- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fidenæ, By i Latium 8 km N. f. Rom, paa Tiberens venstre Bred ved Via Salaria - Fideris, Bad og klimatisk Kursted i Kanton Graubünden, Schweiz - fides (lat.), Tillid; Troskab, Ærlighed. - Fidias, d. s. s. Feidias. - Fidibus, sammenfoldet Papirsstrimmel, som bruges til at tænde Tobakspiber o. 1. med - Fidimere (lat.), bekræfte, attestere. - Fiditier, Fællesmaaltider (Syssitier) i Sparta, hvori alle Borgerne, rimeligvis ogsaa Kongerne, var forpligtede til at deltage - Fidius, se Dius Fidius. - Fidji-Øerne, Fiji Islands, Viti, britisk Øgruppe i det store Ocean

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F. styrtede sammen, hvorved mange Mennesker
omkom.
H. H. R.

Fideris, Bad og klimatisk Kursted i Kanton
Graubünden, Schweiz, 1056 m o. H., har 3 kolde
jern- og kulsyreholdige alkaliske Kilder, som
benyttes til Bade, Drikkekure og Inhalation.
Moderne Kuranstalt. Sæson 1. Juni-15. Septbr.
Kurstedet, som allerede var kendt i 15. Aarh.,
benyttes nu særlig ved Svækkelsestilstande,
Anæmi, Slimhindekatarr og Reumatisme.
E. F.

fides (lat.), Tillid; Troskab, Ærlighed. f.
Punica
, punisk Ærlighed, ɔ: Uærlighed, f.
publica
, offentligt Lejde. - Personificeret
dyrkedes F. (F. publica, F. Populi Romani) i Rom.
Hendes Dyrkelse, der var ældgammel, skulde
være indført af Numa; hendes Tempel (opført
c. 250 f. Kr.) laa paa Capitolium, i Nærheden
af Jupitertemplet, og var næst efter dette det
største paa Borgen. Da F. særlig forstodes om
Romerfolkets Trofasthed og Ærlighed over for
andre Stater, modtoges fremmede Gesandter
ofte i hendes Tempel.
A. B. D.

Fidias, d. s. s. Feidias.

Fidibus, sammenfoldet Papirsstrimmel, som
bruges til at tænde Tobakspiber o. l. med.
Ordet, hvis Oprindelse er usikker, er blevet
udledet af fid[elibus fratr]ibus (lat.: for de tro
Brødre), Paaskrift paa en Seddel, ved hvilken
man blev indbudt til de i sin Tid forbudte
hemmelige Tobaksselskaber. Seddelen blev derpaa
brugt til Pibetænding. Efter Grimm’s Ordbog
kommer det af fil de bois (fr.: Træsplint,
Tændstik).

Fidimere (lat.), bekræfte, attestere.

Fiditier, Fællesmaaltider (Syssitier) i
Sparta, hvori alle Borgerne, rimeligvis ogsaa
Kongerne, var forpligtede til at deltage; de
synes opr. at have haft en militær Karakter,
og Spisningen foregik stadig i Telte. Til hvert
Fidition hørte c. 15 Medlemmer, og til
Optagelse krævedes Enstemmighed. Hovedretten var
den bekendte spartanske Suppe, kogt paa
Svinekød, Blod, Eddike og Salt. (Litt.:
Bielschowsky, De Spartanorum syssitiis
[Breslau 1869]).
K. H.

Fidius, se Dius Fidius.

Fidji-Øerne, Fiji Islands, Viti, britisk
Øgruppe i det store Ocean, hvortil
administrativt hører Rotuma-Øerne, c. 250 Øer, 20050 km2
med (1911) 139541 Indb., hvoriblandt 3707
Europæere, 87096 Fidjianere, 2176 Rotumanere, 40286
Indere, 305 Kinesere. Kun 80 af Øerne er
beboede, den største er Viti Levu (11600 km2),
derefter kommer Vanua Levu (6400 km2),
Taviuni (553 km2) og Kandavu (535 km2);
Resten er Smaaøer og ubetydelige Holme, til
Dels Koraløer, som ligger paa de talrige
Koralrev, hyppigst Barriererev, som følger de større
Øers Kyster. F. opbygges overvejende af Basalt,
Dolerit og Andesit og tillige ringe Mængder af
ældre Eruptiver som Granit, Syenit og
Kvartsporfyr. Endelig findes tertiære Sedimenter.
Recent vulkansk Virksomhed mangler, derimod
findes hede Kilder. Jordskælv er hyppige. De
vulkanske Bjerge er høje med stejle og svært
tilgængelige Spidser, hvoriblandt Voma paa Viti
Levu (1208 m), Mont Thurston paa Vanua Levu
(1260 m), Mont Freeland paa samme Ø (1749
m), og frembyder ofte et storslaaet Udseende.
Klimaet er tropisk. I Levuka har Juli 23,8°,
Febr 26,7° i Middeltemp. Passaten fra SØ. er
overvejende fra Apr til Novbr. I de øvrige
Maaneder er nordøstlige Vinde hyppige.
Regnmængden er gennemgaaende stor. Sommeren er
Regntid. Paa Steder, som ligger i Læ for
Passaten, kan Vinteren være regnfattig, medens
sydøstlige Skraaninger ogsaa i
Vintermaanederne har en Del Regn. Den aarlige Regnmængde
i Levu er gennemsnitlig 268,9 cm, medens Qara
Valu paa Taviuni (170 m o. H.) har 628,1 cm.
Luften er meget fugtig og ubehagelig for
Europæere. Malaria er ikke hyppig, Dysenteri er
den farligste Sygdom. Øernes Syd- og Østside
og navnlig Bjergene er rige paa Regnskov, hvori
Myrtaceer, Melastonaceer, Palmer, klatrende
Pandanaceer er alm. Paa den tørre Vestside
optræder Savanner med Kasuariner, Akasier,
Metrosideros og i de højere Bjerge Naaleskove
(Dammara, Podocarpus); Dyreverdenen er
fattig. Af vilde Pattedyr findes kun Flagermus.
Af Fugle findes Falke, Ugler, Duer og
Papegøjer; af Krybdyr og Padder nogle Arter
giftløse Slanger, Firben og Frøer. Myrer, Myg og
Tusindben er generende for Indbyggerne.
Sommerfugle og Biller er talrige. De opr. Indb. er
Blandinger af Polynesiere og Melanesiere,
Sproget tilhører den malajiske Sprogæt. Hudfarven
er chokoladebrun til rødbrun, Haaret er ofte
kruset. I Kultur stod de Polynesierne nærmest,
levede af Landbrug og Fiskeri, holdt af Husdyr
Svin og Høns. Menneskeæderi var stærkt
udbredt. Som Arbejdere er i de senere Aar
indført mange Indere og Indfødte fra andre
polynesiske Øer. Øgruppen er britisk Koloni og
styres af en Guvernør, ved hvis Side staar et
Eksekutivraad af de højeste Embedsmænd og
et lovgivende Raad af 10 høje Embedsmænd,
6 valgte Medlemmer og 2 Indfødte. De Indfødte
har kommunalt Selvstyre. Af de Indfødte er
(1911) 84306 wesleyanske Metodister, 10592
Katolikker. Staten understøtter 10 Skoler med 405
Elever. Wesleyanerne har 1002 Skoler med
16939 Elever, Katolikkerne 157 Skoler med 2293
Elever og 3 Skoler for europæiske Børn
med 244 Elever. Koloniens Indtægter var
1911: 240395 £, Udgifterne 265347 £,
Statsgælden var 1911: 93515 f. De Indfødte
dyrker navnlig Taro, Jams og Kokosnødder. Europ.
og ind. Kolonister dyrkede 1911: 4692 acres
med Bananer, 37562 acres med Kokos, 2741
acres med Majs, 43359 acres med Sukkerrør,
11701 acres med Ris. Der holdes (1911) 6228
Heste og Muldyr, 45000 Stkr Hornkvæg, 4561
Faar og 13865 Geder. Indførselens Værdi var
1911: 854193 £, Udførselens 1275235 £. Der
udføres Sukker (797274 £), Copra (294245 £), friske
Frugter (151668 £). Der findes 6
Sukkermøller, 1 Tefaktori, 20 Baadebyggerier, 2
Sæbefabrikker, 4 Savmøller og 3 Møller til
Fremstilling af Kokosfibre, 1911 indgik i Havnene 140
Dampskibe (alle britiske) med 290167 t og 10
Sejlskibe med 5310 t. Der findes Telefonledning
fra Suva til Lautoka (120 miles) og 3 traadløse
Telegrafstationer. Mønt, Maal og Vægt er de
britiske F. opdagedes 1643 af Tasman, som
kaldte dem Prins Wilhelms-Øerne, 1835 antog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free