Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 6 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fikoroniske Cista - fiks - Fiksation - Fiksativ - fikse - fikse Alkalier - Fikserbad - Fikserbillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amykos. Athena. Argo. Seilenos Fig. 2.

med Romai fecid — Dindia Macolnia fileai
dedit (Novius Plautius gjorde mig i Rom —
Dindia Macolnia gav [mig] til sin Datter). Fødder
og Hank er ringere Arbejder og øjensynlig
udførte ved en anden Haand end det øvrige.
Laag og navnlig Side bærer Graveringer, dels
ornamentale, dels en samlet, omløbende
Fremstilling, hvis Emne først er rigtigt tolket af
P. O. Brøndsted (»Die F. C.«, Kbhvn 1847 [udg.
af Dorph]). Der er fremstillet en Episode af
Argonauter-Toget, Polydeukes’ Sejr i
Nævekamp over Bebrykernes Konge Amykos, der
havde villet hindre Argonauterne i at hente
Vand ved en Kilde. Selve Kampen er lige forbi.
I Fremstillingens Midte (i Fig. 2 tilvenstre) ses
Polydeukes i Færd med at binde den
overvundne Konge, begge endnu med
Nævefægternes Cæstus om Hænder og Underarme.
Endvidere ses Skibet Argo og en Række Figurer i
større ell. mindre Sammenspil, nær
Hovedscenen Athena og over hende Sejrsgudinden Nike,
tilhøjre i Fig. 2 en Græker, der øver sig i
Nævekamp mod en ophængt Skinddunk,
parodieret af Seilenos, der bokser paa sin Mave.
Kompositionen er fri og smuk, Linieføringen
let og elegant. Som Kunstarbejde hæver f. C.
sig langt over de andre Skrin af samme Type
(se Cista) og viser tydeligt hen til gr.
Forbilleder. Brøndsted o. a. tænkte sig, at det opr.
Forbillede var et i Oldtiden berømt Maleri af
Kydias (4. Aarh. f. Kr.), købt til Rom af
Cicero’s Samtidige, Hortensius, for 144000
Sestertsier. (Litt. O. Jahn, »Die F. C.« [Leipzig 1852],
med Fortegnelse over den ældre Litt.).
H. A. K.

fiks (lat.), fast, ubevægelig; i daglig Tale:
behændig, flink, flot, net, rask.

Fiksation (lat.), Fiksering, Fastsættelse,
Bestemmelse, f. Eks. af Afgift, Underholdsbidrag
ell. Aversionalsum.

Fiksativ, Middel til at fæstne navnlig
Kul- og Blyantstegninger til Papiret. Som F.
benyttes f. Eks. en Opløsning af Mastiks i Æter, af
Sandarak i Alkohol, ell. en Blanding af
Dammar og Kautsjuk i Benzin og Kloroform,
hvormed Tegningen enten bestryges paa Bagsiden
ell. overdouches paa Forsiden med en
Refraichisseur.
K. M.

fikse (tysk fixen), Børsudtryk for at sælge
à découvert, spekulere à la baisse (se baisse
og découvert). Fiksforretning, en
Spekulationsforretning à la baisse.
(C. V. S.). C. Th.

fikse Alkalier, ældre Betegnelse for
Alkalimetallernes Karbonater (de kulsure Alkalier).

Fikserbad anvendes i Fotografien til
Opløsning af de lysfølsomme Forbindelser
(Bromsølv, Klorsølv og Jodsølv), som ikke har været
medvirkende til Dannelsen af det positive ell.
negative, fotografiske Billede. Billedet bliver
ved Badning i F. holdbart over for Lysets
Paavirkning. Til »tørre Plader« anvendes navnlig
Svovlundersyrligt Natron (Fiksernatron), til
»vaade Plader« Cyankalium som
Hovedbestanddel af Fikserbadet. F. bliver længere holdbart,
naar der tilsættes svovlsyrligt Natron og lidt
Syre (surt Fikserbad). Desuden tilsættes ofte et
Hærdemiddel (Alun, Kromalun, Formalin) for
at Gelatinehinden paa den fotografiske Plade
ell. det fot. Papir derved kan gøres mere
modstandsdygtigt (garvende Fikserbad).
C. E. A.

Fikserbillede, et Billede, hvorved der
lægges an paa at fiksere ɔ: narre Betragteren, idet
den umiddelbare Opfattelse af det, som det egl.
kommer an paa at se i Billedet, paa forsk.
Maade er vanskeliggjort. En ganske enkel Form
af F. fremstilles, idet to Rækker meget høje og
smalle lat. Bogstaver med tykkere Tværstreger
anbringes oven paa hinanden, skærende
hinanden under rette Vinkler. Papiret frembyder
da tilsyneladende blot et meningsløst Virvar af
Streger, men ser man paa det under en spids
Vinkel, saa at Bogstaverne altsaa ses i stærk
Forkortning, kan man let læse Indskriften. En
anden Art af F. er baseret derpaa, at visse
Linier i en Tegning er dobbelttydige, saa at de
dels er Led i den hele Tegning og dels for sig
alene fremstiller noget, der ikke vedrører
Kompositionen som Helhed. Et bekendt F. af denne
Art forestiller Napoleon’s Grav, hvor
Mellemrummet mellem to Træer viser Billedet af
Napoleon staaende med korslagte Arme. Alm. er
F., hvor der i Løvværket i et Landskabs Træer
skjuler sig Ansigter, Dyreskikkelser e. l., som
det gælder at faa Øje paa. Den Lethed,
hvormed en saadan skjult Figur kan findes, er
nærmest afhængig af dens Konturers Tydelighed,
men har man en Gang faaet Øje for den,
undgaar man vanskelig senere at se den.
Alfr. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>