Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Mathilde, dansk Forfatterinde, (1830-1872) - Fibiger, Jacob Scavenius, dansk Officer, (1793-1861) - Fibiger, Johan Adolph, dansk Militærforfatter, (1791-1851) - Fibiger, Johan Andreas Neergaard, dansk Præst, (1868- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig tavs. For at klare sit Standpunkt udgav F.
et lille Skr.: »Hvad er Emancipation«, hvori
betones, at det ikke er noget ydre, Stemmeret
ell. udvidet Arbejdsfelt, hun ønsker, kun
Personlighedens Frigørelse, men dette saavel som
et Par andre Smaabøger, »Et Besøg« (1851),
»En Skizze af det virkelige Liv« (1853) og
»Minona« (1854) forblev trods deres Fremgang i
Modenhed temmelig ubemærkede. Nogen videre
Virkning fremkaldte Fejden ikke i Danmark,
snarere tør »Hertha« af Fredr. Bremer og
»Amtmandens Døtre« af Fru Collett sættes i
Forbindelse dermed.
En kort Tid var den smukke unge
Forfatterinde »Løve« i det kjøbenhavnske Selskabsliv;
her gjorde hun personligt Bekendtskab med N.
F. S. Grundtvig og hans begavede Hustru Marie,
f. Carlsen. I deres Hus fik hun en Tid et andet
Hjem; men da hun var lige ved at optræde
som Taler ved en Folkefest, og Grundtvigs ikke
vilde forbyde hende det, satte hendes Familie
alt i Bevægelse for at faa hende bort derfra. I
nogle Aar levede hun nu i Kbhvn af tilfældigt
Arbejde, Syning, Porcelænsmaling o. l. og led
ofte ligefrem Sult, forsøgte sig igen som
Privatlærerinde, men kunde ikke undvære sin kære
Selvstændighed. Endelig fik hun ved E.
Fenger’s Hjælp en Ansættelse i Statens Tjeneste
som Telegrafist (den første kvindelige), og efter
adskillige Omflytninger havnede hun i Aarhus.
Her blev hendes Kaar bedre; hun fik Lyst til
atter at skrive, men hendes Helbred var
nedbrudt af den Nød, hun havde lidt, og 41 Aar
gl. døde hun. Hendes Biografi viser hende som
en søgende og kæmpende Natur, der utrættelig
arbejder paa at vinde større Klarhed og Fred,
medens hun dog aldrig opgiver sin Ungdoms
Idealer, navnlig den brændende Kærlighed til
Fædrelandet. (Litt.: Margrethe
Fibiger, »Clara Raphael, et Livsbillede« [1891]; Fr.
Bajer, »Klara Rafael-Fejden« [1879]).
I. F.-H.
Fibiger, Jacob Scavenius, dansk
Officer, f. 23. Jan. 1793 paa Snoghøj, d. 11. Oktbr
1861 i Kbhvn. F. blev 1806 Artillerikadet (var
som saadan med under Kbhvn’s Belejring 1807)
og blev 1811 Sekondløjtnant i Artilleriet.
Allerede 1812 blev han Lærer i Artilleri ved
Landkadetkorpset og underkastede sig 1815 Eksamen
for Ingeniørofficerer. Efter 1818-20 at have
rejst i Udlandet blev han tillige Lærer i
Artilleri ved Artillerikadetinstituttet og i
Matematik ved Landkadetkorpset, medens han 1832
-42 fortsatte sin Lærervirksomhed i Artilleri
ved den kgl. milit. Højskole. F. blev
Sekondkaptajn 1828 og Batterichef 1832, ved
Arméplanen 1842 Major samt kort efter Konstruktør
og Chef for Artilleriets Materielbureau; udnævnt
til Oberstløjtnant 1844 blev han Stabschef ved
Arlilleribrigaden, og det skyldes navnlig ham,
at Artilleriet 1848 hurtig og godt udvikledes paa
Krigsfod. 1849-50 var F., der 1848 blev Oberst,
Kommandør for den aktive Armés Artilleri og
deltog i Kampen ved Strib, samt Slagene ved
Fredericia og Isted. 13. Juli 1851 indtraadte
han som Krigsminister i Juliministeriet, men
afgik allerede 18. Oktbr s. A. efter at være
bleven Generalmajor. 1852 blev han
Overtøjmester og 1856 Chef for Artilleribrigaden.
F., som 1848-49 var kongevalgt Medlem af
den grundlovgivende Forsamling, blev 1848
Medlem af Defensionskommissionen for hele Riget,
1855 Medlem af Befæstningskommissionen, 1860
Medlem af Kommissionen for Kbhvn’s
Befæstning og af Krigsministeriets raadgivende
Komité. 1859 udnævntes han til Storkors af
Dannebrog.
F. har indlagt sig store Fortjenester af det
danske Artilleri saavel i personel som i materiel
Henseende. Ved Selvstudium og Jernflid blev
han en fremragende Lærer i Artilleri og lagde
Grunden til den Kundskab til
Artillerividenskaben, hvorpaa der senere er arbejdet videre i
Danmark. Han udgav saaledes 1832 en
fuldstændig Lærebog i Artilleri, hvoraf 1. Del
udkom i en revideret Udg. 1842. Ogsaa ang. andre
milit. Spørgsmaal udbredte han Oplysning, idet
han skrev Afh. i de milit. Tidsskr, af hvis
Redaktion han en Tid lang var Medlem, og holdt
Forelæsninger i Artilleri og Matematik.
Sammen med Oberst Keyper udgav han »Ballistiske
Tabeller«. I materiel Henseende maa F. anses
for den egl. Skaber af det danske Kanonsystem
af 1834, hvilket udarbejdedes med stor
Dygtighed og omfattede saavel Kanoner (af Støbejern)
som Affutager og Vogne. Det ny Materiel
bestod i Krigen 1848-50 glimrende sin Prøve,
saa at endog Slesvigholstenenne lod forfærdige
en Mængde Materiel efter de danske Tegninger.
Da Riffelskytset fremkom i F.’s sidste Leveaar,
modsatte han sig ikke af Faderkærlighed til sit
eget, at det ny blev prøvet, ligesom han stedse
søgte at fremme Artilleriets materielle
Udvikling; det var ogsaa ham, som fik Artilleriets
historiske Vaabensamling oprettet. - Artilleriets
Officerer opsatte et Gravmonument over ham paa
Garnisonskirkegaard og lod hans Brystbillede,
hugget i Marmor, opstille i Rustkammeret paa
Kbhvn’s Tøjhus.
P. Nw.
Fibiger, Johan Adolph, dansk
Militærforfatter, nedenn. J. S. F.’s Broder, f. paa
Snoghøj 31. Maj 1791, d. i Kbhvn 21. Aug. 1851.
F. blev Officer 1809, men afskedigedes allerede
1816 ved Reduktionen; 1822-29 var han dog
atter til Tjeneste, var 1830-35 Chef for
Højskolen, 1835-42 Land- og Søkrigskommissær i
Jylland og fik 1842 Afsked med Oberstløjtnants
Karakter. F. var Medstifter og Medudgiver af
»Magasin for milit. Videnskabelighed«,
Medredaktør af »Borgervennen« og af
»Maanedsskrift for Litteratur«, Udgiver af »Militært
Repertorium« m. m. og leverede til disse en
Mængde delvis fortrinlige Bidrag, særlig af
militærhistorisk Natur (nævnes kan »Daniel Rantzaus
Biografi«, særskilt udg. 1838). Han medvirkede
ved Udgivelsen af Jahn’s »Danmarks
politisk-militære Historie under Unionskongerne« og
udgav endvidere Lærebøger i Fortifikation og
Felttjeneste.
Chr. Bl.
Fibiger, Johan Andreas Neergaard,
dansk Præst, f. 7. Febr 1868 paa Sjørupgaard,
blev Student 1886 og teol. Kandidat 1892. Han
blev ordineret Medhjælper i Bjørnsholm 1893
og senere tillige Lærer ved Seminariet i
Ranum, men kaldedes 1897 af Kbhvn’s Kirkefond
til Andenpræst ved Skt Mariæ Kirkesal paa
Vesterbro. Her udfoldede han en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
