- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
4

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Figur - figura - figura Baffometi - figurabel - Figuralmusik - Figuranter, Figurantinder - Figuration - Figuration - figurativ - Figurer - figurere - figureret Tøj - figurlig - Figursten - Figurtal - Fihrist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Figur (Talefigur), i Retorik og Poesi
en Afvigelse fra den sædvanlige
Sætningsbygning, der tjener til at gøre Talen og Tanker
mere indtrængende, anskuelig og levende. Den
ældre Retorik udarbejdede disse F. med en
overordentlig Omhu, Skarpsindighed og
Lærdom og avlede et helt Væv af Definitioner og
Inddelinger, idet enhver Afvigelse fra den
sædvanlige Syntaks blev døbt med et særligt gr.
ell. lat. Navn og fik sin Rubrik (en fuldstændig
Samling giver Ernesti’s Lexicon
technologicum græcorum rhetoricæ
[Leipzig 1795]). For
os er dette af ringe Bet., men i de store Linier
beholder Sagen sin Gyldighed. Poesiens Sprog
er følelsesbetonet daglig Tale, men den
Sindsbevægelse, der løfter Sproget, giver sig
ogsaa uvilkaarlig Udtryk i visse Sprogformer og
Vendinger, der hos Tilhørerne vækker den samme
Stemning og fængsler ved det ny, overraskende,
kraftige og sindrige. Nogle af disse F. er mere
retoriske og beror kun paa en velberegnet
Ordstilling, som naar man betoner Stemningen ved
blot at ombytte ell. forandre den sædvanlige
Ordstilling, som i Inversion, ell. udelader
de alm. Bindeord, som i Asyndeton,
hvilket forøger Talens Liv og Energi, ell. forøger
dem, som i Polysyndeton, Udtryk for en
ved Fænomenet dvælende Stemning. Andre F.
er mere poetiske, tydeligere Udtryk for
Sindsbevægelse, som Udraab, Overraskelsens F.,
Tiltale (Paakaldelse, Apostrofe), der
udtrykker den stærke Lidenskab, som trænger
til Luft og kræver Deltagelse (»Har I hørt det,
I Mure, I høje Hvælvinger«), og
Spørgeform og Præsensfigur, der forhøjer
Udtrykkets Umiddelbarhed ell. rykker os Sagen
ind paa Livet. Andre F. er af mere reflekteret
Natur, som Klimaks, der planmæssig
ordner Tanker og Udtryk saaledes, at Virkningen
er stigende, Ironien, der som Talefigur
virker ved Modsætningen mellem Talens Mening
og dens Udtryk, den skønne og aandfulde F.
Antitesen, der stiller to fuldstændig
afsluttede Tanker af modsat Bet. skarpt ved Siden af
hinanden og saaledes psykologisk virker
gennem Kontrast. »Ordet maa klyve saa møjsomt
op — I (Tonerne) kan flyve mod Stjernetop«
(en særegen Form af denne er Paradokset), og
endelig Sentensen ell. Gnomen, Resultatet
af en Tankerække, der som i et Tankelyn
hæver Forestillingen til det almengyldige og
udleder en Sandhed af det enkelte (»Hvar plåga
har sit skri för sig — Men helsan tiger still«).
Af en endnu større Bet. for Poesien er
Gentagelsen i dens mange forsk. Former og
den dermed beslægtede Parallelisme. De
nævnes i Alm. ogsaa bl. F., men betyder mere
end disse.
Cl. W.

figura (lat.), Skikkelse; i Retorikken d. s. s.
Figur.

figura Baffometi, se Baffometi.

figurabel (lat.), til at forme.

Figuralmusik, Benævnelsen paa den Stilart
i Musik, der fremkommer ved Figuration af
een ell. fl. Stemmer i Forhold til en enkelt, i
Forvejen given Stemme, Cantus firmus, altsaa
det samme som »ulige Kontrapunkt«. I den gl.
Kirkemusik danner F. Modsætningen til
»Koralmusikken« ɔ: den gregorianske Cantus planus
(fr. Plaint-chant) med lige Rytme. I
Middelalderen kaldtes Sangere, der udførte F., for
»Figuralister«.
A. H.

Figuranter, Figurantinder (lat.),
Teaterudtryk, der navnlig anvendes i Balletten som
Betegnelse for de mandlige og kvindelige
Kræfter, der ikke anvendes i Solopartier, men kun
optræder i Forening med andre. I Skuespillet og
Operaen benyttes snarere Udtrykket Komparser,
Statister eller stumme Personer (f. Eks. Lilas
Pastias
[stum Person] i »Carmen«).
C. B-s.

Figuration (lat.), Dannelse, Formgivning,
Indbildning, en Tales Udsmykning ved billedrigt
Sprog.

Figuration, musiktekn. Betegnelse for
Kontrapunktering af en given Stemme, Cantus
firmus
, i melodisk ell. rytmisk bevægede Figurer
(figureret Kontrapunkt, figureret Koral).
Anvendes tillige som Betegnelse for Temaets
Udstyrelse med Akkompagnementsfigurer i livfuld
Bevægelse, brudte Akkorder o. l., navnlig
udviklet i moderne Klavermusik.
A. H.

figurativ (lat.), billedlig, tjenende som
Forbillede; symbolsk.

Figurer, akustiske, der fremkommer
ved Lydsvingninger og tjener til at gøre disse
synlige. Eks.: Klang-F. (s. d.) og Kundt’s
Støv-F. (se Lyd).
K. S. K.

figurere (lat.), danne, forme; fremstille
billedlig; udføre visse Dansetrin, fremstille en
Rolle (Figur), være Fyldekalk.

figureret Tøj, d. s. s. façonnerede
Stoffer
.

figurlig d. s. s. billedlig, symbolsk, uegentlig.

Figursten, d. s. s. Agalmatolit.

Figurtal (mat.). Naar nogle Punkter kan
anbringes saaledes, at de danner en Trekant
(se Fig.), kaldes deres Antal et Trekantstal;
.
. .
. . .
. . . .


ved efterhaanden at stille fl. saadanne Trekanter
med samme Antal Punkter sammen, saaledes at hver
ny tilføjet Trekant har een Side fælles med den
af de foregaaende dannede Figur, faar man
Polygoner, hvis Punkters Antal kaldes
Firkantstal (Kvadrattal), Femkantstal o. s. v.,
alm. Polygontal. Ligedannede Polygoner kan
lægges oven paa hinanden som i Kuglestabler,
hvorved man f. Eks. kan komme til Pyramider
og Pyramidaltal. Alle disse Tal kaldes under
eet F. Allerede Pythagoræerne beskæftigede sig
med nogle af disse Talformer, og i tidligere
Tider er vist den geometriske
Fremstillingsmaade undertiden blevet brugt til Tallenes
Udregning; saaledes findes let Trekantstallet, der
jo er Summen af en Differensrække, naar to
ens Trekanter sammenstilles til et
Parallelogram.
Chr. C.

Fihrist (arab.) betyder Fortegnelse.
»Kitâb-al-F.« er Navnet paa en af de vigtigste
litteraturhistoriske Haandbøger i den arab. Litt.:
den er forfattet af Jakub ibn-an-Nadîm og
indeholder en rig Fylde af bibliografiske
Oplysninger, hvorved det er muligt at udfylde en stor
Del af de Lakuner i vort Kendskab til arab.
Litt., som Tab af Haandskrifter, Kildeskrifters
Utilgængelighed o. s. v. ellers vilde medføre.
Kitâb-al-F. blev med stor Omhu bearbejdet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free