- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
28

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filippinerne - Filippister - Filippium - Filippo - Filippoi - Filipponer - Fillppos - Filippus - Filipstad - Filister - Filistos - Filistre - filistrøs - Filistæer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blount, The american Occupation of the
Philippines
[London 1912]; Report of the Chief
of the Bureau of insular Affairs to the Secretary
of War
[Washington aarlig]).
M. V.

Filippister kaldtes i 16. Aarh. Tilhængerne
af en i konfessionel Henseende mæglende
Retning inden for den lutherske Kirke, der særlig
beraabte sig paa Filip Melanchthon.
A. Th. J.

Filippium, Betegnelse for et af
Delafontaine fundet Metal, som formodedes at være
et Grundstof. Senere Undersøgelser af
Roscoe har vist, at F. er en Blanding af Yttrium
og Thorium.
R. K.

Filippo, Filippino, ital. Malere, se
Lippi.

Filippoi [-på^i], oldgr. By i det østl.
Makedonien, ikke langt fra Grænsen af Thrakien. F.
anlagdes opr. af Nybyggere fra Thasos, som
kaldte Byen Krenides af de mange Kilder (gr.
Krene) paa Stedet; men da Filip af Makedonien
358 indtog Byen og betydelig udvidede den for
at drive de vigtige Guldminer i Omegnen, fik
den Navnet F. N. f. F. stod det store Slag,
hvor Brutus og Cassius 42 f. Kr. blev fuldstændig
slagne af Octavian og Antonius. Senere
anlagde Kejser Augustus en rom. Koloni i F.,
hvor Apostelen Paulus grundede en kristen
Menighed, den første i Europa. Fra sit
Fangenskab i Rom skrev han senere sit Brev til
Filippenserne. F. vedblev at holde sig ind i
Middelalderen, ødelagdes først af Tyrkerne i
14. Aarh.; nu hedder en Landsby paa Stedet
Filibedshik.
H. H. R.

Filipponer ell. Lippovaner kaldes
Medlemmerne af en russ. Sekt, som grundedes af
en Strelitz fra Novgorod, Fotius, der som Munk
kaldte sig Filip (f. 1675). De bekæmper
Statskirken og alle ydre religiøse Ceremonier,
forkaster Eden, Krigstjeneste og Brugen af
Medicin, Tobak, Kaffe og Te. De forfulgtes, og
under Kejser Josef II flyttede mange af dem
til Bukovina, hvor der findes en Del af dem
endnu, andre til Vallachiet og Østpreussen.
Hovedstammen (c. 10000 Mennesker) blev i den
vestlige Del af Rusland og i Polen. (Litt.:
Polek, »Die Lippowaner in der Bukowina«,
I—III [Chernowitch 1897—1900]).
L. M.

Fillppos, en Fryger, der af Antiochos IV
indsattes som en Slags Statholder i Jerusalem,
hvor han plagede de lovtro Jøder (2. Mak.
5, 22; 6, 11). Han blev Fosterfader og
Rigsforstander for Antiochos V, men Lysias gjorde
ham Rangen stridig og slog ham. Iflg. en anden
Tradition blev han sin Konge utro ell. blev
afsindig, og 2. Mak. 9, 29 meddeler, at han
umiddelbart efter Antiochos IV’s Død flygtede til
Ægypten.
J. P.

Filippus, Marcus Julius, med
Tilnavnet Arabs, rom. Kejser (244—49), stammede
vistnok fra Bostra i Arabien. Under Kejser
Gordian III udnævntes han paa et Felttog mod
Perserne til Prætorianpræfekt, men ophidsede
Tropperne mod den unge Kejser, der blev
dræbt, hvorpaa Hæren udraabte F. til hans
Efterfølger. Han sluttede en vanærende Fred
med Perserkongen Sapor og kæmpede senere
i Donau-Landene; men da han 248 havde sendt
sin Ven Decius til Møsien for at dæmpe et
Oprør i denne Prov., tvang Legionerne Decius
til at lade sig udraabe til Kejser og gaa mod
sin fordums Ven, der omkom i Nærheden af
Verona. F., som uvist om med Rette gaar for
at have været Kristen, fejrede Roms
Tusindaarsfest med megen Pragt.
(M. M.). H. H. R.

Filipstad, By i Mellemsverige, Värmland,
meget smukt beliggende ved Søen Daglösen og
ved den sejlbare Aa, som kommer fra Lersjön,
er et Knudepunkt for fl. Privatbaner og har
(1914) 4469 Indb. og nogen Industri. Der findes
i F. en Elementærskole i Bjergvidenskab,
oprettet 1830. F. er blevet anlagt af Karl IX og
fik Navn efter dennes yngste Søn, Karl Filip.
G. Ht.

Filister, opr. et Studenterudtryk, der
brugtes som Haansord om enhver, der ikke var
Student (se f. Eks. Ploug’s og Hostrup’s Skr);
fra Studentersproget er Ordet gaaet over i det
alm. Sprog i Bet.: Person med snævert
Livssyn og indskrænkede Interesser, Spidsborger
(deraf filistrøs). — Ordet stammer fra det tyske
Studentersprog; som Studenterord er det først
paavist i Jena (Slutn. af 17. Aarh.); men i ældre
tyske Kilder bruges det i Bet. »Politibetjent«
(»Zeitschr. f. deutsche Wortforschung«, I, 50).
Om det opr. har haft noget at gøre med
Biblens Omtale af F., er tvivlsomt.
V. D.

Filistos, gr. Historieskriver, f. c. 433 f. Kr.
i Syrakus, hjalp den ældre Dionysios med at
vinde Herredømmet i sin Fødeby, men faldt
senere (386) i Unaade og blev landsforvist. Af
Dionysios den Yngre blev han kaldt tilbage
(366) og benyttede sin Indflydelse til at bevirke
Dion’s og Platon’s Forvisning (361). I Krigen
mod Dion anførte han Flaaden, og da han
havde tabt et Slag, blev han fanget og omkom,
maaske for sin egen Haand. I Landflygtigheden
paabegyndte F. sit tabte Værk om Siciliens
Historie (Sikelika) i 13 Bøger; sit Forbillede,
Thukydides, naaede F. hverken som Historiker ell.
Stilist og omtales derfor af Cicero som pusillus
Thucydides
(Thukydides en miniature).
Fragmenterne er samlede i Müller’s Historicorum
Græcorum fragmenta
, Bd I (Paris 1841; 1885).
K. H.

Filistre, se Filistæer.

filistrøs, snæversynet, spidsborgerlig,
smaatskaaren, se Filister.

Filistæer (Filistre), Israels vestlige
Naboer, Beboere af den flade Kyststrækning fra
Gaza til Jafa, d. e. mellem Ægypten og
Fönikien.

F.’s ældre Historie belyses til Dels af ægypt.
Meddelelser. Ramses III (c. 1200 f. Kr.)
nævner bl. de »Havfolk«, han ligesom sine to
Forgængere maatte kæmpe med, særlig p-r(l)-s-t
(Vokalerne kendes ikke), der kom N. fra og
trængte frem dels over Havet, dels til Lands
gennem Syrien. Han slog dem i et Søslag og
samtidig i et Feltslag i Libanon-Egnen.
Utvivlsomt er det dem, der c. 100 Aar senere havde
faaet sikkert Fodfæste ved Kana’ans Kyst og
af Israelitterne kaldes pelishtim. Iflg. det gl.
Test. var de indvandrede fra Kaftor. Dette
identificeres almindeligvis med ægypt. Keftiu,
der synes at betegne Lilleasiens Sydkyst med
tilliggende Øer. F. er da et Led i den store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free