Print (PDF) - On this page / på denna sida - Filippides ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<br>Blount, The american Occupation of the Philippines [London 1912]; <br>Report of the Chief of the Bureau of insular Affairs to the Secretary of War [Washington aarlig]). M. V. </chapter> <chapter name="Filippister"> Filippister kaldtes i 16. Aarh. Tilhængerne af en i konfessionel Henseende mæglende Retning inden for den lutherske Kirke, der særlig beraabte sig paa Filip Melanchthon. A. Th. J. </chapter> <chapter name="Filippium"> Filippium, Betegnelse for et af Delafontaine fundet Metal, som formodedes at være et Grundstof. Senere Undersøgelser af Roscoe har vist, at F. er en Blanding af Yttrium og Thorium. R. K. </chapter> <chapter name="Filippo"> Filippo, Filippino, ital. Malere, se Lippi. </chapter> <chapter name="Filippoi"> Filippoi [-påi], oldgr. By i det østl. Makedonien, ikke langt fra Grænsen af Thrakien. F. anlagdes opr. af Nybyggere fra Thasos, som kaldte Byen Krenides af de mange Kilder (gr. Krene) paa Stedet; men da Filip af Makedonien 358 indtog Byen og betydelig udvidede den for at drive de vigtige Guldminer i Omegnen, fik den Navnet F. N. f. F. stod det store Slag, hvor Brutus og Cassius 42 f. Kr. blev fuldstændig slagne af Octavian og Antonius. Senere anlagde Kejser Augustus en rom. Koloni i F., hvor Apostelen Paulus grundede en kristen Menighed, den første i. Europa. Fra sit Fangenskab i Rom skrev han senere sit Brev til Filippenserne. F. vedblev at holde sig ind i Middelalderen, ødelagdes først af Tyrkerne i 14. Aarh.; nu hedder en Landsby paa Stedet Filibedshik. H. H. R. </chapter> <chapter name="Filipponer"> Filipponer ell. Lippovaner kaldes Medlemmerne af en russ. Sekt, som grundedes af en Strelitz fra Novgorod, Fotius, der som Munk kaldte sig Filip (f. 1675). De bekæmper Statskirken og alle ydre religiøse Ceremonier, forkaster Eden, Krigstjeneste og Brugen af Medicin, Tobak, Kaffe og Te. De forfulgtes, og under Kejser Josef II flyttede mange af dem til Bukovina, hvor der findes en Del af dem endnu, andre til Vallachiet og Østpreussen. Hovedstammen (c. 10000 Mennesker) blev i den vestlige Del af Rusland og i Polen. (Litt.: Polek, »Die Lippowaner in der Bukowina«, I-III [Chernowitch 1897—1900]). L. M. </chapter> <chapter name="Fillppos"> Fillppos, en Fryger, der af Antiochos IV indsattes som en Slags Statholder i Jerusalem, hvor han plagede de lovtro Jøder (2. Mak. 5, 22; 6, 11). Han blev Fosterfader og Rigsforstander for Antiochos V, men Lysias gjorde ham Rangen stridig og slog ham. Iflg. en anden Tradition blev han sin Konge utro ell. blev afsindig, og 2. Mak. 9, 29 meddeler, at han umiddelbart efter Antiochos IV's Død flygtede til Ægypten. J. P. </chapter> <chapter name="Filippus"> Filippus, Marcus Julius, med Tilnavnet Arabs, rom. Kejser (244—49), stammede vistnok fra Bostra i Arabien. Under Kejser Gordian III udnævntes han paa et Felttog mod Perserne til Prætorianpræfekt, men ophidsede Tropperne mod den unge Kejser, der blev dræbt, hvorpaa Hæren udraabte F. til hans Efterfølger. Han sluttede en vanærende Fred med Perserkongen Sapor og kæmpede senere i Donau-Landene; men da han 248 havde sendt sin Ven Decius til Møsien for at dæmpe et Oprør i denne Prov., tvang Legionerne Decius til at lade sig udraabe til Kejser og gaa mod sin fordums Ven, der omkom i Nærheden af Verona. F., som uvist om med Rette gaar for at have været Kristen, fejrede Roms Tusindaarsfest med megen Pragt. (M. M.). H. H. R. </chapter> <chapter name="Filipstad"> Filipstad, By i Mellemsverige, Värmland, meget smukt beliggende ved Søen Daglösen og ved den sejlbare Aa, som kommer fra Lersjön, er et Knudepunkt for fl. Privatbaner og har (1914) 4469 Indb. og nogen Industri. Der findes i F. en Elementærskole i Bjergvidenskab, oprettet 1830. F. er blevet anlagt af Karl IX og fik Navn efter dennes yngste Søn, Karl Filip. G. Ht. </chapter> <chapter name="Filister"> Filister, opr. et Studenterudtryk, der brugtes som Haansord om enhver, der ikke var Student (se f. Eks. Ploug's og Hostrup's Skr); fra Studentersproget er Ordet gaaet over i det alm. Sprog i Bet.: Person med snævert Livssyn og indskrænkede Interesser, Spidsborger (deraf filistrøs). — Ordet stammer fra det tyske Studentersprog; som Studenterord er det først paavist i Jena (Slutn. af 17. Aarh.); men i ældre tyske Kilder bruges det i Bet. »Politibetjent« (»Zeitschr. f. deutsche Wortforschung«, I, 50). Om det opr. har haft noget at gøre med Biblens Omtale af F., er tvivlsomt. V. D. </chapter> <chapter name="Filistos"> Filistos, gr. Historieskriver, f. c. 433 f. Kr i Syrakus, hjalp den ældre Dionysios med at vinde Herredømmet i sin Fødeby, men faldt senere (386) i Unaade og blev landsforvist. Af Dionysios den Yngre blev han kaldt tilbage (366) og benyttede sin Indflydelse til at bevirke Dion's og Platon's Forvisning (361). I Krigen mod Dion anførte han Flaaden, og da han havde tabt et Slag, blev han fanget og omkom, maaske for sin egen Haand. I Landflygtigheden paabegyndte F. sit tabte Værk om Siciliens Historie (Sikelika) i 13 Bøger; sit Forbillede, Thukydides, naaede F. hverken som Historiker ell. Stilist og omtales derfor af Cicero som pusillus Thucydides (Thukydides en miniature). Fragmenterne er samlede i Müller's Historicorum Græcorum fragmenta, Bd I (Paris 1841; 1885). K. H. </chapter> <chapter name="Filistre"> Filistre, se Filistæer. </chapter> <chapter name="filistrøs"> filistrøs, snæversynet, spidsborgerlig, smaatskaaren, se Filister. </chapter> <chapter name="Filistæer"> Filistæer (Filistre), Israels vestlige Naboer, Beboere af den flade Kyststrækning fra Gaza til Jafa, d. e. mellem Ægypten og Fönikien. F.'s ældre Historie belyses til Dels af ægypt. Meddelelser. Ramses III (c. 1200 f. Kr.) nævner bl. de »Havfolk«, han ligesom sine to Forgængere maatte kæmpe med, særlig p-r(l)-s-t (Vokalerne kendes ikke), der kom N. fra og trængte frem dels over Havet, dels til Lands gennem Syrien. Han slog dem i et Søslag og samtidig i et Feltslag i Libanon-Egnen. Utvivlsomt er det dem, der c. 100 Aar senere havde faaet sikkert Fodfæste ved Kana'ans Kyst og af Israelitterne kaldes pelishtim. Iflg. det gl. Test. var de indvandrede fra Kaftor. Dette identificeres almindeligvis med ægypt. Keftiu, der synes at betegne Lilleasiens Sydkyst med tilliggende Øer. F. er da et Led i den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
