Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fildes
14 —
Verdens elegante Maler. Mange Arbejder i eng.
Museer. A. Hk.
file (S ø v.), et Sejlskib siges at f. i V i n d e n,
naar dets Sejl under Bidevind-Sejlads ikke
holdes helt fulde. Skibets Fart vil i saa Fald
aftage og dets Manøvreevne formindskes. H. E.
Fileas [gr. -le-], 1) gr. Geograf fra Athen,
rimeligvis fra den tidligere Del af 5. Aarh. f. Kr.
Hans af senere Geografer benyttede Skr var
vistnok Beskrivelser af Kyster. 2) Biskop i
Ægypten og Martyr, 3. Aarh. e. Kr., Forf. af et Skr.
om Martyriet. H. A. K.
Filebænk, Metalarbejderens Arbejdsbord,
som for ham er af samme Bet., som
Høvlebæn-ken er for Træarbejderen. F. er udført af
stærke Pl’an-ker og har paa Forsiden en Skruestik.
Medens Høvlëbænkeoe altid staar enkeltvis, er
i det større Værksted F. byggede sammen og
kan saaledes optage en hel Vinduesvæg med en
Skruestik for hver Bænkarbejder. F. W.
Filed, se Barde r.
Filefjæld kaldes den omkr. 40 km lange Del
af Langfjeldene, som paa Grænsen af Nordre
Bergenhus Amt og Kristians Amt ligger
mellem Jotunfjeldene i Nord og Hemsedalsfjeldene
i Syd. Over F. fører Hovedforbindelsen mellem
Valdres og Lærclal; paa Fjeldet opretholdes ved
Tilskud af Staten de bekendte Fjeldstuer N
y-stuen og M a r i s t u e n, begge noget lavere
end Vejens højeste Punkt, c. 1250 m (se L a n
g-fjeldene). (J. F. W. H.). M. H.
Filehne [fTle.na], By i den preuss. Provins
Posen, ved den sejlbare Netze (Biflod til
War-the), Knudepunkt paa Jernbanen
Berlin—Schnei-demühl, har nogen Industri (Savmøller,
Ølbryg-geri), en luth. og en kat. Kirke og en Synagoge.
(1910) 4406 Indb. G. HL
Filehugger, den Arbejder, som forsyner File
med deres skærende Fremspring (se Fil).
Fileklo ell. F i l k l o
ell. Filklov, lille løs
Bueskruestik (se Fig.),
som bruges til at
fastholde Smaagenstande, der
skal files og under
Arbejdet holdes i Haanden.
Kæberne holdes fra
hinanden ved en Fjeder og
kan tvinges sammen med
en Skrue med Møtrik;
denne har enten en Arm
eller Vinger — er
alt-’saa da en Fløjmøtrik.
F. W.
Filelfo [fTlælfo]. F r a n c e s c o, ital. Humanist,
(1398—1481), kom 1420 — som Sekretær hos en
venetiansk Afsending — til Konstantinopel, hvor
han fik Johannes Chrysoloras til Lærer i Græsk;
blev selv benyttet til diplomatiske Sendelser af
den gr. Kejser og ægtede Chrysoloras’ Datter.
1427 kom han hjem til Italien med en Del gr.
Haandskrifter, blev indbudt til Firenze for at
holde Forelæsninger, men blev Uven med andre
Lærde. Senere opholdt han sig i Siena, Bologna
og Milano, fik store Honorarer for sin
Docentvirksomhed og fyrstelige Gaver af Magthaverne.
Efterhaanden blev han utilfreds med sin Stilling
ved det milanesiske Hof, hvor man ikke .gav
Fileklo.
ham Penge nok; han henvendte sig da til
Paven og andre med Tiggerier, og fik han intet,
skældte han dem ud i giftige Skandskrifter.
Endelig fik han Sixtus IV til at kalde sig til
Rom, men der blev han ogsaa snart ked af
Opholdet og søgte atter til Milano. Den
forfængelige, sangvinske og arrige Mand har
Fortjenester af de gr. Studiers Genoplivelse, skønt
just ikke saa store, som han bildte sig ind. Han
skrev latinske og græske Vers ligefrem i Alenvis
(hans Satirer f. Eks. er delte i 10 Bøger, hver
paa 10 Satirer, hver af disse paa 100
Heksametre); men man maa indrømme, at han —
især i sine Breve og Taler — var en udmærket
Latiner, der tillige havde Blik for Dante’s
Storhed, idet han paa Helligdage læste over Divina
Commedia i Firenze’s Domkirke. (Litt.:
Bos-mini, Vita di Francesco F. [3 Bd, Milano 1808];
Centdix lettres grecques de Francois F. ved E.
Legrand [Paris 1892]). (E. G.). E. M-r.
Filemaskine, se Shapingmaskine.
Filemon, gr. Digter af den nyere attiske
Komedie, f. c. 361 f. Kr. i Syrakus ell. i det
kilikiske Soloi, d. c. 263, optraadte c. 330 som
Komediedigter i Athen, hvor hans Stykker vandt
meget Bifald og stilledes ved Siden af
Me-nanders. Af hans 97 Stykker kendes 57 gennem
Brudstykker (udgivne i Kock’s Samling) og 2
gennem Plautus’ Bearbejdelser Mercator og
Tri-nummus. K. H.
Filëmon, Discipel af Apostlen Paulus, som
fra sit Fængsel i Rom skrev et Brev til ham i
Anledning af den bortløbne Træl Onesimos. F.
var en anset Mand i Menigheden i Kolossæ,
muligvis var han dens Ældste (Presbyter), i
hvert Fald samledes en Menighedskreds i hans
Hus. Traditionen kalder F. Biskop i Kolossæ og
lader ham lide Martyrdøden under Nero; efter
andre Opgivelser var han Biskop i Gaza. Hans
Mindedag er 22. Novbr. L. M.
Filemon, se B a u k i s.
filere. Af en Traad at danne et Stof af
firkantede Masker, der ved en særegen Knude
fæstne s saaledes sammen, at hver enkelt Maske
ikke kan forskyde sig. Til Filering benyttes en
F i l e r e n a a l, paa hvilken Traaden er
opvun-det, samt en F iler e pind af Træ ell. Ben*
omkr. hvilken Traaden lægges som en Løkke,
idet Knuden dannes. Maskernes Størrelse
bliver saaledes afhængig af Filerepindens Bredde
og Tykkelse.
Filering er et af de Haandarbejder, der har
været kendt længst tilbage i Tiden; og hos de
fleste u civiliserede Folkeslag har man brugt
filerede Net til Fiskefangst. Efterhaanden har
Filerekunsten udviklet sig saaledes, at man nu
ikke alene filerer med, groft Garn, men ogsaa
rned fin Traad, Silke ell. Guldtraad, og man
har lært at filere Mønstre, der dannes af
skiftevis lange og korte Masker, som paa forsk. Maade
og i forsk. Antal er slyngede ind i den
foregaaende Række Masker. R. H.
Filet [firle], 1) fileret Stof; dog bruges
Benævnelsen som Regel ikke om Net, men kun
om finere fileret Stof til at brodere paa. En
maskinvævet Efterligning heraf kaldes ogsaa F.
2) F. kaldes det lange smalle Stk. Kød, der
ligger langs Rygraden af f. Eks. Oksen, Svinet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
