Print (PDF) - On this page / på denna sida - Filices ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filices, Filicinæ
16 —
Filices, Filicinæ, se Bregner.
Filicltes, Betegnelse for en forstenet Bregne
i al Alm. J. P. R.
Filicuri, en af de l i p a r i s k e Øer.
filifôrm (lat), traadforjaet.
Filigràn, af lat. fllum (Traad) og grânum
(Korn), Guldsmedearbejde, tilvirket af rund
(sjældnere firkantet) Sølv- ell. Guldtraad. F.
kan udføres ved Sammenlodning af selve
Traadene uden fast Underlag, men ofte er disse
Filigràn.
loddede til en Plade af samme Metal, hvad der
øger Soliditeten. Traadene klippes i
Smaastykker og ordnes i rigt skiftende Mønstre som
Rosetter, Stjerner, Blomster og Ranker,
hyppigst i vandret Plan, men ofte ogsaa
lodret-staaende, f. Eks. som Traadrosetter
(Kruser), om støbte Korn eller
firkantede Smaaplader (K j ørner).
Traadene kan forinden
Fastgørelsen snos sammen som Tove, ell. de
kan granuleres ell. helt erstattes
med Granulering, smaabitte Kugler,
der dannes ved Ophedning af
Metalstumper i fint Kulstøv, som har
den Egenskab at forhindre de
smeltende Metalpartikler i at forene
sig og lader dem størkne i Draabe- ,
form. Det er oftest Smykker, der
fremstilles i F., men det benyttes ’
ogsaa til Nipsgenstande som smaa
Æsker og Kurve, ja trods sin
Skrøbelighed endog til mindre Brugs-*
genstande som Smaabakker,
Skafter til Skeer og Gafler, Bogbind og Ign.
F.-kunsten er ældgammel; den dyrkedes i
Oldtidens Ægypten, i Hellas og i Italien. Senere
har den været yndet i Orienten (Kina, Indien),
og Traditionen førtes fra Rom videre til Byzans,
I Nordeuropa kendes den fra Jernalderen og
den ældre Middelalder (især i Vikingetiden),
og i Senrenaissancens Guldsmedeværksteder
blomstrede den op paa ny (smlg. Emaille). F.
kan opnaa glimrende Effekter uden stort
Metalforbrug, og Ornamentikken fremgaar
konsekvent af Teknikken, Egenskaber, der passer for
Folkekunstens Krav. Det bruges derfor over
hele Europa med særlig Forkærlighed til
Folkesmykker, i Portugal, Italien, Grækenland,
Rusland saavel som i Tyskland og i Skandinavien.
Rigere og kunstfærdigere end i Danmark
dyrkedes F. af den frisiske Befolkning paa de
vestslesvigske Øer samt i Norge, hvis
Bondesøljer udmærker sig ved kraftige, primitive
Former. Fra Island kendes de nordiske Navne:
Vireværk og Kornværk. De norske
Traad-smykker behandles i »Tidsskr. for
Kunstindustri«, II (1886). Justus Brinckmann har
i »Führer durch das Hambur gische Museum fur
Kunst und Gewerbe« gjort opmærksom paa
.F.-Smykkernes Udvikling i Egnene om Elbens
Udløb. ^ C. A. J.
Filigrånglas eller rettere Traadglas
(uasi a ritorti) er gennemsigtige Glasarbejder,
der er ligesom gennemvævede med Traade af
uigennemsigtigt hvidt ell. farvet Glas. Kunsten
at fremstille dette skønne Glas var kendt i
Oldtiden, men gik tabt, til den paa ny blev
opfundet i Venedig i Beg. af 16. Aarh. Den har
en betydelig Andel i den Navnkundighed, der
blev Venedigs Glasfabrikker til Del. Den
Hemmelighedsfuldhed, der omgav disse, gjorde
imidlertid, at den paa ny gik tabt og først
ved Midten af 19. Aarh. er kaldt til Live igen,
især ved B up o li n’s, Bigaglia’s og S a
1-vi a ti’s Bestræbelser. Man begynder med at
tilvirke en Del meget tynde Stænger ell.
rettere Traade af farvet Glas, omgivne med et
Lag ufarvet Glas; ,af dem sammenarbejdes
kunstfærdigt spundne Traadbundter (canne ritorte),
der i Reglen er snoede skrueformigt, og ved
den senere Bearbejdielse trykkes flade; af disse
fladtrykte Stænger forfærdiges de forsk.
Glassager. En særlig Gruppe af disse Glas dannes
Filigrånglas.
af de saakaldte N e t g l a s (uasi a reiicelli),
der fremstilles paa en lidt afvigende Maade. I
Glassamlingen paa Rosenborg findes en
betydelig Række venetianske F. (se F. R. Friis i
»Tidsskr. f. Kunstindustri«, I [1885]). (C. AT.). J. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
