- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
942

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fideicommissum, lat. af fides, »Ærlighed« og committo »betror«, egl. »betroet til Ærlighed« - Fideikommis (lat.) Nu bruges F. gerne om en Disposition, hvorved en Formue baandlægges til stadigt Underhold for en Familie - Fideikommisbrev, det Dokument, hvorved et Fideikommis oprettes. - Fideikommisgods, et med et fideikommissarisk Baand behæftet Gods ell. Stamhus - fidejubere (lat.), kavere, gaa i Borgen for en. fidejussio (lat.), Kaution, fidejussor, - Kautionist. - fidejussio (lat. af fldes og jussio af jubeo) er i den senere klassiske rom. Ret den alm. Form for Kaution - fidel (af lat. fidelis), trofast, munter, lystig, trohjertig, indsmigrende - fideles (lat.), de trofaste, paalidelige; i det kirkelige Sprog: de Troende - fidelissimus (lat.), allermest trofaste eller troende (Titel for Kongen af Portugal). - fidelitas (lat.), Troskab. - Fidenæ, By i Latium 8 km N. f. Rom, paa Tiberens venstre Bred ved Via Salaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fideicommissarius og en reselutivt betinget
Arveindsættelse af fiduciarius. Dansk Retspraksis har
altid anerkendt en saadan betinget
Arveindsættelse. Dens Gyldighed fremgaar ogsaa
modsætningsvis af rev. Grl.’s § 93. Kgl. Konfirmation
har kun Bet., saafremt der ønskes et særligt
Tilsyn e. l. fra det Offentliges Side. (Litt.:
Viggo Bentzon, »Den danske Arveret« [Kbhvn
1910], S. 144 ff.).
C. W. W.

Fideikommis [ell. -’mi] (lat.) var efter
Romerretten en Art Legat, se
fideicommissum.

Nu bruges F. gerne - ensbetydende med
»stedsevarende« F. - om en Disposition,
hvorved en Formue - et Gods ell. en Kapital ell.
begge Dele - baandlægges til stadigt
Underhold for en Familie ell. som varig økonomisk
Substrat for velgørende Stiftelser ell. Legater.
Oprettelsen af Pengefideikommisser er efter
dansk Ret tilladt efter, som før, Grundloven, der
kun forbyder Oprettelsen af
Fideikommis-godser, - jfr som et efter Grl. oprettet F.
det Treschow’ske F. -; kun vil kgl.
Konfirmation i Reglen være nødvendig for fuldstændig
Sikring af Dispositionens Opretholdelse. - I
Norge, hvor Grl.’s § 108 forbyder Oprettelsen
af F., anses det ikke for at være i Strid med
Grl. at oprette Familielegater, der
fremtræder som særskilt Stiftelse; heller ikke anses
det som F., naar Kapitalen ikke bindes
længere end for een ufødts Levetid.
K. B.

Fideikommisbrev [-’mi-], det Dokument,
hvorved et Fideikommis oprettes.

Fideikommisgods [-’mi-], et med et
fideikommissarisk Baand behæftet Gods ell.
Stamhus - ofte i Forbindelse med en dertil
hørende Fideikommiskapital -, der af F.’s Opretter
er blevet baandlagt for at tjene som varig
økonomisk Basis for hans Slægts Anseelse. Den
enkelte aktuelle Indehaver af F. er derfor af
Hensyn til de eventuelle fremtidige Besiddere
indskrænket i sin Raaden over Godset, der
først, naar ingen Successor findes, overgaar til
hans fri Ejendom, og i tilsvarende Grad er
ogsaa hans Kreditorer indskrænkede i deres
Adgang til for hans Gæld at holde sig til Godset.
Efter dansk Grl. 1915 § 91 (Grl. 1849 § 98) kan
intet F. mere oprettes, og skal det nærmere
ordnes ved Lov, hvorledes de nu bestaaende
kan overgaa til fri Ejendom, hvilken Lov dog
endnu ikke er udkommet. Ogsaa den norske
Grl.’s § 108 (jfr § 101) forbyder Oprettelsen af
Stamhuse og F. Se i øvrigt nærmere
Stamhuse og Len.
K. B.

fidejubere (lat.), kavere, gaa i Borgen for
en. fidejússio (lat.), Kaution, fidejússor,
Kautionist.

fidejussio (lat. af fides og jússio af jubeo)
er i den senere klassiske rom. Ret den alm.
Form for Kaution. Ligesom de ældre Former
sponsio og fidepromissio stiftedes f. ved en
stipulatio. Men dens akcessoriske Karakter, dens
Afhængighed af Tilstedeværelsen af en
Hovedforpligtelse, var strengere gennemført. I
Modsætning til sponsio og fidepromissio, der kun
var anvendelige til Sikkerhed for en verbal
Forpligtelse (stipulatio), kunde f. endvidere
anvendes ved alle retskraftige obligationes, ogsaa
deliktmæssige. Endelig gik Forpligtelsen over paa
Kautionistens Arvinger. Ordlyden i
Stiftelsesformlen kendes ikke med Sikkerhed.
Formularen antages i Alm. at have været: Idem fide
tua esse jubes? Jubeo
. Af Kautionsforholdets
akcessoriske Karakter fulgte, at fidejussor
hæftede for alt, hvad der kunde afkræves
Hovedskyldneren (idem), ogsaa for Følgerne af
Ikke-Opfyldelse, f. Eks. Morarenter.
Kautionsforpligtelsen kunde lovlig begrænses til mindre end
Hovedforpligtelsen. Men vedtoges causa durior
m. H. t. Tid ell. et større Beløb, var f. i det
hele ugyldig. Endnu i den senere klassiske Ret
kunde Kreditor ved Forfaldstid frit vælge, om
han vilde holde sig til Hoveddebitor ell. straks
til fidejussor. Først Justinian gav Kautionisten
beneficium excussionis sive ordinis ɔ: en Ret til
at fordre, at Hovedskyldneren, saafremt han
var tilstedeværende og solvent, først afkrævedes
ved Søgsmaal. Flere Kautionister for samme
Gæld hæftede in solidum. Først et epistola divi
Hadriani
gav dem beneficium divisionis ɔ: en Ret
til at fordre, at Kreditor delte sin Fordring pro
rata
mellem de tilstedeværende og solvente
Kautionister. Havde Kautionisten indfriet sin
Forpligtelse, kunde han, naar Kautionen var
indgaaet efter Hovedskyldnerens Anmodning,
ved actio mandati contraria kræve Erstatning af
denne for, hvad han iflg. Kautionen havde
maattet udrede. Havde Kautionisten paataget sig
Kautionen uden Anmodning, beroede det paa
Reglerne om uanmodet Forretningsførelse
(negotiorum gestio), om han havde Regres mod
Hovedskyldneren. Var Kaution indgaaet animo
donandi
, havde Kautionisten ingen Regresret.
Til Kautionistens Beskyttelse var der allerede
i den klassiske Ret tillagt ham beneficium
cedendarum actionum
. Han kunde nægte at
betale Kreditor, indtil denne havde overdraget
ham sit Krav mod Hoveddebitor. Og havde han
betalt, kunde han fordre saadan Cession. Da
Kaution var en Art intercessio, kunde Kvinder
iflg. senatusconsultum Vellejanum (46 e. Kr.)
ikke gyldigt indgaa f. (Litt.: E. Levy,
Sponsio, fidepromissio und fidejussio [1906]; Ludv.
Mitteis
i »Festschrift für Becher« [1907], 119
ff.; Girard, Manuel élémentaire de droit
romain
, 5. Udg., S. 750; Sohm, »Institutionen des
röm. Rechts«, 14. Udg. S. 516 ff.; Jul.
Lassen
, »Rom. Privatret«, 543 ff.).
C. W. W.

fidel (af lat. fidelis), trofast, munter, lystig,
trohjertig, indsmigrende. Det hertil svarende
Substantiv er Fidelitet.

fideles (lat.), de trofaste, paalidelige; i det
kirkelige Sprog: de Troende i Modsætning til
infideles, de Vantro.

fidelissimus (lat.), allermest trofaste eller
troende (Titel for Kongen af Portugal).

fidelitas (lat.), Troskab.

Fidenæ, By i Latium 8 km N. f. Rom, paa
Tiberens venstre Bred ved Via Salaria. Den var
i gl Tid Genstand for langvarige Kampe mellem
Rom og den etruskiske By Veji, som den opr.
var afhængig af. Men 426 f. Kr. lykkedes det
den rom. Diktator Titus Quinctius Pennus at
erobre den. Den vedblev at bestaa som en
ubetydelig Flække helt ind i Kejsertiden. 27 e. Kr.
berettes om en stor Ulykke, idet Amfiteatret i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free