Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibrom, Fibromyom, se Fibroid. - Fibrovasalstreng, se Karstreng. - fibrøst Væv, se Fibrillæ. - Fibula, lat., Sikkerhedsnaal, Broche, Spænde, efter sin Grundform i nordisk Litt. sædvanlig kaldet Bøjlenaal (s. d.) - Fibula, d. s. s. Lægben, se Ben. - Ficaria, se Vorterod. - Fichel, Benjamin Eugène, fr. Genremaler, (1826-1895) - Fichte, - 1) Johann Gottlieb, tysk Filosof, (1762-1814)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fibrom, Fibromyom, se Fibroid.
Fibrovasalstreng, se Karstreng.
fibrøst Væv, se Fibrillæ.
Fibula, lat., Sikkerhedsnaal, Broche,
Spænde, efter sin Grundform i nordisk arkæologisk
Litt. sædvanlig kaldet Bøjlenaal (s. d.). I
simplere Form, hvor den er mere
Brugsgenstand end Smykke, hører F. til den Dragt, som
er vævet, men endnu ikke syet efter Legemets
Form, løsere Overkast og sjallignende
Klædningsstykker, som maatte holdes sammen over
Bryst ell. Skulder. Den har sin Oprindelse i
Sydeuropa og kendes i Grækenland, fra den
senere Bronzealder, ligesom Naale af denne Art
omtales i de homeriske Kvad. Hos Romerne
betegnedes ogsaa visse Naale med anden
Anvendelse saaledes. Af F. er mulig dannet Ordet
Fibel (Abc), der altsaa opr. skulde betyde
»Spændebog«.
H. A. K.
Fibula, d. s. s. Lægben, se Ben.
Ficaria, se Vorterod.
Fichel [fi’∫æl], Benjamin Eugène, fr.
Genremaler, f. 30. Aug. 1826 i Paris, d. 2. Febr
1895 smst., Elev af P. Delaroche og Drolling,
vandt et stort Publikums Behag ved sine
elegante, glat og minutiøst udførte Smaabilleder i
Meissonnier’s Manér med genre- og
anekdotemæssige Emner særlig fra 18. Aarh.: »Ankomst
til Kroen« (1863, Luxembourg-Gal.),
»Møntkendere«, »Skakspillere« o. s. v. Mange Arbejder
i franske og udenlandske Museer.
A. Hk.
Fichte [’feκtə], 1) Johann Gottlieb,
tysk Filosof, f. 19. Maj 1762 i Rammenau i
Oberlausitz, Søn af en fattig Baandvæver, d. 29. Jan.
1814 i Berlin. Som Barn hjalp F. til ved
Faderens Haandtering ell. passede
Gaaseflokken, indtil en Godsejer blev opmærksom
paa hans Evner og holdt ham til Skole og
Studium. Fra 1780 studerede han Teologi, Filologi og
Filosofi i Jena og Leipzig. Da hans Velgører
var død, levede han i trange Kaar, til Tider tænkende
paa Selvmord. I fl. Aar var han Huslærer, bl.
a. i Zürich, hvor han lærte sin senere Hustru,
Klopstock’s Søsterdatter, Johanne Rahn, at
kende. Hun stod trofast ved hans Side i gode og
onde Dage. Under et Ophold i Leipzig kom han
paa en Students Forlangende om Undervisning
ind paa Studiet af Kant. Han blev stærkt
grebet, det var, som levede han i en ny Verden,
og han følte sig som et af de lykkeligste
Mennesker paa Jordens Kreds. 1791 tog han til
Königsberg og besøgte Kant. Han medbragte
sit i faa Uger udarbejdede Skr.: »Versuch einer
Kritik aller Offenbarung«, hvori hævdedes, at
en Aabenbarings Mulighed ikke kan udelukkes,
men at dens Virkelighed aldrig kan bevises, og
at Troen paa den ikke kan fordres. Skriftet
udkom anonymt 1792 og var i den Grad i Kant’s
Aand, at mange ansaa ham for Forf. Da Kant
i anerkendende Ord publicerede F.’s
Forfatterskab, var F. straks en berømt Mand. 1794 blev
han Prof. i Jena, s. A. udkom hans »Grundlage
der gesammten Wissenschaftslehre«, det
indflydelsesrigeste af den Rk. Skr, hvori han
forgæves stræbte at naa en for ham selv
tilfredsstillende og for andre lettilgængelig Fremstilling
af sit System, »die Wissenschaftslehre«; bl.
disse Skr kan nævnes »Erste Einleitung in die
Wissenschaftslehre« (1797). I disse Aar udkom
endvidere »Grundlage des Naturrechts« (1796),
»Das System der Sittenlehre« (1798); dette
sidste vanskeligt tilgængelige Værk anses for F.’s
betydeligste. F.’s Afgang fra Jena 1799 skyldtes
den saakaldte Ateismestrid. F. gjorde Gud til
eet med den moralske Verdensorden, det sikreste
og eneste absolut gyldige objektive, der findes,
og erklærede, at den, der tænker sig Gud som
en Magthaver, af hvis Gunst fremtidig
Lystfølelse afhænger, dyrker en Afgud og med Rette
kan kaldes en Ateist. At begribe er at begrænse,
og derfor er ethvert Begreb om Gud, det
uendelige Princip, Begrebet om en Afgud. Den
kursachsiske Regering klagede til Regeringen i
Weimar over, at der i Jena førtes ateistisk
Lære. I Weimar vilde man helst have Sagen
dysset ned, men F.’s egen stejle Optræden
forbitrede Gehejmeraaderne i Weimar, deriblandt
Goethe, saa meget, at F. i en skarp Form fik
sin Afsked. Striden affødte en Hoben
Pamfleter. F. tog til Berlin, hvor han holdt
populære Forelæsninger, bl. a. »Die Grundzüge
des gegenwärtigen Zeitalters« (udg. 1806), hvor
F. uafhængig af Erfaringen deducerer
Verdensplanen og Verdensepokerne. Da Fornuft ikke
kan opstaa af Fornuftløshed, var der opr. et
Normalfolk, der uden al Videnskab og Kunst
formedelst et Fornuftinstinkt levede i en
fuldkommen Fornuftkultur. I næste Periode,
Autoritetens, kæmper Normalfolkene med de dyriske
Naturfolk, og fremragende Individer, hos hvem
Fornuftsinstinktet endnu er levende, opstilles
som Lov og Norm for de andre. Mod
Autoriteten rejser Frihedstrangen sig og kaster den og
al Fornuft over Ende. Dette er den tredie, den
tomme Friheds - den ideforladte Oplysnings
- Periode, hvor Syndighed, Tøjlesløshed og
Ligegyldighed for Sandheden er raadende. I
den fjerde Periode viser Fornuften i Form af
Videnskab sig inden for Slægten, Sandheden
anses for det højeste. I den femte Periode naas
Jordelivets Maal gennem en Fornuftkunst. Med
fast og sikker Haand er alle menneskelige
Forhold ordnede efter Fornuftens Fordringer.
Menneskeheden er retfærdiggjort og helliggjort
vendt tilbage til sin opr. Tilstand, men klar
Bevidsthed har afløst Fornuftinstinktet. Da
Forelæsningerne blev holdte, mente F., at man var
i den tredie Periode, faa Aar efter, da han
holdt sine »Reden an die deutsche Nation«, var,
mente han, allerede den fjerde Periode begyndt.
Da Franskmændene efter Jena-Slaget besatte
Berlin, flygtede F. først til Königsberg,
 |
| J. G. Fichte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
