Print (PDF) - On this page / på denna sida - Filip I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datter Johanna, f. 1479. Dødsfald i den sp. Kongefamilie aabnede snart F.'s Slægt de største Muligheder. Efter Isabella's Død 1504 antog F. Titel af Konge af Kastilien, men kom i Strid med Ferdinand, der vilde overtage Regeringen der, da Johanna imidlertid var blevet sindssyg. I to Aar var denne Tvist et Hovedpunkt i vesteurop. Storpolitik; 1506 maatte Ferdinand indrømme F. Eneregentskabet, men endnu s. A. døde denne i Burgos, rimeligvis af tyfoid Feber. Fra ham nedstammer det habsburgske Herskerhus i Spanien. F. havde i sit Ægteskab med Johanna to Sønner, Kejser Karl V og Ferdinand I, og fire Døtre, nemlig Eleonore, gift med Emanuel I af Portugal og derefter med Frants I af Frankrig Isabella, gift med Christian II af Danmark, Maria, gift med Ludvig II af Ungarn, og Katharina, gift med Johan III af Portugal. (Litt.: Häbler, »Der Streit Ferdinand des Katholischen und Philipps I um die Regierung von Castilien« [Dresden 1882]). (A. Frs.) L. K. </chapter> <chapter name="Filip II"> Filip II, sp. Konge, Søn af Karl V og Elisabeth af Portugal, f. i Valladolid 21. Maj 1527 d. i Escorial 1598. I Modsætning til Faderen fik F. en udelukkende sp. Opdragelse; tidlig moden og voksen af Sind længe før af Legeme tilegnede han sig foruden omfattende Kundskaber den stive sp. Grandezza og voksede op i høje Tanker om Kongemagtens Storhed, men ikke mindre i en urokkelig Tro paa den katolske Kirke.
Filip II.</img> Afmaalt af Væsen og indesluttet af Natur vænnedes han let til et regelmæssigt, maadeholdent Liv; kun i Forholdet til Kvinder røbede han stærke Drifter. Faderen søgte tidlig at opdrage ham gennem Deltagelse i Regeringen (1543 førte han saaledes Styret i Spanien under Faderens Fraværelse); han ønskede, at hele det store Rige maatte gaa i Arv til F., for hvem han haabede, at hans egne, store Planer om et Verdensmonarki maatte lykkes. 1548 sendte Karl V ham paa en Rejse til Nederlandene og Tyskland for at vinde Fyrsterne for sig til det kommende Kejservalg, men Planen mislykkedes idet F. stødte de tyske Fyrster fra sig ved sit stive og arrogante sp. Væsen. 1554 søgte han at udstrække Habsburgernes Indflydelse over England ved efter sin første portug. Hustrus Død at indgaa Ægteskab med Dronning Maria; denne, der var 11 Aar ældre end sin Mand, vilde gerne i alt rette sig efter ham, men han saa snart, at England ikke lod sig drage ind under hans Magtomraade, og efter et Aars Forløb forlod han England og sin Hustru og drog til Nederlandene. 1555-56 overtog han da ved Faderens Tronfrasigelser sin rige Arv af Lande i Spanien med Kolonierne samt de nederlandske Prov.; hertil føjede han 1580, da det portug. Kongehus uddøde, Portugal. Som Kejser fulgtes Karl V af sin Broder Ferdinand. I disse vidtløftige Besiddelser vilde han gennemføre det samme Regeringssystem som saa mange andre af Samtidens Fyrster: den centraliserede bureaukratiske Enevælde med ensartet Styre paa alle Omraader: ensartet Administration, Skattevæsen og samme Religion, den rom.-kat., som han var fanatisk hengiven. I Spanien havde allerede Oldefaderen, Ferdinand den Katolske, indført dette System i alt væsentligt; Spanien blev derfor for ham det Sted, hvor han befandt sig bedst, og som forekom ham Mønsterlandet; han forlod det heller aldrig efter 1559. Til at gennemføre denne enevældige, ensartede, centraliserede Regeringsform, hvor alle Bestemmelser udgik fra Kongens Kabinet, havde han paa Forhaand gode Betingelser: han raadede over nogle af Verdens rigeste Lande (Nederlandene Amerika), havde den bedste Hær, de bedste Generaler og det bedste Diplomati i Europa, ligesom Spanien ogsaa paa hans Tid var det toneangivende Kulturland i Europa saaledes som senere Frankrig. Heller ikke personlige Betingelser savnede han: han var uhyre flittig og arbejdede altid i sit Kabinet, samlede gennem sine Gesandter og Spioner et uhyre Detailkendskab til alle Forhold i sine Lande og hele Europa. Han havde en levende Ansvarsfølelse for sin Kongegerning, saaledes som han opfattede den; naar det gjaldt den, var han - som alle Tidens Fyrster - ganske ligegyldig i Valget af sine Midler (Brud paa Løfter, Snigmord, som over for Elisabeth og Vilhelm af Oranien) Men disse Fordele neutraliseredes af endnu større Mangler: han var langsom, savnede Overblik, var mistroisk og ængstelig for sin Magt; de mange betydelige Mænd, han havde til sin Raadighed, som Granvella, Antonio Perez, Alba Alexander Farnese, Juan d'Austria, fik aldrig Lov at virke, men krydsedes altid i deres Arbejde af hans underjordiske Diplomati og Mistænksomhed, og han forstod ikke Bet. af Styrken af de religiøse, nationale, økonomiske og politiske Strømninger inden for sit Rige, mente at kunne kue dem alle med Inkvisition Snigmord, Spioneri og brutal Militærmagt. I sine sydlige Lande lykkedes det ham at indføre den politiske og religiøse Ensartethed og det enevældige Styre, han ønskede, men han berøvede sine Lande dygtig Arbejdskraft ved sin tyranniske Adfærd over for Maurerne. Og i Nederlandede strandede hans Bestræbelser for at gennemføre Katolicismen og Enevælden; Krigene her oppe slugte alle hans Indtægter, og det endte med at han mistede en stor Del af sine rigeste Lande. I alle Europas Lande søgte han at kue Protestantismen ved at stifte Sammensværgelser mod Regenterne og gøre hemmelig Propaganda for Katolicismen; i England, Skotland, ja helt op til Sverige færdedes hans Spioner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
