde, (1832-1911) - Fibiger, - 1) Ilia, dansk Filantrop og Forfatterinde, (1817-1867) - 2) Mathilde, dansk Forfatterinde, (1830-1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Vore Tjenestefolk« [1881], »Den ubemidlede
Klasses Døtre« [1888], »Nutidens Ansvar
overfor Døtrene af Arbejderklassen« [1889] o. fl.).
1904 udgav hun sine Ungdomserindringer under
Titlen »Kulturelle og hist. Tidsbilleder«.
I. F.-H.
Fibiger, 1) Ilia, dansk Filantrop og
Forfatterinde, nedenn. J. A. F.’s Datter, f. 5. Oktbr
1817 i Kbhvn, d. 10. Juni. 1867 smst. Hun var
ældste Datter i en stor Børneflok, som hun
moderlig tog sig af; men p. Gr. a. Forældrenes
Skilsmisse og Faderens 2. Ægteskab kom hun
tidlig hjemmefra og ernærede sig paa forsk.
Maade, ved Undervisning, Syning og
Terrakottamaling. En ulykkelig Kærlighed til en ung
Søofficer, der omkom ved Affæren i
Eckernförde 1849, kastede tidlig en Skygge over
hendes opr. livfulde Sind. Ligesom Søsteren,
Mathilde F., havde hun aaben Sans for de sociale
Opgaver; men modsat denne teoriserede hun ikke
derover, men tog Sagen praktisk, og da
Koleraen udbrød 1853, meldte hun sig til frivillig
Sygepleje paa Alm. Hospital. Det var dengang
noget ukendt, at dannede Kvinder tog sig et
saadant Arbejde paa, og mange rystede paa
Hovedet af hendes »Idé«, men hun udførte sin
Gerning med saa stor Opofrelse og Dygtighed,
at der, da Koleraen var ophørt, blev tilbudt
hende en Plads som »Overvaagekone« paa
Frederiks Hospital. Her virkede hun i 6 Aar -
bl. hendes Patienter her var S. Kierkegaard -
til en anden Opgave kaldte hende. Hun saa,
hvor ondt Fattigvæsenets Plejebørn ofte havde
det, og opgav sin Stilling paa Hospitalet for at
tage sig af dem, tog først to Børn til sig og
efterhaanden fl. og fl. For at kunne det var
hun nødt til at leve som en Kvinde af Almuen,
men Gerningen gav hende en Glæde, hun ikke
før havde kendt. Hendes Kræfter svigtede dog
under strengt Arbejde og Savn, og hun døde
allerede 1867. Det var ikke noget Børnehjem
i vor Tids Forstand, F. stiftede; hun antog
Børnene som sine egne, men hendes Virksomhed
gav dog Stødet til fl. Børnehjems Oprettelse;
et af de ældste bevarede længe Navnet »Ilias
Minde«. Ligeledes var det utvivlsomt hendes
Eksempel, der drog mange dannede Kvinder til
Sygeplejevirksomheden. - Hendes ret
omfangsrige Forfattervirksomhed er af mindre
Værd; foruden en Del Overs. har hun skrevet
»Fortællinger for Børn« (1853), »Tre Dramer«
(1857), »Rettroende Eventyr« og »Syv Eventyr«
(1866), »Niels Ebbesen« (1867) o. fl. (under
Mærket: Forf. til Tre Dramer) og faaet et Stykke,
»Modsætninger«, opført paa det kgl. Teater,
dog uden Held. Hun skrev kun, siger hun selv,
fordi hun ikke havde nogen at tale med, og hun
mangler den kunstneriske Trang til at arbejde
paa en klar og skøn Form; interessantest er
de efter hendes Død udgivne »Digtninger«. Men
hun var en betydelig Personlighed, hvis
Indsats i det sociale Arbejde maa vurderes højt.
(Litt.: Margrethe F., »Et Kvindeliv« [1895]).
2) Mathilde, dansk Forfatterinde, ovenn.’s
Søster, f. i Kbhvn 13. Decbr 1830, d. i Aarhus
17. Juni 1872. Trang til Selvstændighed og
personlig Frihed var, som det tidlig viste sig,
hendes mest fremherskende Egenskab; hun
ønskede derfor at uddanne sig til Lærerinde for
ikke at ligge Faderen til Byrde i hans
temmelig smaa Kaar. 18 Aar gl blev hun Lærerinde
hos en Forpagterfamilie paa Lolland, og her
skrev hun den Bog, der har gjort hendes Navn
bekendt: »Clara Raphael, 12 Breve, udgivne af
J. L. Heiberg«, der udkom Decbr 1850 og
fremkaldte den saakaldte »Clara-Raphael - Fejde«. For at
forstaa, hvorledes en saadan Bog kunde fremkomme
fra en ung, ikke 20-aarig Pige, og
hvorledes den i al sin Umodenhed kunde kalde
saa mange fremragende Personligheder til
Diskussion, maa man erindre, paa hvilket
Tidspunkt den fremkom. Den mægtige nationale
Vækkelse af 1848, der havde grebet hele det
danske Folk, havde ført til 5. Juni-Grundloven
med alm. Stemmeret for alle Mænd, medens
Kvinderne, der havde været lige saa stærkt
grebne af Bevægelsen, blev staaende paa
samme Standpunkt som før. Mandens og Kvindens
Forhold til Fædrelandet blev saaledes pludselig
helt forsk. netop paa det Tidspunkt, da man
havde følt Fællesskabet stærkere end nogen
Sinde. Hos mange Mænd og Kvinder gærede
der Ideer om, at der var noget forkert i dette,
men hvad der kunde sættes i Stedet, for
Kvindernes Vedk., var ingen klar over; Problemet
var end ikke formuleret i Ord. I »Clara
Raphael« skildres nu en ung, begavet, ideelt
anlagt, for den nationale Sag brændende
Kvindesjæl, i Kamp med bornert Opfattelse saavel fra
det verdslige Samfunds som fra Kirkens Side.
Hendes Krav er: Ret for Kvinden til fuld
personlig Udvikling efter det hende selv iboende
Ideal, og Bogen ender med Udsigt for
Heltinden til Opnaaelsen af dette, dog kun ved en
Mands Hjælp, idet hun ægter den unge Mand,
hun elsker. Men Ægteskabet er platonisk, thi
»Eine reine Jungfrau vollbringt jedwedes
herrliche auf Erden, wenn sie der ird’schen Liebe
wiedersteht«. - I sin højtspændte Idealisme
minder Bogen ikke lidt om Olive Schreiner’s
Story of an African farm, der ogsaa er skrevet
af en 19-aarig Pige. Allerede Heiberg’s Fortale
bidrog til at vække Opmærksomhed for Bogen,
men det var Følelsen af, at her virkelig var et
Problem, der fremkaldte den paafølgende
Diskussion, som varede c. 1/2 Aar. Mænd som
Goldschmidt, R. Varberg, Fr. Drejer, H. E.
Schack, Jul. Gerson, N. F. S. Grundtvig, skrev
for ell. imod; det betydeligste Indlæg kom fra
Magnus Eírikson; af Kvinder, som deltog i
Fejden, kan nævnes Pauline Worm, Fanny
Bretteville, Athalia Schwarz. Heiberg selv forholdt
 |
| M. Fibiger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
