Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fielding, Henry, eng. Skuespil- og Romanforfatter, (1707-54) - Fieldske Kedel, se Dampkedel S. 482. - Fierabras, Navnet paa en saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske Heltedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
or the Life and Death of Tom Thumb the Great
spilledes endnu saa langt ned i Tiden som
1855. Alle disse Komedier, der udmærker sig
ved et skarpt Blik for Tidens Latterlighed og
Skavanker, et straalende Humør og et rapt og
vittigt Replikskifte, var hyppigt nedskrevne i
største Hast for at skaffe Penge til hans lystige
Liv i Londons muntre og ikke alt for
nøjeregnende Selskab. - 1734 ægtede han Charlotte
Cradock, og da hun ved Moderens Død Aaret
efter arvede en lille Kapital, flyttede han ned
paa Familieejendommen East Stouer, hvor han
et Par Aar spillede rig Godsejer med
Ekvipager, stort Tjenerskab og aabent Hus. Da
Pengene paa denne Maade hurtigt lakkede mod
Enden, overtog han 1736 New Theatre
Hay-Market, som han aabnede med en ny Komedie:
Pasquin, a dramatic Satire on the Times, der som
et utilsløret Angreb paa den mægtige Walpoles
korrumperende Styrelse gjorde enorm Lykke;
et endnu kraftigere Angreb var The Historical
Register for the Year 1736, der opførtes første
Gang omkr. Apr. 1737. For at standse disse
ubehagelige Angreb indførtes ved Lov af 21. Juni
1737 Teatercensur, og dermed sluttede F.’s
Forbindelse med Scenen. Skilsmissen skyldtes dog
næppe alene Walpoles Lov, men fuldt saa
meget, at hans Interesse var begyndt at vende
sig i en anden Retning. Om sin nu afsluttede
dram. Virksomhed siger han selv, at han »holdt
op med at skrive for Scenen ved den Tid, da
han burde være begyndt«. Han har rimeligvis
ogsaa følt Trang til at skaffe sin Familie og
sig selv en større økonomisk Tryghed, end
litterær Virksomhed bød, og Novbr 1737 lod han
sig indskrive som jur. Studerende ved Middle
Temple; hans Studietid her varede c. 2 1/2 Aar
(han tog sin Eksamen Juni 1740), og Midlerne
dertil skaffede han sig ved at sælge East Stouer.
Men Kampen mod Walpole opgav han ikke
dermed; 1739 startede han The Champion, der
udkom 3 Gange ugentlig, og som i hvert Nummer
indeholdt en anti-ministeriel ledende Artikel;
Bladet fortsattes til 1741. - 1742 udkom The
Adventure of Joseph Andrew, der opr. var
paabegyndt som en Parodi paa Sentimentaliteten i
Richardson’s 2 Aar tidligere udkomne Pamela
Andrews; den gjorde stor Lykke og udkom i
Løbet af Aaret i 3 Opl., men trods dette var F.’s
økonomiske Forhold - muligvis p. Gr. a. hans
egen og Familiens Sygdom - langtfra gode, og
for at skaffe Penge udgav han 3 Bd
Miscellanies, der bl. a. indeholdt den ironiske Tyveroman
Jonathan Wild the Great og A Journey from
this World to the Next, hvor Dørvogteren til
Elysium Minos, karakteristisk for F., som den
Hoveddyd, der giver Adgang, sætter Charity.
Han tyngedes i disse Aar stærkt af Sygdom i
Familien, og Novbr 1744 døde hans elskede
Hustru, et Tab, der gik ham saa dybt til
Hjertet, at hans Venner en Tid frygtede for hans
Forstand. - 1745 genoptager han atter sin
politisk-journalistiske Virksomhed med et
Ugeblad The true Patriot, der skulde forsvare den
eng. Konstitution og den protestantiske
Arvefølge mod alle jakobitiske Tendenser. Dets
første Nummer indeholder en Lovtale over Swift,
der var død kort i Forvejen. Bladet kom kun i
35 Numre, men fortsattes senere med The
Jacobite Journal. - 1748 fik F. et
Dommerembede i London, og s. A. udkom hans
Hovedværk Tom Jones, et Værk, han aabenbart havde
arbejdet paa længe, med det lat. Motto: Mores
hominum multorum vidit. Som Embedsmand
var han stærkt interesseret i en Forbedring af
den kriminelle Retspleje. Sine Erfaringer og
Overvejelser herover fremsatte han i Beg. af
1750 i en Pjece: An Inquiry into the Causes
of the late Increase of Robbers etc. Bl. en af
de mange Aarsager til den voksende
Kriminalitet anfører F. den tiltagende Drukkenskab
- illustreret i Vennen Hogarth’s berømte Stik
Gin Lane, der først saa Lyset nogen Tid efter,
at F. havde offentliggjort sin Pjece, - og at
Pjecen i alt Fald paa dette Omraade gjorde sin
Virkning, fremgaar af, at en Lov mod Drikkeriet
The Tipling Act fik Kongens Underskrift Juni
1751. S. A. udkom den tredie af hans store
Romaner Amelia, hvor Titelpersonen ligesom
Sophia Western i Tom Jones er et Rids af hans
Hustru. Sam Johnson, der ellers ikke var F.
alt for venligsindet, kaldte Amelia »den mest
indtagende Heltinde i alle Romaner«, og
Thackeray siger, »at det at have skabt denne
Skikkelse, er ikke alene en kunstnerisk Triumf, men
en god Handling«. Hele dens første Oplag
udsolgtes samme Dag, den udkom. Skønt F.’s
Helbred allerede var ret vaklende,
arbejdede han energisk baade i sin Dommergerning,
der bragte ham i praktisk Kontakt med al
Londons Elendighed, og i Skrift paa at bedre
Samfundet. Straks i Beg. af 1752 startede han
atter et Tidsskrift The Covent Garden Journal,
to serve the noble Interest of Religion, Virtue
and Goodsense, og Aaret efter udgav han
atter en Pjece om de sociale Tilstande: A
Proposal for making an effective Provision for the
Poor, for amending their morals and for
rendering them useful Members of Society. Men
hans Helbred var nu nedbrudt; som et sidste
Middel sejlede han med sin Hustru - han
havde ægtet sin første Hustrus Pige - til
Lissabon, men det var for sent. 8. Oktbr 1754
døde han og blev begravet paa den
derværende eng. Kirkegaard. Med ham døde en af den
eng. Litteraturs ypperste Skikkelser; the father
of the English novel kaldte Walter Scott ham;
the prose Homer of human nature (Byron). Han
er ligesom Richardson Moralist, men den charity,
han priste, ejede han selv i højeste Maal, og
gennem den vandt han sin brede Forstaaelse
baade af ondt og godt i det menneskelige
Hjerte; hans mandige realistiske Skildring af
Tidens støjende, ofte brutale Liv, bliver, takket
være hans sunde og grandseigneuragtige
Livsglæde aldrig raa. (Litt.: Thackeray,
English Humorists; Lawrence, Life and
Times of H. F.; Dobson, H. F. [English Men
of Letters]; Godden, Life of H. F.).
I. O.
Fieldske Kedel [’fi.£dskə-], se
Dampkedel S. 482.
Fierabras [fiæra’bra], Navnet paa en
saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske
Heltedigtning, og om hvem der er skrevet et
særligt Digt, der stammer fra 13. Aarh. Digtet,
der benævnes efter Hovedpersonen, hører til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
