- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
947

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fierabras, Navnet paa en saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske Heltedigtning - fieramente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt, trodsig. - Fierasfer, se Slangefisk. - fiero (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt; vildt, stormende. - Fieschi, de' (mindre rigtig Fiesco), Grever af Lavagna, ital. Adelsslægt - Fieschi, Josef, fr. Udaadsmand, (1790-1836) - Fiesco, d. s. s. Fieschi. - Fiesole, By i Mellem-Italien, Prov. Firenze, ligger 7 km N. f. Firenze - Fiesole, Fra Giovanni da, egl. Guido di Pietro da Mugello, med Tilnavn (Beato) Angelico, italiensk Maler, (1387-1455)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den karolingiske Sagncyklus, som foregaar i
Spanien. I dets første Del berettes, hvorledes
F. udfordrer Olivier, Roland’s Stalbroder; han
overvindes og omvendes til Kristendommen. I
dets anden Del er Hovedemnet de fr. Ridderes
Kampe, Trængsler og endelige Sejr i det
fremmede Land. Digtet er ganske uhistorisk; det
foreligger foruden paa Oldfransk i Oversættelse
paa Provençalsk, Italiensk, Tysk, Engelsk. I
vore Dage er det blevet genfortalt paa moderne
Fransk af Mary-Lafon og illustreret af Gustave
Doré.
Kr. N.

fieramente (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: stolt, trodsig.
S. L.

Fierasfer, se Slangefisk.

fiero [’fiæro] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: stolt; vildt, stormende.
S. L.

Fieschi [’fiæski], de’ (mindre rigtig Fiesco),
Grever af Lavagna, ital. Adelsslægt, som kan
forfølges op til omkr. Aar 1000. De sad inde
med talrige Len og store Jordegodser. I Genua
var de den ene af de overmægtige
Adelsfamilier, som med tre andre, Slægterne Doria,
Spinola og Fregosi, stredes om Herredømmet; de
var ivrige Guelfer. Ikke mindre end 30 af
Slægten F. blev Kardinaler, to, Sinibald F.
(Innocens IV) og Ottoboni F. (Hadrian V)
endog Paver. Slægten F. blev ved Giftermaal
besvogret med fl. mindre europ. Dynastier, men
er nu uddød. Den berømteste af Slægten er
Gianluigi de’ F., Greve af Lavagna, (1523
-47), en ærgerrig og talentfuld Mand, men
avindsyg paa Doria’erne, som ved den store
Andreas Doria havde naaet en overvældende
Magt over alle andre adelige Slægter i Genua.
I det Haab at styrte de forhadte Medbejlere
søgte han Forbindelse med Frants I af
Frankrig, der havde skellig Grund til at hade Andr.
Doria; ogsaa Pierluigi Farnese og Pave Poul
III tilsagde ham Bistand. Der dannede sig
saaledes i og uden for Genua en
Sammensværgelse mod Doria’erne, som kom til Udbrud
Natten til 2. Jan. 1547; den gl. Andreas Doria
var af den kejserlige Gobernador i Milano
blevet varskoet om, hvad der var i Gære mod
ham, men lod sig desuagtet overraske; det
lykkedes ham dog at slippe ud af Byen.
Sammensværgelsen løb alligevel ud i Sandet, idet dens
Leder F. straks i dens Beg. faldt uden Bords
i Havnen og blev trukket til Bunds af sin tunge
Rustning. De Sammensvorne manglede
Overledelse; Genuas Borgere, hvem det var
ligegyldigt, om deres Herre hed Doria ell. F.,
holdt sig passive. Doriaer’ne fik da Tid til at
samle sig og de Sammensvorne flygtede; nogle
af dem, der havde søgt Tilflugt i en Fæstning,
maatte overgive sig og behandledes med stor
Grusomhed af den hjemvendte Andrea Doria.
F.’s yngre Broder lykkedes det at undkomme til
Frankrig, og han grundede der Linien Fiesque.
F.’s Historie er blevet behandlet baade af
Digtere (Schiller: Fiesco; J. Ancelot: Fiesque,
Tragedie), Romanforfattere (Giov.
Campiglio
, Il conte di Lavagna [Milano 1822]) og
Videnskabsmænd (Brea, Sulla congiura del conte
G. L. F.
[Berlin 1864], Staffetti. La congiura
del F.
etc. [Genua 1892]).
(F. J. M.). L. K.

Fieschi [’fiæski], Josef, fr. Udaadsmand,
(1790-1836), f. paa Corsica, blev 1808 Soldat
og var 1812 med paa Toget til Rusland, samt
tjente 1815 under Murat ved Landgangen i
Kalabrien. Han vendte derefter tilbage til
Corsica, hvor han 1816 for Tyveri og Falsk dømtes
til 10 Aars Tugthusstraf. Efter at have
udsonet denne Straf flakkede han om i Frankrig,
ernærende sig paa alskens uærlig Vis; kom 1830
til Paris og fik her ved nyt Falskneri en
Aarpenge som politisk Martyr. Tillige var han en
Tid lang Politispion, men mistede baade sin
Stilling og sin Aarpenge, da man lærte hans
Fortid at kende. Han udtænkte derfor en
Helvedesmaskine til Brug ved Barrikadekamp, men
blev af en gl republikansk Fanatiker, Morey,
overtalt til at bruge den imod Kongen og fik
af en anden Republikaner Pépin Midler til at
udføre den (den var sammensat af 24 Bøsseløb,
som med firdobbelt Ladning kunde affyres paa
een Gang). Planen bragtes af F. til Udførelse
28. Juli 1835, da Kong Ludvig Filip med sine
Sønner red til en stor Mønstring. Kongen selv
slap uskadt derfra, hans ældste Søn blev let
saaret, men 18 Mennesker, deriblandt Marskal
Mortier o. fl. Officerer i hans Følge, dræbtes,
og en Snes andre saaredes. F. blev selv alvorlig
saaret, da fl. Løb sprang; han blev straks
grebet og henrettet 19. Febr 1836 tillige med sine
2 Medskyldige. Under Retssagen viste F. stor
Frækhed.
E. E.

Fiesco [fiæsko], d. s. s. Fieschi.

Fiesole [’fiæzole], By i Mellem-Italien, Prov.
Firenze, ligger 7 km N. f. Firenze 355 m o. H.
paa en Høj med smuk Udsigt over Arno-Dalen
og over Firenze, med hvilken By den er
forbundet ved elektrisk Sporvej. (1911) 10200 Indb.
F. har en 1028 grundlagt Domkirke, der er et
af de ældste og enkleste Eksempler paa den
toskansk-romanske Stil, et Palazzo Pretorio fra
13. Aarh. og et Franciskanerkloster fra 1350. F.,
der væsentligt lever af Agerbrug og
Straavarefletning, er Bispesæde og var indtil 1899 Sæde
for Jesuittergeneralen. F. ligger paa samme
Sted som det gl. Fæsulæ, en etrurisk By, hvoraf
endnu en kyklopisk Mur og et Amfiteater er
tilbage. Fæsulæ var en af Etrurernes 12
Forbundsstæder. Romerne led her 225 f. Kr. et
Nederlag mod Gallerne. Efter at Byen var
blevet ødelagt under Borgerkrigene, lod Sulla den
kolonisere med sine Veteraner; senere var den
et Tilholdssted for Catilina. 406 e. Kr. slog
Stilicho her Alaner, Vandaler, Burgunder og
Suever under Radagais. 539 blev Byen belejret
af Belisar, 1010 indtaget af Florentinerne, 1125
ødelagt og forblev derefter under deres
Herredømme. S. f. F. ligger det tidligere Kloster
San Domenico di F., i hvilket Maleren Fra
Giovanni da F. en Tid levede som Munk.
H. P. S.

Fiesole [’fiæzole], Fra Giovanni da,
egl. Guido di Pietro da Mugello, med Tilnavn
Angelico ell. Beato Angelico, italiensk
Maler, f. 1387 i Vicchio fra Mugello i Toscana,
d. 1455 i Rom. From i Sind søgte han for sin
Sjælefred allerede 1407 Optagelse i
Dominikanerordenen i Fiesole og aflagde efter Noviciat
i Fiesole og Cortona Munkeløfte 1409 som »Fra
Giovanni«; sagtens har han kort efter levet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free