Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fiévée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Figaro
Saavel samtidig med den fr. Dramatiker som
senere <er F. oftere bragt paa Scenen af
Efterlignere, bl. a. Sardou; men mest kendt er han
blevet som Operafigur i Mozart’s F.’s
Bryllup, i Paesiello’s »Barberen i Sevilla« og i
Rossini’s endnu berømtere Opera med samme
Titel. Desuden har F. givet Navn baade til
Blade og Dansesaloner, og den sp. Forf. M. J.
de Larra vandt Navnkundighed under dette
Pseudonym. (E.G.). Kr.N.
Figaro [figa^ro], et hyppig forekommende
Navn paa Aviser i forsk. Lande. Den første
Avis med Navnet Le Figaro udkom i Paris 1826
-33. Den talte bl. sine Medarbejdere Janin,
Paul Lacroix, George Sand, Alphonse Karr og
spillede en ikke ubetydelig Rolle i Tiden før og
efter Julirevolutionen. - Det uden Sammen-
ligning mest bekendte Blad af dette Navn er det
1854 ,af H.de Villemessant i Paris grund-
lagte Blad, der i Beg. udkom l Gang, senere 2
Gange ugentlig, fra Slutn. af 1866 daglig.Ville-
messant forstod at knytte til Bladet en hel
Række yngre Forfattere og Kronikører (E.
About, A. Wolff o.a.),der ved deres stilistiske
Evne og Sans for det pikante og sensationelle
gjorde Le F.til Paris’ mest læste Boulevard-
blad. I politisk Henseende var Bladet konser-
vativt, efter 1871 antirepublikansk. Under F r.
Magnard’s Ledelse (1876-94) fortsatte Bla-
det med Fremgang i det af Villemessant an-
viste Spor;uagtet det fremdeles var Organ for
den monarkistiske og klerikale Politik, op-
traadte dets Redaktør dog ofte som Mode-
rationens Talsmand lige over for enkelte Med-
arbejderes yderliggaaende, antirepublikanske og
ultramontane Anskuelser. Le F.’s store Udbre-
delse, især inden for Samfundets højere Klas-
ser, skyldes ikke saa meget dets royalistiske og
klerikale ledende Artikler som dets Meddelelser
fra den aristokratiske Verden, dets indiskrete
Notitser fra det private Liv, dets Teaternyheder
og Skandalehistorier. Bladet udmærker sig mere
ved hurtige end paalidelige Meddelelser, og
utallige er de Udfordringer og Injurieprocesser,
hvormed dets Redaktører og Medarbejdere har
været hjemsøgte. Under Dreyfus-Affæren tog F.
til en Beg. den Anklagedes Parti, men opgav
efterhaanden dette Standpunkt. Bladets Chef-
redaktører er nu Alfred Capus og Robert de
Flers. (Litt.: Cl. Lundin, »H. de Ville-
messants F.« i »Ny ill. Tidning«, 1879, S. 138
-166).
Ogsaa i D a n m a r k s Presse har man haft
fl. Blade ved Navn F. Det ældste og mest kendte
tør være det af Tivolis Grundlægger, Georg
Carstensen, udgivne »F., Journal for Litt.,
Kunst og Musik«, hvoraf der udkom 6 Bd,led-
saget af Litografier og »Supplementsblade«
samt 3 Bd »Nye Intelligensblade« 1841-42.
Sommeren 1866 grundlagde R o b e r t W a t t
et belletristisk Ugeblad »F.«, som han redigere-
de til Decbr 1868, da Bladet udvidedes og gik
over til et alm. Dagblad under Navnet»Da-
gens Nyheder«. - Senere har den kbhvn’ske
Presse haft et illustreret Søndagsblad, »F.«,
uden litterær Karakter ell. Bet., redigeret og
udg.af C. Sacht o.fl. 1873-76. I den norske
Presses Bibliografi er Navnet F. blot repræ-
senteret af et ubetydeligt »Ugeblad for Kunst,
Musik, Teater og Litteratur«, hvoraf der ud-
kom en enkelt Aargang i Kria 1883. - I S v e-
r i g e s Presse er Navnet særlig blevet kendt
ved det af H u g o Ni s b e t h (d. 1887) 1878
grundlagte Ugeblad »F., Søndagstidning för alla
Samhällsklasser«, der den hele Tid har været
redigeret meget populært og pikant, ikke uden
et Anstrøg af Skandale. Bladet redigeredes ef-
ter Nisbeth’s Død et Aars Tid af O. E. N o r é n,
derpaa (1888-1903) af G. F. L u n d s tr ö m
(»Jörgen«), et af Sthlm’s kendte »Qvickhufvuder«.
Bl. Medarbejderne var i Nisbeth’s Tid bl. a.
den bekendte Bankdirektør og Politiker, A. 0.
Wallenberg. K. F.
Figeac [fi^sjak], By i det sydvestlige Frank-
rig, Dept Lot, Hovedstad i A r r o n d. F.(Gui-
enne), ligger 200 m o. H. ved Lots Biflod Célé
og ved Orléans-Banen, 72 km ØNØ. f. Cahors.
Den er omgivet af Vinhaver og skovklædte Høj-
der og har et meget gammeldags Udseende med
mange Bygninger fra 13.- 15. Aarh. Bymuren
har dog veget Pladsen for skyggefulde Bule-
varder. Den vigtigste Kirke, St Sauveur, op-
ført i 12. Aarh.,hørte opr. til Klosteret F., som
grundedes af Pipin den Lille i 8. Aarh. F. har
en Underret og et kommunalt Collège, lidt In-
dustri og c. 4000 Indb. I Nærheden findes Zink-
miner. G. H t.
Figen, se F i c u s.
Figenkaktus, se O p u n t i a.
Figentræ, se F i c u s.
Figgé, H e n r i k V i l h e l m V i c t o r,
dansk Afholdsagitator, f. 11. Septbr 1861 i
Slaglille ved Sorø. Efter i nogle Aar at have
ernæret sig ved haardt legemligt Arbejde, slog
han sig paa Journalistikken og virkede i Beg. af
1890’erne ivrigt for at udbrede Dr. Hertzka’s
Ideer (se F r i l a n d). 1889 var han bl.Stifterne
af »Afholdssamfundet«; 1893 begyndte han
Udgivelsen af Bladet »Afholds-Agitatoren«, der fra
først af uddeltes gratis en Gang maanedlig til
de i Afholdsforbundet indmeldte Selskaber og se-
nere under Navn af »Agitatoren« udvidedes til
at udkomme, først hver 14., senere hver 8. Dag,
og som siden 1904 er udg. af det af F. stiftede
»Danske Afholdsfolks Agitations- og Litteratur-
selskab«. F. har som Redaktør for »Agitatoren«
udført et banebrydende Arbejde for Afholds-
sagen, idet han her har skabt et Organ for
den samlede danske Afholdsbevægelse. Som
Agitator har han dannet mange Afdelinger af
»Afholdssamfundet« rundt i Danmark. F. er
Stifter af »De danske Afholdsselskabers For-
bund« 1903 og var den første, der udvirkede,
at der ved Livsforsikringsselskaberne oprettedes
særlige Afdelinger for Afholdsfolk. Under Mær-
ket Henrik Thule har F. udg. en Digtsam-
ling »Markblomster« (1916). Chr. H.
Figig, Oase i Sahara, paa Grænsen mellem
Algier og Marokko i Wadi Susfanas Del, er c.
14 km2 med c. 13000 Indb. Hovedbyen er Sa-
naga. F. blev besat af Franskmændene 1903 og
er en Station paa Banelinien fra Perrégaux til
Colomb-Bechar. C. A.
Figline Valdàrno [fi^liine-], By i Mellem-
italien, Prov. Firenze, ligger 33 km SØ. f. Fi-
renze. (1911) 12030 Indb., der driver Tilvirk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
