Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filip I - Filip II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datter Johanna, f. 1479. Dødsfald i den sp.
Kongefamilie aabnede snart F.’s Slægt de
største Muligheder. Efter Isabella’s Død 1504 antog
F. Titel af Konge af Kastilien, men kom i Strid
med Ferdinand, der vilde overtage Regeringen
der, da Johanna imidlertid var blevet sindssyg. I
to Aar var denne Tvist et Hovedpunkt i
vesteurop. Storpolitik; 1506 maatte Ferdinand
indrømme F. Eneregentskabet, men endnu s. A.
døde denne i Burgos, rimeligvis af tyfoid Feber.
Fra ham nedstammer det habsburgske
Herskerhus i Spanien.
F. havde i sit Ægteskab med Johanna to
Sønner, Kejser Karl V og Ferdinand I, og fire Døtre,
nemlig Eleonore, gift med Emanuel I af
Portugal og derefter med Frants I af Frankrig,
Isabella, gift med Christian II af Danmark,
Maria, gift med Ludvig II af Ungarn, og
Katharina, gift med Johan III af Portugal. (Litt.:
Häbler, »Der Streit Ferdinand des
Katholischen und Philipps I um die Regierung von
Castilien« [Dresden 1882]).
(A. Frs.) L. K.
Filip II, sp. Konge, Søn af Karl V og
Elisabeth af Portugal, f. i Valladolid 21. Maj 1527,
d. i Escorial 1598. I Modsætning til Faderen fik
F. en udelukkende sp. Opdragelse; tidlig moden
og voksen af Sind længe før af Legeme tilegnede
han sig foruden omfattende Kundskaber den
stive sp. Grandezza og voksede op i høje Tanker
om Kongemagtens Storhed, men ikke mindre i
en urokkelig Tro paa den katolske Kirke.
Afmaalt af Væsen og indesluttet af Natur
vænnedes han let til et regelmæssigt,
maadeholdent Liv; kun i Forholdet til Kvinder røbede han
stærke Drifter. Faderen søgte tidlig at opdrage
ham gennem Deltagelse i Regeringen (1543 førte
han saaledes Styret i Spanien under Faderens
Fraværelse); han ønskede, at hele det store
Rige maatte gaa i Arv til F., for hvem han
haabede, at hans egne, store Planer om et
Verdensmonarki maatte lykkes. 1548 sendte
Karl V ham paa en Rejse til Nederlandene og
Tyskland for at vinde Fyrsterne for sig til det
kommende Kejservalg, men Planen mislykkedes
idet F. stødte de tyske Fyrster fra sig ved sit
stive og arrogante sp. Væsen. 1554 søgte han
at udstrække Habsburgernes Indflydelse over
England ved efter sin første portug. Hustrus
Død at indgaa Ægteskab med Dronning Maria;
denne, der var 11 Aar ældre end sin Mand,
vilde gerne i alt rette sig efter ham, men han
saa snart, at England ikke lod sig drage ind
under hans Magtomraade, og efter et Aars
Forløb forlod han England og sin Hustru og
drog til Nederlandene. 1555—56 overtog han
da ved Faderens Tronfrasigelser sin rige Arv
af Lande i Spanien med Kolonierne samt de
nederlandske Prov.; hertil føjede han 1580, da
det portug. Kongehus uddøde, Portugal. Som
Kejser fulgtes Karl V af sin Broder
Ferdinand.
I disse vidtløftige Besiddelser vilde han
gennemføre det samme Regeringssystem som saa
mange andre af Samtidens Fyrster: den
centraliserede bureaukratiske Enevælde med
ensartet Styre paa alle Omraader: ensartet
Administration, Skattevæsen og samme Religion, den
rom.-kat., som han var fanatisk hengiven. I
Spanien havde allerede Oldefaderen, Ferdinand den
Katolske, indført dette System i alt væsentligt;
Spanien blev derfor for ham det Sted, hvor han
befandt sig bedst, og som forekom ham
Mønsterlandet; han forlod det heller aldrig efter 1559.
Til at gennemføre denne enevældige, ensartede,
centraliserede Regeringsform, hvor alle
Bestemmelser udgik fra Kongens Kabinet, havde han
paa Forhaand gode Betingelser: han raadede over
nogle af Verdens rigeste Lande (Nederlandene,
Amerika), havde den bedste Hær, de bedste
Generaler og det bedste Diplomati i Europa,
ligesom Spanien ogsaa paa hans Tid var det
toneangivende Kulturland i Europa saaledes som
senere Frankrig. Heller ikke personlige Betingelser
savnede han: han var uhyre flittig og
arbejdede altid i sit Kabinet, samlede gennem
sine Gesandter og Spioner et uhyre
Detailkendskab til alle Forhold i sine Lande og hele
Europa. Han havde en levende Ansvarsfølelse
for sin Kongegerning, saaledes som han
opfattede den; naar det gjaldt den, var han — som
alle Tidens Fyrster — ganske ligegyldig i Valget
af sine Midler (Brud paa Løfter, Snigmord, som
over for Elisabeth og Vilhelm af Oranien). Men
disse Fordele neutraliseredes af endnu større
Mangler: han var langsom, savnede Overblik,
var mistroisk og ængstelig for sin Magt; de
mange betydelige Mænd, han havde til sin
Raadighed, som Granvella, Antonio Perez, Alba
Alexander Farnese, Juan d’Austria, fik aldrig
Lov at virke, men krydsedes altid i deres
Arbejde af hans underjordiske Diplomati og
Mistænksomhed, og han forstod ikke Bet. af
Styrken af de religiøse, nationale, økonomiske og
politiske Strømninger inden for sit Rige, mente
at kunne kue dem alle med Inkvisition,
Snigmord, Spioneri og brutal Militærmagt. I sine
sydlige Lande lykkedes det ham at indføre den
politiske og religiøse Ensartethed og det
enevældige Styre, han ønskede, men han berøvede
sine Lande dygtig Arbejdskraft ved sin
tyranniske Adfærd over for Maurerne. Og i
Nederlandede strandede hans Bestræbelser for at
gennemføre Katolicismen og Enevælden; Krigene
her oppe slugte alle hans Indtægter, og det endte
med, at han mistede en stor Del af sine rigeste
Lande. I alle Europas Lande søgte han at kue
Protestantismen ved at stifte Sammensværgelser
mod Regenterne og gøre hemmelig Propaganda
for Katolicismen; i England, Skotland, ja helt
op til Sverige færdedes hans Spioner og
 |
| Filip II. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
