Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fierabras, Navnet paa en saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske Heltedigtning - fieramente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt, trodsig. - Fierasfer, se Slangefisk. - fiero (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt; vildt, stormende. - Fieschi, de' (mindre rigtig Fiesco), Grever af Lavagna, ital. Adelsslægt - Fieschi, Josef, fr. Udaadsmand, (1790-1836) - Fiesco, d. s. s. Fieschi. - Fiesole, By i Mellem-Italien, Prov. Firenze, ligger 7 km N. f. Firenze - Fiesole, Fra Giovanni da, egl. Guido di Pietro da Mugello, med Tilnavn (Beato) Angelico, italiensk Maler, (1387-1455)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den karolingiske Sagncyklus, som foregaar i Spanien. I dets første Del berettes, hvorledes F. udfordrer Olivier, Roland's Stalbroder; han overvindes og omvendes til Kristendommen. I dets anden Del er Hovedemnet de fr. Ridderes Kampe, Trængsler og endelige Sejr i det fremmede Land. Digtet er ganske uhistorisk; det foreligger foruden paa Oldfransk i Oversættelse paa Provençalsk, Italiensk, Tysk, Engelsk. I vore Dage er det blevet genfortalt paa moderne Fransk af Mary-Lafon og illustreret af Gustave Doré. Kr. N. fieramente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt, trodsig. S. L. Fierasfer, se Slangefisk. fiero ['fiæro] (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt; vildt, stormende. S. L. Fieschi ['fiæski], de' (mindre rigtig Fiesco), Grever af Lavagna, ital. Adelsslægt, som kan forfølges op til omkr. Aar 1000. De sad inde med talrige Len og store Jordegodser. I Genua var de den ene af de overmægtige Adelsfamilier, som med tre andre, Slægterne Doria, Spinola og Fregosi, stredes om Herredømmet; de var ivrige Guelfer. Ikke mindre end 30 af Slægten F. blev Kardinaler, to, Sinibald F. (Innocens IV) og Ottoboni F. (Hadrian V) endog Paver. Slægten F. blev ved Giftermaal besvogret med fl. mindre europ. Dynastier, men er nu uddød. Den berømteste af Slægten er Gianluigi de' F., Greve af Lavagna, (1523 -47), en ærgerrig og talentfuld Mand, men avindsyg paa Doria'erne, som ved den store Andreas Doria havde naaet en overvældende Magt over alle andre adelige Slægter i Genua. I det Haab at styrte de forhadte Medbejlere søgte han Forbindelse med Frants I af Frankrig, der havde skellig Grund til at hade Andr. Doria; ogsaa Pierluigi Farnese og Pave Poul III tilsagde ham Bistand. Der dannede sig saaledes i og uden for Genua en Sammensværgelse mod Doria'erne, som kom til Udbrud Natten til 2. Jan. 1547; den gl. Andreas Doria var af den kejserlige Gobernador i Milano blevet varskoet om, hvad der var i Gære mod ham, men lod sig desuagtet overraske; det lykkedes ham dog at slippe ud af Byen. Sammensværgelsen løb alligevel ud i Sandet, idet dens Leder F. straks i dens Beg. faldt uden Bords i Havnen og blev trukket til Bunds af sin tunge Rustning. De Sammensvorne manglede Overledelse; Genuas Borgere, hvem det var ligegyldigt, om deres Herre hed Doria ell. F., holdt sig passive. Doriaer'ne fik da Tid til at samle sig og de Sammensvorne flygtede; nogle af dem, der havde søgt Tilflugt i en Fæstning, maatte overgive sig og behandledes med stor Grusomhed af den hjemvendte Andrea Doria. F.'s yngre Broder lykkedes det at undkomme til Frankrig, og han grundede der Linien Fiesque. F.'s Historie er blevet behandlet baade af Digtere (Schiller: Fiesco; J. Ancelot: Fiesque, Tragedie), Romanforfattere (Giov. Campiglio, Il conte di Lavagna [Milano 1822]) og Videnskabsmænd (Brea, Sulla congiura del conte G. L. F. [Berlin 1864], Staffetti. La congiura del F. etc. [Genua 1892]). (F. J. M.). L. K. Fieschi ['fiæski], Josef, fr. Udaadsmand, (1790-1836), f. paa Corsica, blev 1808 Soldat og var 1812 med paa Toget til Rusland, samt tjente 1815 under Murat ved Landgangen i Kalabrien. Han vendte derefter tilbage til Corsica, hvor han 1816 for Tyveri og Falsk dømtes til 10 Aars Tugthusstraf. Efter at have udsonet denne Straf flakkede han om i Frankrig, ernærende sig paa alskens uærlig Vis; kom 1830 til Paris og fik her ved nyt Falskneri en Aarpenge som politisk Martyr. Tillige var han en Tid lang Politispion, men mistede baade sin Stilling og sin Aarpenge, da man lærte hans Fortid at kende. Han udtænkte derfor en Helvedesmaskine til Brug ved Barrikadekamp, men blev af en gl republikansk Fanatiker, Morey, overtalt til at bruge den imod Kongen og fik af en anden Republikaner Pépin Midler til at udføre den (den var sammensat af 24 Bøsseløb, som med firdobbelt Ladning kunde affyres paa een Gang). Planen bragtes af F. til Udførelse 28. Juli 1835, da Kong Ludvig Filip med sine Sønner red til en stor Mønstring. Kongen selv slap uskadt derfra, hans ældste Søn blev let saaret, men 18 Mennesker, deriblandt Marskal Mortier o. fl. Officerer i hans Følge, dræbtes, og en Snes andre saaredes. F. blev selv alvorlig saaret, da fl. Løb sprang; han blev straks grebet og henrettet 19. Febr 1836 tillige med sine 2 Medskyldige. Under Retssagen viste F. stor Frækhed. E. E. Fiesco [fiæsko], d. s. s. Fieschi. Fiesole ['fiæzole], By i Mellem-Italien, Prov. Firenze, ligger 7 km N. f. Firenze 355 m o. H. paa en Høj med smuk Udsigt over Arno-Dalen og over Firenze, med hvilken By den er forbundet ved elektrisk Sporvej. (1911) 10200 Indb. F. har en 1028 grundlagt Domkirke, der er et af de ældste og enkleste Eksempler paa den toskansk-romanske Stil, et Palazzo Pretorio fra 13. Aarh. og et Franciskanerkloster fra 1350. F., der væsentligt lever af Agerbrug og Straavarefletning, er Bispesæde og var indtil 1899 Sæde for Jesuittergeneralen. F. ligger paa samme Sted som det gl. Fæsulæ, en etrurisk By, hvoraf endnu en kyklopisk Mur og et Amfiteater er tilbage. Fæsulæ var en af Etrurernes 12 Forbundsstæder. Romerne led her 225 f. Kr. et Nederlag mod Gallerne. Efter at Byen var blevet ødelagt under Borgerkrigene, lod Sulla den kolonisere med sine Veteraner; senere var den et Tilholdssted for Catilina. 406 e. Kr. slog Stilicho her Alaner, Vandaler, Burgunder og Suever under Radagais. 539 blev Byen belejret af Belisar, 1010 indtaget af Florentinerne, 1125 ødelagt og forblev derefter under deres Herredømme. S. f. F. ligger det tidligere Kloster San Domenico di F., i hvilket Maleren Fra Giovanni da F. en Tid levede som Munk. H. P. S. Fiesole ['fiæzole], Fra Giovanni da, egl. Guido di Pietro da Mugello, med Tilnavn Angelico ell. Beato Angelico, italiensk Maler, f. 1387 i Vicchio fra Mugello i Toscana, d. 1455 i Rom. From i Sind søgte han for sin Sjælefred allerede 1407 Optagelse i Dominikanerordenen i Fiesole og aflagde efter Noviciat i Fiesole og Cortona Munkeløfte 1409 som »Fra Giovanni«; sagtens har han kort efter levet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
