Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fielding, Henry, eng. Skuespil- og Romanforfatter, (1707-54) - Fieldske Kedel, se Dampkedel S. 482. - Fierabras, Navnet paa en saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske Heltedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
or the Life and Death of Tom Thumb the Great spilledes endnu saa langt ned i Tiden som 1855. Alle disse Komedier, der udmærker sig ved et skarpt Blik for Tidens Latterlighed og Skavanker, et straalende Humør og et rapt og vittigt Replikskifte, var hyppigt nedskrevne i største Hast for at skaffe Penge til hans lystige Liv i Londons muntre og ikke alt for nøjeregnende Selskab. - 1734 ægtede han Charlotte Cradock, og da hun ved Moderens Død Aaret efter arvede en lille Kapital, flyttede han ned paa Familieejendommen East Stouer, hvor han et Par Aar spillede rig Godsejer med Ekvipager, stort Tjenerskab og aabent Hus. Da Pengene paa denne Maade hurtigt lakkede mod Enden, overtog han 1736 New Theatre Hay-Market, som han aabnede med en ny Komedie: Pasquin, a dramatic Satire on the Times, der som et utilsløret Angreb paa den mægtige Walpoles korrumperende Styrelse gjorde enorm Lykke; et endnu kraftigere Angreb var The Historical Register for the Year 1736, der opførtes første Gang omkr. Apr. 1737. For at standse disse ubehagelige Angreb indførtes ved Lov af 21. Juni 1737 Teatercensur, og dermed sluttede F.'s Forbindelse med Scenen. Skilsmissen skyldtes dog næppe alene Walpoles Lov, men fuldt saa meget, at hans Interesse var begyndt at vende sig i en anden Retning. Om sin nu afsluttede dram. Virksomhed siger han selv, at han »holdt op med at skrive for Scenen ved den Tid, da han burde være begyndt«. Han har rimeligvis ogsaa følt Trang til at skaffe sin Familie og sig selv en større økonomisk Tryghed, end litterær Virksomhed bød, og Novbr 1737 lod han sig indskrive som jur. Studerende ved Middle Temple; hans Studietid her varede c. 2 1/2 Aar (han tog sin Eksamen Juni 1740), og Midlerne dertil skaffede han sig ved at sælge East Stouer. Men Kampen mod Walpole opgav han ikke dermed; 1739 startede han The Champion, der udkom 3 Gange ugentlig, og som i hvert Nummer indeholdt en anti-ministeriel ledende Artikel; Bladet fortsattes til 1741. - 1742 udkom The Adventure of Joseph Andrew, der opr. var paabegyndt som en Parodi paa Sentimentaliteten i Richardson's 2 Aar tidligere udkomne Pamela Andrews; den gjorde stor Lykke og udkom i Løbet af Aaret i 3 Opl., men trods dette var F.'s økonomiske Forhold - muligvis p. Gr. a. hans egen og Familiens Sygdom - langtfra gode, og for at skaffe Penge udgav han 3 Bd Miscellanies, der bl. a. indeholdt den ironiske Tyveroman Jonathan Wild the Great og A Journey from this World to the Next, hvor Dørvogteren til Elysium Minos, karakteristisk for F., som den Hoveddyd, der giver Adgang, sætter Charity. Han tyngedes i disse Aar stærkt af Sygdom i Familien, og Novbr 1744 døde hans elskede Hustru, et Tab, der gik ham saa dybt til Hjertet, at hans Venner en Tid frygtede for hans Forstand. - 1745 genoptager han atter sin politisk-journalistiske Virksomhed med et Ugeblad The true Patriot, der skulde forsvare den eng. Konstitution og den protestantiske Arvefølge mod alle jakobitiske Tendenser. Dets første Nummer indeholder en Lovtale over Swift, der var død kort i Forvejen. Bladet kom kun i 35 Numre, men fortsattes senere med The Jacobite Journal. - 1748 fik F. et Dommerembede i London, og s. A. udkom hans Hovedværk Tom Jones, et Værk, han aabenbart havde arbejdet paa længe, med det lat. Motto: Mores hominum multorum vidit. Som Embedsmand var han stærkt interesseret i en Forbedring af den kriminelle Retspleje. Sine Erfaringer og Overvejelser herover fremsatte han i Beg. af 1750 i en Pjece: An Inquiry into the Causes of the late Increase of Robbers etc. Bl. en af de mange Aarsager til den voksende Kriminalitet anfører F. den tiltagende Drukkenskab - illustreret i Vennen Hogarth's berømte Stik Gin Lane, der først saa Lyset nogen Tid efter, at F. havde offentliggjort sin Pjece, - og at Pjecen i alt Fald paa dette Omraade gjorde sin Virkning, fremgaar af, at en Lov mod Drikkeriet The Tipling Act fik Kongens Underskrift Juni 1751. S. A. udkom den tredie af hans store Romaner Amelia, hvor Titelpersonen ligesom Sophia Western i Tom Jones er et Rids af hans Hustru. Sam Johnson, der ellers ikke var F. alt for venligsindet, kaldte Amelia »den mest indtagende Heltinde i alle Romaner«, og Thackeray siger, »at det at have skabt denne Skikkelse, er ikke alene en kunstnerisk Triumf, men en god Handling«. Hele dens første Oplag udsolgtes samme Dag, den udkom. Skønt F.'s Helbred allerede var ret vaklende, arbejdede han energisk baade i sin Dommergerning, der bragte ham i praktisk Kontakt med al Londons Elendighed, og i Skrift paa at bedre Samfundet. Straks i Beg. af 1752 startede han atter et Tidsskrift The Covent Garden Journal, to serve the noble Interest of Religion, Virtue and Goodsense, og Aaret efter udgav han atter en Pjece om de sociale Tilstande: A Proposal for making an effective Provision for the Poor, for amending their morals and for rendering them useful Members of Society. Men hans Helbred var nu nedbrudt; som et sidste Middel sejlede han med sin Hustru - han havde ægtet sin første Hustrus Pige - til Lissabon, men det var for sent. 8. Oktbr 1754 døde han og blev begravet paa den derværende eng. Kirkegaard. Med ham døde en af den eng. Litteraturs ypperste Skikkelser; the father of the English novel kaldte Walter Scott ham; the prose Homer of human nature (Byron). Han er ligesom Richardson Moralist, men den charity, han priste, ejede han selv i højeste Maal, og gennem den vandt han sin brede Forstaaelse baade af ondt og godt i det menneskelige Hjerte; hans mandige realistiske Skildring af Tidens støjende, ofte brutale Liv, bliver, takket være hans sunde og grandseigneuragtige Livsglæde aldrig raa. (Litt.: Thackeray, English Humorists; Lawrence, Life and Times of H. F.; Dobson, H. F. [English Men of Letters]; Godden, Life of H. F.). I. O. Fieldske Kedel ['fi.£dskə-], se Dampkedel S. 482. Fierabras [fiæra'bra], Navnet paa en saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske Heltedigtning, og om hvem der er skrevet et særligt Digt, der stammer fra 13. Aarh. Digtet, der benævnes efter Hovedpersonen, hører til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
