Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 13 -
Fildes
dets Velynderes Side; men Resultaterne svarede
ikke hertil, og da F. kostede mange Penge, blev
Velgørerne snart trætte af at understøtte det.
1778 overlod Basedow Ledelsen til Wolke, der
1781 knyttede Salzmann og Olivier. til Anstalten.
Denne naaede nu sit Højdepunkt af Udvikling
og havde 53 Pensionærer (»fra Riga til Lissabon«).
Efter Salzmaan’s Bortgang 1784 forfaldt den og
ophørte en halv Snes Aar senere. Efter
Mønstret fra Dessau oprettedes en Række andre F.,
især i Tyskland og Schweiz, saaledes .af Canipe,
Trittow, U. v. Salis i Marschlin, J. B. v.
Tschar-ner i Reiehenau (Forstander Heinrich
Zschokke) o. a. Mindre F. fandtes i Præstegaarde og
andensteds, ogsaa Danmark fik et saadant i den
af Grev L. Reventlow ved Hjælp af P.
Wil-laume 1795 grundlagte Opdragelsesanstalt
Bern-storfsminde ved Brahetrolleborg, Den bedre
Ordning af Skolevæsenet, som skete i Beg. af
19. Aarh., gjorde dem imidlertid overflødige,
saia at det eneste, som har haft Levedygtighed
til at bestaa indtil vore Dage, er det. af
Salzmann 1784 oprettede F. i Schnepferithal ved
Gotha, hvor bl. a. Guts Muths og Kart Ritter
Aar Lærere, Trods al deres Ensidighed har F.
haft den Fortjeneste at give Opdragelsesvæsenet
ny Impulser, uddanne en Række dygtige
Pædagoger, prøve ny Metoder og give den
videnskabelige Pædagogik større Selvstændighed.
(L i 11.: R a u m e r, »Geschichte der
Päda-gogik« [5. Opl., 2 Bd, 1879]; S c h u m m e l,
»Fritzens Reise nach Dessau [1776]; Samme,
»Spitzbart, komitragische Geschichte fur unser
pädagogisches Jahrhundert« [1779]; om
Bern-storfsminde: J. Larsen, »Den danske
Folkeskoles Hist. 1784-1818« [1893]). (J. L.). Fr. Th.
Filantropisme, Basedow’s og hans
Tilhængeres Opdragelses- og Undervisningssystem.
Smlg. B^a s e d o w og G a m p e.
Filaret, 1) (egl. Vasilij Drosdov), russ.
Teolog og Metropollt, f. 1782 i Kolomna, d. 1867
i Moskva. F. blev Præst og 1812 Rektor for
Alexander-Newsky-Akademiet i Petrograd, 1817
Biskop i Reval, 1819 Ærkebiskop i Tver og
1821 Ærkebiskop og Metropolit i Moskva. Han
er en af den ross. Kirkes store Skikkelser; han
arbejdede for liberale Reformer i Stat og Kirke
og søgte at lede Strømme fra de protestantiske
Kirkesamfund ind over den ortodokse Kirke. —
Forsk, fra ham er to russ. Bisper .af samme
Navn; den ene 2) (1778—1858) var Metropolit i
Kiev og skrev »Den russ. Kirkesangs Historie«
(Petrograd 1860); den anden 3) (1805—66) var
Ærkebiskop i Riga, derpaa i Charkov og til sidst
i Tschernigov, skrev »Den russ. Kirkes Hist.«
(Moskva 1857—59), paa Tysk ved Blumenthal1,
(Frankfurt a. M. 1872). L. M.
Filarete [-rræte], Antonio di Pietro
Averlino, ital. Arkitekt og Billedhugger, f.
c. 1400 i Firenze, d. c. 1470 i Rom, uddannedes
først som Billedhugger og blev 22. Apr. 1430
indskrevet i de florentinske Stenhuggeres Lav.
Som Billedhugger udførte han 1433—45 for Pave
Eugen IV Bronzedørene til Skt Peters Kirken i Rom
med bib. og hist. Relieffer i dekorative Rammer,
hvori antikke Guder og Heroer. Tvungen til at
forlade Rom kaldtes han 1451 til Francesco
Sforza, for hvem han paabegyndte det mægtige
Ospedale grande i Milano, hvoraf endnu den
sydvestre Del staar som hans Arbejde, medens
Resten senere er blevet en Del omformet, bl.
a. af Ricchini 1624. Bygningen er af Mursten
med Terrakottadekorationer, deris Stil mere end
halvvejs gotisk. Teoretisk var F., som han selv
kaldte sig, en ivrig Tilhænger af
Ungrenais-sancen, og særlig kendt er han ved sin paa
Italiensk skrevne Trattato di archiiettura, der
udførligt og temperamentsfuldt skildrer
Rejsningen af en antik Fantasistad »Sforzinda« (først
udg. .af v. Öttingen i »Quellenschrift zur
Kunst-geschichte« [Wien 1890]). C. A. J.
Filaria, Fil a r ild æ, se Rundorme.
Filaria sångvinis (lat.), en Traadorm af
Rundormenes Orden, lever i Menneskets
Blod-0£ Lymfekar, hvor dens mikroskopiske Unger
findes i store Mængder; dens Tilstedeværelse er
en af Hovedaarsagerne til de endemiske
Hudsygdomme (Barbados-Ben), som afhænger af
Lymfestase, ligesom den synes at kunne bore sig
fra Lymfesystemet ind i Nyrer og Urinveje og
derved frembringe Chyluri. I øvrigt er denne
Parasits nærmere Udviklingsforhold endnu ikke
fuldt udredet; efter nyere Undersøgelser
antages Myg ell. Moskitoer at kunne optræde som
Mellemled. Denne Snylter findes kun i tropiske
ell. dog varme Egne og er specielt fundet i Kina,
Indien, Sydliavs-Øerne, Vestindien o. fl. St.
E.P-n.
Fi lar mikrometer, se Mikrometer.
Filatell (gr.), i Amerika opstaaet, vidt
udbredt, men urigtig Betegnelse for Liebhaveriet
for at samle Frimærker; F i l a t e l i s t,
Frimærkesamler. Se i øvrigt F r i m æ r k e r.
Filatow - Dukes’ske Sygdom [-[fieatàf-^dju.kska-],-] {+[fieatàf-
^dju.kska-],+} den fjerde Sygdom, er en
Scarlatina-\gn. Sygdom, som efter Inkubation
paa 14 Dage viser sig ved et Udslet, der ligner
det, som optræder ved Skarlagensfeber. Det er
meget udtalt paa Kroppen, mindre i Ansigtet.
Der er let Feber og Hovedpine. Lidelsen varer
nogle Dage og helbredes altid. Den fjerde
Sygdom (de 3 andre er Morbilli, Rubeola og
Scar-latina) er næppe nogen selvstændig Sygdom,
men bør med Comby, Aaser og Sørensen
opfattes som en særlig Form for Rubeola. H. I. B.
Filätormaskine, Apparat til at opsno
Silke-traade for at bestemme ^Antallet af Snoninger
paa en bestemt Længde. K. M.
Fildes [fal£dz], Lu k e, S i r, eng. Maler, f.
18. Oktbr 1844 i Liverpool. F., som uddannedes
i South Kensington og Londons Akademi
(Medlem 1879), vandt Navn gennem
Illuslratorvirk-somhecl for Graphic, Cornhül Magazine, Once c
Week m. fl., og fortolkede fl. af Dickens’ og
Lever’s Værker. Snart vakte han Opsigt ved
novellistisk anlagte Malerier, der søger gribende
Virkelighedsskildring i Dickens’sk Aand. Han
har bl. a. malet »Nattens Frembrud« (1868),
hans Debutarbejde paa Akademiet, endvidere
»Den tomme Stol« (o: Dickens’ Studereværelse,
1871), »Den Enfoldige« (1873), »London’ske
Fattige venter paa Aabningen af et Natasyl« (1871.
Royal Holloway College), »Enkemanden« (1876),
»SpiHekammcraterne« (1877) m. fl. I de senere
Aar har han hovedsagelig dyrket Portrætfaget
og er blevet Aristokratiets og den fornemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
