Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fiévée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Figur
Figūr (T a l e f i g u r), i Retorik og Poesi
en Afvigelse fra den sædvanlige Sætnings-
bygning, der tjener til at gøre Talen og Tanker
mere indtrængende, anskuelig og levende. Den
ældre Retorik udarbejdede disse F. med en
overordentlig Omhu, Skarpsindighed og Lær-
dom og avlede et helt Væv af Definitioner og
Inddelinger, idet enhver Afvigelse fra den sæd-
vanlige Syntaks blev døbt med et særligt gr.
ell. lat. Navn og fik sin Rubrik (en fuldstændig
Samling giver E r n e s t i’s Lexicon technologi-
cum græcorum rhetoricæ [Leipzig 1795]). For
os er dette af ringe Bet., men i de store Linier
beholder Sagen sin Gyldighed. Poesiens Sprog
er følelsesbetonet daglig Tale, men den Sinds-
bevægelse, der løfter Sproget, giver sig ogsaa
uvilkaarlig Udtryk i visse Sprogformer og Ven-
dinger, der hos Tilhørerne vækker den samme
Stemning og fængsler ved det ny, overraskende,
kraftige og sindrige. Nogle af disse F. er mere
retoriske og beror kun paa en velberegnet Ord-
stilling, som naar man betoner Stemningen ved
blot at ombytte ell. forandre den sædvanlige
Ordstilling, som i I n v e r s i o n, ell. udelader
de alm. Bindeord, som i A s y n d e t o n, hvil-
ket forøger Talens Liv og Energi, ell. forøger
dem, som i P o l y s y n d e t o n, Udtryk for en
ved Fænomenet dvælende Stemning. Andre F.
er mere poetiske, tydeligere Udtryk for Sinds-
bevægelse, som Udraab, Overraskelsens F.,
T i l t a l e (Paakaldelse, Apostrofe), der
udtrykker den stærke Lidenskab, som trænger
til Luft og kræver Deltagelse (»Har I hørt det,
I Mure, I høje Hvælvinger«), og S p ø r g e -
f o r m og P r æ s e n s f i g u r, der forhøjer Ud-
trykkets Umiddelbarhed ell. rykker os Sagen
ind paa Livet. Andre F. er af mere reflekteret
Natur, som Klimaks, der planmæssig ord-
ner Tanker og Udtryk saaledes, at Virkningen
er stigende, I r o n i e n, der som Talefigur vir-
ker ved Modsætningen mellem Talens Mening
og dens Udtryk, den skønne og aandfulde F.
A n t i t e s e n, der stiller to fuldstændig afslut-
tede Tanker af modsat Bet. skarpt ved Siden af
hinanden og saaledes psykologisk virker gen-
nem Kontrast. »Ordet maa klyve saa møjsomt
op - I (Tonerne) kan flyve mod Stjernetop«
(en særegen Form af denne er Paradokset), og
endelig S e n t e n s e n ell. Gnomen, Resultatet
af en Tankerække, der som i et Tankelyn
hæver Forestillingen til det almengyldige og ud-
leder en Sandhed af det enkelte (»Hvar plåga
har sit skri för sig — Men helsan tiger still„ )
Af en endnu større Bet. for Poesien er G e n -
tagelsen i dens mange forsk. Former og
den dermed beslægtede Parallelisme. De
nævnes i Alm. ogsaa bl. F., men betyder mere
end disse. CL W.
figūra (lat.), Skikkelse; i Retorikken d. s. s.
F i g u r. __
figūra Baffomēti, se B a f f o m e t i.
figurābel (lat.), til at forme.
Figurālmusik, Benævnelsen paa den Stilart
i Musik, der fremkommer ved Figuration af
een ell. fl. Stemmer i Forhold til en enkelt, i
Forvejen given Stemme, Cantus firmus, altsaa
det samme som »ulige Kontrapunkt«. I den gl.
Kirkemusik danner F. Modsætningen til »Koral-
musikken« з: den gregorianske Cantus planus
(fr. Plaint-chant) med lige Rytme. I Middel-
alderen kaldtes Sangere, der udførte F., for
»Figuralister«. A. H.
Figurànter, Figurantinder (lat.), Teater-
udtryk, der navnlig anvendes i Balletten som
Betegnelse for de mandlige og kvindelige
Kræfter, der ikke anvendes i Solopartier, men kun
optræder i Forening med andre. I Skuespillet og
Operaen benyttes snarere Udtrykket Komparser,
Statister eller stumme Personer (f. Eks. Lilas
Pastias [stum Person] i »Carmen«).C. B-s.
Figuratiōn (lat.), Dannelse, Formgivning,
Indbildning, en Tales Udsmykning ved billed-
rigt Sprog.
Figuration, musiktekn. Betegnelse for Kon-
trapunktering af en given Stemme, Cantus fir-
mus, i melodisk ell. rytmisk bevægede Figurer
(figureret Kontrapunkt, figureret Koral). An-
vendes tillige som Betegnelse for Temaets Ud-
styrelse med Akkompagnementsfigurer i livfuld
Bevægelse, brudte Akkorder o. l, navnlig ud-
viklet i moderne Klavermusik. A. H.
figurativ (lat.), billedlig, tjenende som
Forbillede; symbolsk.
Figūrer, a k u s t i s k e, der fremkommer
ved Lydsvingninger og tjener til at gøre disse
synlige. Eks.: Klang-F, (s. d.) og Kundt’s
Støv-F. (se Lyd). K. S. K.
figurēre (lat.), danne, forme; fremstille
billedlig; udføre visse Dansetrin, fremstille en
Rolle (Figur), være Fyldekalk.
figurēret Tøj, d. s. s. f a ç o n n e r e d e
S t o f f e r.
figūrlig d. s. s. billedlig, symbolsk, uegentlig.
Figūrsten, d. s. s. A g a l m a t o l i t.
Figūrtal (mat.). Naar nogle Punkter kan
anbringes saaledes, at de danner en Trekant
(se Fig.), kaldes deres Antal et Trekantstal; ved
efterhaanden at stille fl. saadanne Tre-
. kanter med samme Antal Punkter sam-
. . men, saaledes at hver ny tilføjet Tre-
. . . kant har een Side fælles med den af de
. . . . foregaaende dannede Figur, faar man
Polygoner, hvis Punkters Antal kaldes
Firkantstal (Kvadrattal), Femkantstal o. s. v.,
alm. Polygontal. Ligedannede Polygoner kan
lægges oven paa hinanden som i Kuglestabler,
hvorved man f. Eks. kan komme til Pyramider
og Pyramidaltal. Alle disse Tal kaldes under
eet F. Allerede Pythagoræerne beskæftigede sig
med nogle af disse Talformer, og i tidligere
Tider er vist den geometriske Fremstillings-
maade undertiden blevet brugt til Tallenes
Udregning; saaledes findes let Trekantstallet,der
jo er Summen af en Differensrække, naar to
ens Trekanter sammenstilles til et
Parallelogram. Chr. C.
Fihrist (arab.) betyder Fortegnelse.
»Kitâb-al-F.« er Navnet paa en af de vigtigste
litteraturhistoriske Haandbøger i den arab. Litt.;
den er forfattet af Jakub ibn-an-Nadim og
indeholder en rig Fylde af bibliografiske
Oplysninger, hvorved det er muligt at udfylde en stor
Del af de Lakuner i vort Kendskab til arab.
Litt., som Tab af Haandskrifter, Kildeskrifters
Utilgængelighed o. s. v. ellers vilde medføre.
Kitâb-al-F. blev med stor Omhu bearbejdet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
