Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filip IV - Filip V - Filip I-II - Filip - Filip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham to Døtre, Maria Theresia og Margretha
Theresia, Ludvig XIV’s og Leopold I’s Hustruer.
Anden Gang ægtede han Kejser Ferdinand III’s
Datter, Maria Anna, der fødte ham Sønnen Karl
II. (Litt: Canovas del Castillo,
Estudios del reinado de Filipe IV [Bd 1—2. Madrid
1888—90]; Hume, Spain 1479—1788 [London
1898]).
(A. Frs.). L. K.
Filip V, Konge af Spanien, (1683—1746),
Sønnesøn af Ludvig XIV og Søn af Dauphinen
Ludvig og Maria Anna af Bayern. Som fr. Prins
hed han Hertug af Anjou, men blev ved Karl
II’s Testamente 1700 Arving til Spaniens Trone.
Da Ludvig XIV antog Testamentets
Bestemmelser, kronedes F. Apr. 1701 i Madrid, men maatte
derpaa udkæmpe den sp. Arvefølgekrig med den
habsburgske Modkonge Ærkehertug Karl og
dennes Allierede. Han overlod næsten helt sin
Bedstefader og fr. Diplomater og Generaler
Ledelsen af Kampen; to Gange blev han fordrevet,
men ved Freden 1714—15 anerkendtes han som
Spaniens Konge.
I sine første Kongeaar havde F. vist nogen
selvstændig politisk Interesse og Virksomhed,
men snart tog Svaghed og Sanselighed
Overhaand. Medfødte Spirer til Sindssyge udviklede
sig, Tungsind og Menneskeskyhed endte med at
gøre ham aldeles vanvittig, og han førte til
visse Tider en halv dyrisk Tilværelse, der kun
i enkelte Øjeblikke kunde oplives af Sangeren
Farinelli’s Sang. Under disse Forhold gled
Magten hurtig ud af hans Hænder, og ved Hoffet
i Madrid førtes et uafbrudt Intrigespil, i hvilket
fr. Indflydelse altid var en Hovedfaktor. 1701
havde F. ægtet den 14-aarige Maria Louisa af
Savojen, der øvede stor Indflydelse paa ham.
Mægtigst var dog i en Aarrække Kongeparrets
fr. Overhofmesterinde, Grevinde Orsini. Men da
hun for at sikre sin Indflydelse fik F. til 1714
efter Maria Louisa’s Død at indgaa nyt
Ægteskab med Elisabeth Farnese af Parma, tog
denne selv Magten over Kongen og fjernede Orsini
fra Landet. Elisabeth styrede nu gennem sine
Yndlinge, først Kardinal Alberoni, siden Baron
v. Ripperda, og lod den sp. Udenrigspolitik
sætte sig det Formaal at skaffe hendes og F.’s
Sønner de forhen sp. Besiddelser i Italien.
F. efterfulgtes af sin Søn af første Ægteskab,
Ferdinand. Med Elisabeth Farnese havde han
Sønnerne Karl, der 1731 fik Parma, men 1735
ombyttede dette Land med Neapel og Sicilien,
hvorfra han 1759 kom til Spanien som
Halvbroderens Efterfølger, og Filip, der ved
Freden i Aachen 1748 fik Parma, Piacenza og
Gustalla. (Litt.: Baudrillart, Philippe V et
la cour de France 1700—15 [2 Bd, Paris 1890]).
(A. Frs.). L. K.
Filip I—II (Orléans), se Orléans.
Filip den Højmodige, Landgreve af
Hessen, (1504—65), tiltraadte Regeringen 1518 og
indtog snart en første Rangs Plads mellem de
tyske Fyrster i de vanskelige Tider, der opstod
i Tyskland efter Reformationen. Med den
energiske Handledygtighed, der var hans
fremtrædende Karaktertræk, styrede han sit Land,
udvidede og befæstede sin Fyrstemagt og stræbte
efter at indføre Orden og Sikkerhed i alle
Forhold. Da Rigsridderne i det Røre, der fulgte
Luther’s Reformation, rejste sig til Kamp for
en stærk Kejsermagt og Bønderne for
Uafhængighed af Herremændene, søgte han at samle
Fyrsterne mod begge disse Bevægelser og
havde væsentlig Del i, at de blev slaaet ned
(1522—25). Det er dog til den reformatoriske
Bevægelse i Tyskland, at hans Navn først og
fremmest er knyttet. 1526 indførte han den ny Lære
i sit Land; 1527 grundede han det første
evangeliske Univ. i Marburg; paa Rigsdagen i Speyer
1526 og 1529 og i Augsburg 1530 stod han som
de protestantiske Fyrsters Fører. Frisindet og
tolerant i religiøs Henseende ønskede han stærkt
en Udsoning mellem de tyske og schweiziske
Reformatorer, kun ved en Forening af alle
Protestanter mente han, at de kunde optage
den Kamp mod Katolicismen, som han saa
vilde komme; det var ham en Sorg, da det af
ham foranledigede Møde i Marburg mellem
Luther og Zwingli 1529 blev frugtesløst. 1530
blev han Leder af det schmalkadiske Forbund
af evangeliske Fyrster og fortsatte i de flg. Aar
sine Bestræbelser for i det at samle alle
Modstandere af Karl V. 1540 bragte han imidlertid sig
og sine lutherske Venner i en vanskelig Stilling
ved sit Dobbeltægteskab med den unge
Adelsdame Margrethe von der Saal. Ude af Stand
til at beherske sine Tilbøjeligheder, men pint af
alvorlige religiøse Skrupler fandt han gennem
Bibelstudier Udvej ved et Dobbeltægteskab, da
politiske Hensyn umuliggjorde en Skilsmisse.
Han fik sin Hustrus Samtykke, og trods store
Betænkeligheder gav Luther og Melanchton
deres Minde; Melanchton var til Stede ved Vielsen
(Marts 1540). Bigamiet blev hurtig bekendt; det
udsattes for Rigslovens strenge
Straffebestemmelser, og Luther’s og Melanchton’s Stilling til
Sagen blev Genstand for stærke Angreb, der
især fra katolsk Side kan genfindes i vore
Dages Stridslitteratur.
F.’s Forsøg paa ved en Tilnærmelse til
Kejseren at undgaa den truende Straf svækkede
Schmalkalder-Forbundets Optræden. 1546
begyndte Karl V Krig mod de evangeliske
Fyrster, og efter Nederlaget ved Mühlberg
1547 blev F. holdt i haardt Fængsel, indtil
Passauer-Forliget 1552 gengav ham Friheden. I
sine sidste Aar fastholdt han dog med en
forsigtigere Optræden sin gl. Politik med
Bestræbelser for en Forening af alle de evangeliske
Grupper. Dette frisindede og tolerante
religiøst-politiske Standpunkt i Forbindelse med en frisk,
varmhjertet og omgængelig Personlighed, der
havde Blikket aabent for alt det ny, der var i
Frembrud, gør F. til en af de ejendommeligste
og mest tiltalende af Reformationstidens tyske
Fyrster, og det uagtet Tidsalderens utøjlede
Sanselighed hos ham gav sig grovere Udslag
end hos mange andre. — Fra den ældste af
hans Sønner nedstammer Huset Hessen-Kassel,
fra den yngste Hessen-Darmstadt. Ved
Luther-Mindesmærket i Worms staar en Bronzestatue
af F. (Litt.: Rommel, »Philipp der
Groszmütige« (3 Bd, Giessen 1830]; »Briefwechsel
Landgraf P.’s der G. von Hessen mit Bucer«, udg. af
Lenz [3 Bd, Leipzig 1890—91]).
(A. Frs.). L. K.
Filip af Schwaben, tysk Konge (1198—1208),
Søn af Frederik Barbarossa og Beatrix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
