Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filices - Filicltes - Filicuri - filiform - Filigran - Filigranglas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filices, Filicinæ, se Bregner.
Filiciltes, Betegnelse for en forstenet Bregne
i al Alm.
J. P. R.
Filicuri, en af de lipariske Øer.
filiform (lat.), traadformet.
Filigran, af lat. filum (Traad) og granum
(Korn), Guldsmedearbejde, tilvirket af rund
(sjældnere firkantet) Sølv- ell. Guldtraad. F.
kan udføres ved Sammenlodning af selve
Traadene uden fast Underlag, men ofte er disse
loddede til en Plade af samme Metal, hvad der
øger Soliditeten. Traadene klippes i Smaastykker
og ordnes i rigt skiftende Mønstre som
Rosetter, Stjerner, Blomster og Ranker,
hyppigst i vandret Plan, men ofte ogsaa
lodretstaaende, f. Eks. som Traadrosetter
(Kruser), om støbte Korn eller firkantede
Smaaplader (Kjørner). Traadene kan forinden
Fastgørelsen snos sammen som Tove, ell. de kan
granuleres ell. helt erstattes med Granulering,
smaabitte Kugler, der dannes ved Ophedning af
Metalstumper i fint Kulstøv, som har den Egenskab
at forhindre de smeltende Metalpartikler i at forene
sig og lader dem størkne i Draabeform.
Det er oftest Smykker, der fremstilles i F., men det
benyttes ogsaa til Nipsgenstande som smaa
Æsker og Kurve, ja trods sin Skrøbelighed endog til
mindre Brugsgenstande som Smaabakker,
Skafter til Skeer og Gafler, Bogbind og lgn.
F.-kunsten er ældgammel; den dyrkedes i
Oldtidens Ægypten, i Hellas og i Italien. Senere
har den været yndet i Orienten (Kina, Indien),
og Traditionen førtes fra Rom videre til Byzans.
I Nordeuropa kendes den fra Jernalderen og
den ældre Middelalder (især i Vikingetiden),
og i Senrenaissancens Guldsmedeværksteder
blomstrede den op paa ny (smlg. Emaille). F.
kan opnaa glimrende Effekter uden stort
Metalforbrug, og Ornamentikken fremgaar
konsekvent af Teknikken, Egenskaber, der passer for
Folkekunstens Krav. Det bruges derfor over
hele Europa med særlig Forkærlighed til
Folkesmykker, i Portugal, Italien, Grækenland,
Rusland saavel som i Tyskland og i Skandinavien.
Rigere og kunstfærdigere end i Danmark
dyrkedes F. af den frisiske Befolkning paa de
vestslesvigske Øer samt i Norge, hvis
Bondesøljer udmærker sig ved kraftige, primitive
Former. Fra Island kendes de nordiske Navne:
Vireværk og Kornværk. De norske Traadsmykker
behandles i »Tidsskr. for Kunstindustri«, II (1886).
Justus Brinckmann har
i »Führer durch das Hamburgische Museum für
Kunst und Gewerbe« gjort opmærksom paa
F.-Smykkernes Udvikling i Egnene om Elbens
Udløb.
C. A. J.
Filigran. |
Filigranglas. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>