Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbryderen sagdes gennem sin Handling at have villet den Straf, han vidste truede ham; eller naar Rettens og Statens Grund fandtes i en stiltiende Overenskomst mellem Borgerne. Nyere Formueretsvidenskab maa stadig udføre et stort Arbejde med at trænge Villien ell. Villieserklæringen inden for dens rette Grænser, f. Eks. naar det nu erkendes, at Fordringers Transportabilitet og mangfoldige Erstatningsforpligtelser i Kontraktsforhold skyldes en objektiv Retsnorm og ikke Debitors (formodede) Villie. I øvrigt dækker de videnskabelige F. ofte over værdifulde reale Betragtninger. Det er en F., at der ved den jur. Person er eet Subjekt; men det er en Realitet, at mange af Reglerne for Enkeltmandsforholdet er anvendelige. Ligeledes er det en F., at den Dommer, der bedømmer ny Tilfælde alene efter Forholdets Natur, finder en bestaaende Retsregel, ligesom naar han dømmer efter en Lov, men i F. ligger den Realitet, at han skal tilstræbe en »regelmæssig« Afgørelse, en saadan, som vil kunne passe for alle senere mødende beslægtede Tilfælde, og at han skal »se med Samfundets Øjne« paa Tilfældene. Den schweiziske Civillov (1912) § l siger, at Dommeren skal følge den Regel, som han vilde opstille, hvis han var Lovgiver. V. B. </chapter> <chapter name="Fil"> Fil . . ., F i l o . . . i gr. Sammensætninger, Kær . . ., . . . ven. </chapter> <chapter name="Fil"> Fil, Værktøj af hærdet Staal, hvis Overflade ved »Hugning« er forsynet med et stort Antal fine Tænder, og som tjener til at aftage fine Spaaner (Filspaaner) af Metaller, Træ o. s, v.
File.</img> Til F. tages det bedste Staal, undtagelsesvis anvendes F. af hvidt Støbejern til den foreløbige grove Bearbejdelse af Støbegods. F. smedes til sin foreløbige Form, slibes for at faa glatte Overflader og hugges derefter, idet man ved en Mejsel lægger to Systemer parallelle Indsnit hældende forsk, mod F.'s Midtlinie. Hugningen kan ske paa fri Haand ell. paa Maskine; jo grovere Hugget er, des grovere Spaaner tager F. Efter Hugningen bedækkes F. med en Hærdemasse for at beskyttes mod Ilden, hærdes, men anløbes ikke;- Angelen, den Spids, hvormed F. fastholdes til Skaftet, maa afhærdes ved at holdes i en glødende Smedetang til blaa Anløbning. F. med eet Hug anvendes paa Metaller, hvis Spaaner er tilbøjelige til at sætte sig fast i dem; de kaldes Tinfile. De groveste F. kaldes Grovfile, efter dem følger Forfile ell. Bastarder og endelig Sletfile. F. angives i Længdemaal uden Angel. Tværsnitsformen giver F. Navn, man har saaledes Fladfile, Rundfile, halvrunde F., trekantede F., firkantede F., Fugletunger, runde F. (Rottehaler), se Fig. Flade F., som mangler Hug paa den ene smalle Side, kaldes Ansatsfile. De største firkantede F. er de indtil 600 mm lange Bestødfile. Der haves en Mængde F. af forsk. Form til særlig Brug. Under Filingen er Arbejdet indspændt i Skruestikken paa Filebænken ell. i Filekloen. Filingen foregaar ved at skyde F. frem; under Tilbagetrækningen bør den ikke slæbe hen ad Arbejdsstykket, hvorved den sløves. F. W. </chapter> <chapter name="Filadelfeia"> Filadelfeia [-fæia], gr. »Broderfest«, en Fest, der i Kejsertiden, uvist hvor længe, fejredes af Efeberne, de 18—20 aarige unge Mænd i Athen. Snarest var den indstiftet til Ære for Kejserparret Marcus Aurelius og Lucius Verus. Der var Væddekampe, gymnastisk-idrætslige og af anden Art. H. A. K. </chapter> <chapter name="Filadelfer"> Filadelfer, Medlemmer af et i den fr. Armé i Napoleonstiden eksisterende hemmeligt Forbund, mest gl. Jakobinere og Tilhængere af Babeuf, som tilsigtede at omstyrte Kejserdømmet. General Malet's Sammensværgelse i Paris Juni 1812 sættes i Forbindelse med F.'s Planer, men Forbundets Historie er meget ufuldstændig kendt. P. L. M. </chapter> <chapter name="Filadelfia"> Filadelfia [-'dæl-], By i Syditalien, Provins Catanzaro, paa Halvøen Kalabrien, ligger 10 km S. f. Nicastro paa en Høj 550 m o. H. og 7 km fra Middelhavet. (1911) 7900 Indb. F. er anlagt af Beboerne fra det ved det store Jordskælv 1783 ødelagte Castel Menardo. H. P. S. </chapter> <chapter name="Filadelfia"> Filadelfia (Amerika), se Philadelphia. </chapter> <chapter name="Filadelfia"> Filadelfia, en i Kbhvn 28. Febr 1836 af akademiske Borgere stiftet Forening med det Formaal at understøtte Studenter. </chapter> <chapter name="Filadelfiagult"> Filadelfiagult, se Fosfin. </chapter> <chapter name="Filadelfos"> Filadelfos (gr.: »den, som elsker en Broder ell. Søster«), Tilnavn til Ptolemaios II, Konge af Ægypten 286—247, kaldet saaledes, fordi han tog sin Søster Arsinoë til Ægte; hun kaldes ogsaa Arsinoë F. Senere ptolemæiske Konger førte ogsaa Tilnavnet F. sammen med andre Tilnavne. V. S. </chapter> <chapter name="Filago"> Filago, se Museurt. </chapter> <chapter name="Filagram"> Filagram, den af Traad dannede Form til Vandmærker i Papir; ogsaa selve Vandmærket (Forvrængelse af Filigran). K. M. </chapter> <chapter name="Filaleter"> Filaleter (gr.: »Sandhedsvenner«), et Frimurersystem, der arbejdede for moralske Øjemeds Fremme og optog Medlemmer af alle Konfessioner, og som først antoges af Logen Des amis réunis ved dennes Konstitution 23. April 1773 i Paris, hvorpaa det efterhaanden optoges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
