Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filaleter - Filament - Filament - Filammon - Filangieri - Filangieri - Filantrop - Filantropin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af fl. fr. Loger (1782 var der 20). Smlg.
Findel, »Geschichte der Freimaurerei«. 1830
udkom der i Kiel et Par anonyme Smaaskrifter,
det ene et Bønskrift til de tyske Fyrster, som
tog Ordet for en lgn. Sammenslutning paa
religiøs-moralsk Grund uden Dogmer.
V. S.
Filament kaldes meget fine, traadformede
ell. netformede Bundter af Bindevævsfibriller
(se Fibrillae).
S. B.
Filament, se Støvdrager.
Filammon, legendarisk gr. Sanger fra
forhistorisk Tid. Mulig har dog hans i forskellige
Sagn omhandlede Skikkelse et hist. Grundlag.
Thamyris kaldes Søn af F. Der tilskreves ham
Virksomhed ved den sanglige og mus. Ordning
ved Templet i Delfoi (Korsange) og Indførelse
af de lernæiske Mysterier. Han skal være
falden i en Kamp for Delfoi mod Flegyerne og
nævnes ogsaa stundom som Deltager i
Argonautertoget.
H. A. K.
Filangieri [filan↱dзæri], Carlo, Fyrste af
Satriano, neapolitansk General, nedenn.’s Søn,
f. 15. Maj 1784 i La Cava, d. 14. Oktbr 1867 i
Portici. P. Gr. a. politiske Forhold flygtede han
1799 til Frankrig, hvor han uddannedes paa
Militærskolen i St Cyr og udnævntes 1805 paa
Valpladsen ved Austerlitz til Kaptajn. 1806
traadte han i sit Fædrelands Tjeneste, fulgte
1808 Josef Bonaparte til Spanien, hvor han
gjorde sig berømt ved sine Dueller og sin
Tapperhed. 1811 vendte han tilbage som Oberst og
forfremmedes 1813 til Generalmajor og
Adjutant hos Murat. Han anvendtes 1814 i
diplomatiske Sendelser til Wien og Paris og deltog
med Udmærkelse i Murat’s Felttog mod
Østerrig. F. blev i Hæren efter Restaurationerne, men
afskedigedes 1822 af politiske Grunde.
Imidlertid tog Ferdinand II ham igen i sin Tjeneste
1831 som Leder af Artilleri- og Ingeniørvæsenet,
hvilken Stilling han udfyldte med megen
Dygtighed, og gav ham 1848 Overkommandoen over
Ekspeditionen til Sicilien. Han undertrykte her
Oprøret og underkastede sig det flg. Aar hele
Øen, hvis Statholder han blev indtil 1852, da
han fjernedes. 1855 traadte han tilbage til
Privatlivet, men kaldtes efter Slaget ved Magenta
1859 til Krigsminister og var en Tid tillige
Ministerpræsident. Han forblev dog kun en kort
Tid i Ministeriet.
B. P. B.
Filangieri [filan↱dзæri], Gaetano, ital.
Publicist, f. 18. Aug. 1752 i Neapel, d. 21. Juni
1788. F., af ældgammel fornem Familie, blev
efter omfattende Studier Advokat, og hans
Virksomhed som saadan i Forbindelse med hans
jur. Debutarbejde, der støttede Ministeren
Marchese Tanucci’s reformatoriske Virksomhed,
skaffede ham baade Tanucci’s og Kongehusets
Yndest. 1777 Marskalk og Kammerherre hos
Kongen og Officer, 1782 Prior for S. Antonio di
Sarno i Konstantins-Ordenen, 1787 Medlem af
det kgl. Finanskollegium. Læst med
Begærlighed i hele Europa blev F.’s ufuldendte
Hovedværk La scienza della legislazione (I—VIII,
1780—85) i talrige Udg. og Overs., f. Eks. ved
Pasquale Villari, I—III (1864—76), 4. Bog ved
G. Nisio (1904); tysk Overs. af G. C. K. Link
med Forord af J. C. Siebenkees, I—VIII
(1784—93, og senere Opl.); Udtalelser, f. Eks. i
2. Bog om Ophævelse af de kirkelige Ejendomme,
skaffede Værket Optagelse paa Index. Det
er en Slags »alm. Retslære«, kritisk og
reformatorisk, F. fremstiller, et Værk, der maa
ses under samme Synsvinkel som Montesquieu’s
og Beccaria’s Arbejder, og som har spillet en
tilsvarende Rolle som disse i Videnskabens og
det humane Fremskridts Historie. Straffen er
iflg. F. Fyldestgørelse for det i Forbrydelsen
liggende Kontraktsbrud. F. var en følsom og
menneskekærlig Natur. Goethe, der traf ham
— og hans Søster — paa sin ital. Rejse,
skildrer ham som et fint og sympatetisk
Menneske. Med den inderligste Varme og Kærlighed
omtales F. af Friedrich Münter, der paa Tysk
overs. Italieneren Donato Tommasi’s
»Gedächtnisschrift auf den Ritter G. F.« (Anspach 1790),
og hvis Søster Fru Frederikke Brun optoges
som Ven i F.’s Familie. Store litterære
Planer blev tilintetgjorte ved F.’s tidlige Død, som
efter Rygtet skyldtes gejstlig Gift. En
Descendent af F. skænkede Byen Neapel Palazzo
Cuomo med et Museo civico F. Paa Dansk overs.
J. Collin første Del af F.’s »Lovgivningssystem«
(Kbhvn 1799). (Litt.: Foruden Tommasi’s
ovenanførte Skr Biografier af E. Carnevali
og G. Bianchetti [Venezia 1819]; men en
helt udtømmende Skildring af F.’s Liv og hist.
Bet. er hidtil ikke givet).
Fz. D.
Filantrop (gr.: Menneskeven, modsat
Misantrop), en Person, som uden Hensyn til
personlig Fordel paa en ell. anden Maade virker for
at forbedre sine Medmenneskers Kaar. Til
filantropiske (ɔ: menneskekærlige)
Foretagender maa saaledes regnes Stiftelsen af en
Mængde Institutioner til Gavn for aandelig ell.
legemlig Abnorme som Aandssvage, Blinde,
Døvstumme og Vanføre, af Opdragelses- og
Forbedrelsesanstalter for Forældreløse, Forførte ell.
Vildledte, af Pleje- og Hvilehjem for Syge,
Svage og Gamle, af Understøttelses- og
Velgørenhedsselskaber o. l. Men medens man vel
om den, der har undfanget Ideen til et
filantropisk Foretagende ell. personlig har ofret
Arbejde ell. Kapital for Realisationen af denne
Idé, vil bruge Benævnelsen F., gælder denne
Betegnelse ingenlunde en Person eo ipso, fordi
han i Embeds- ell. Tjenestemedfør er knyttet
til en under Filantropi (ɔ:
Menneskekærlighed) hørende Virksomhed. Paa samme
Maade maa et filantropisk Foretagende væsentlig
siges at miste sin Karakter af Filantropi, naar
det ved Overgang til Statens ell. Kommunens
Omsorg falder ind under Begrebet anerkendt
Pligt. Filantropi og Stats- (ell. kommunal)
Understøttelse kan dog selvfølgelig godt forenes,
ja en stor Mængde filantropiske Foretagender
vilde vel falde til Jorden, naar ikke de to
Faktorer, Stat og Kommune, traadte hjælpende
til.
F. B.
Filantropin, Opdragelsesanstalt til
Virkeliggørelse af det pædagogiske Ideal, som
opstilledes af Filantropismen. Det første F.
oprettedes af Basedow 1774 i Dessau med
Understøttelse af Fyrsten af Anhalt, og foruden
Stifteren talte det bl. sine Lærere Wolke, Simon,
Schweighauser og senere Campe og Trapp. Det
traadte i Live under store Forventninger fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
