Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 7 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Print (PDF) - On this page / på denna sida - fiksere - Fiksering - Fiksernatron - Fiksersalt - Fikserlaas - Fiksfarvning - Fiksforretning - fiks Ide - fiks Luft - Fikspunkter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fiksere (lat.), fastsætte, bestemme, se skarpt
paa noget (smlg. Fotografi); endvidere (af
tysk vexieren) drille, narre (heraf f. Eks.
Fikserbillede).

Fiksering, en fotografisk Plades Anbringelse
i Fikserbad_ (s. d.).

Fiksernatron, svovlundersyrligt Natron,
danner farveløse Krystaller, der er opløselige
i Vand i Forholdet 1 : 1,5; det anvendes til at
gøre det fotografiske Billede lysbestandigt
(se Fikserbad). C. E. A.

Fiksersalt, en Blanding af Kemikalier,
der opløst i Vand giver et Fikserbad (s. d.).
C. E. A.

Fikserlaas, se Laase.

Fiksfarvning, se Læder.

Fiksforretning, se fikse.

fiks Ide, populær Betegnelse for
Vrangforestillinger (se Forrykthed), undertiden
ogsaa for Tvangstanker (s. d.). K. H. K.

fiks Luft er en ældre Betegnelse for
Kulsyre; Benævnelsen stammer fra den eng.
Kemiker J. Black og sigter til Kulsyrens Evne
til at forene sig med Alkalimetallernes
Hydroksyder (Alkalierne). (O. C.), R. K.

Fikspunkter kaldes i Landmaalingen de
Punkter, som danner det faste Grundlag enten
for Opmaalingen, ved hvilken man bestemmer
Terrainpunkterne i Forhold til dem, eller for
Nivellementet. ved hvilket man bestemmer F.’s
Højde over Middelvandstanden (daglig Vande).

Fig. 1. 1:40.

Fig. 2. 1:40.

Fig. 3. 1 :40.

F.’s Sted paa Jordoverfladen maa derfor i alle
Tilfælde betegnes saa solidt, at de er sikrede
for det Tidsrum, Opmaalingen varer; men
i Alm. kræves det tillige, at F. bevares i
Fremtiden af Hensyn til senere supplerende
Maalinger. Den Maade, paa hvilken F. betegnes, kan
være meget forsk.; de kan saaledes f. Eks.
betegnes ved Granitsten, Betonblokke ell.
Egetræspæle, og de kan betegnes overjordisk ell.
underjordisk; men i alle Tilfælde maa selve det
mat. Punkt være bestemt defineret f. Eks. ved
et lille Hul i Granitstenen, et i Betonblokken
indstøbt Jernrør ell. ved Nivellement ved en
indstøbt Bolt. Som F. kan man i øvrigt ogsaa
ved Opmaalingen benytte Kirkespir, Møllespidser
ell. andre bestemt definerede Punkter paa
monumentale Bygninger.

Fig. 4. 1:40.

Fig. 5. 1:40.

Af de her i Landet benyttede F. skal nævnes flg.:
Trekantpunkterne i den danske Gradmaaling
og Generalstabens fundamentale Triangulationer,
der er betegnede ved prismatiske
Granitsten (Fig. 1), som faststøbes i Beton saa
dybt ned i Grunden, at den øverste Flade er c.
1 m over Jorden; Gradmaalingens Sten, der er
c. 2 m høje, har et kvadratisk Tværsnit paa c.
40 cm. og et lille Hul i den øverste Flade angiver
det mat. Punkt.

Fig. 6. 1 :40.

Generalstabens Sten har lidt mindre Dimensioner.
Generalstaben har dog
ogsaa benyttet underjordiske Betegnelser, ved
hvilke en Granitsten ell. et i Beton indstøbt
Jernrør (Fig. 2) er anbragt saa dybt under
Jorden, at denne kan bearbejdes, uden at F.
beskadiges.

Fig. 7. 1:40.

Ved de i de senere Aar udførte
Matrikulsmaalinger er alle F., baade
Triangulationspunkterne og Polygonpunkterne,
betegnede ved c. 1 m lange Blokke af armeret
Beton (Fig. 3), i hvilke der er indstøbt et Jernrør.
Disse Blokke rager kun 1 Decimeter op over
Jordens Overflade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>