Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filistæer - filius - filiusfamllias - Filius Sct. Petri - Fillan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkevandring af ægæiske Folk, som fandt Sted
c. 13—1100 f. Kr. Dette bekræftes af ægyptiske
Afbildninger. F. fremstilles nøgne med
Lændeskørt, skægløse, med gr. Profil; paa Hovedet
bærer de en Hjelm, som gaar ned over Nakken
og foroven bærer en Krone af Fjer. Noget lgn.
forekommer hos Lykierne. Bevæbningen er
endvidere to korte Sværd, Lanse og et rundt
Skjold. De anvender store tohjulede
Oksekærrer. I det gl. Test. nævnes Kobberhjelm,
Ringpanser, Benskinner som Udrustningen. Deres
kæmpestore Skikkelser vakte Forundring og
Skræk hos Israelitterne. F.’s Forbindelse med
Vesten fremgaar ogsaa af Udgravningerne,
navnlig i Gezer og Gat. Fra F.’s Besættelsestid
findes et Lag med Krukker, Skarabæer,
Bronzegenstande, Jernknive o. a.; navnlig Krukkerne
med Linieornamenter og Dyretegninger viser
Slægtskab med den sidste Fase af den minoiske
Kultur, specielt med Kreta. Med Kreti sættes
de ofte i Forbindelse i det gl. Test. I det nye
Hjemsted overtog de Byer, som allerede havde
en lang Kulturperiode bag sig.
F. levede væsentligst af Agerbrug (Korn, Vin,
Oliven o. a.) og Handel, især Transit. Deres
Samfundsordning havde sit Tyngdepunkt i
Stæderne, bl. hvilke 5 var fremherskende: Asdod,
Askalon, Ekron, Gat og Gaza. Til hver Stad
(som var befæstet med Mure) sluttede sig
mindre Byer (»Døtre«) og Landsbyer. Staden
beherskedes af et Aristokrati, »Filisterfyrsterne«
(seren), der ogsaa var Anførere i Krig (1. Sam.
7, 7) og dannede Kultsamfundet (Dom. 16, 23),
men stod under en Slags Konge. En saadan
Konge kunde hæve sig til Leder for de forenede
Stæder, og ved vigtige Afgørelser raadslog
Aristokratierne i Fællesskab. Om F.’s Sprog vides
intet, men efterhaanden er de sikkert i den som
andre Henseender blevne semitiserede. Af
deres Guder kendes fra det gl. Test. Dagon,
Ashtoret og Ba’al Zebub, hvis Orakel søgtes
langvejs fra. Dom. 16 beretter om en stor Offerfest
i et Tempel, som bares af Søjler, men i øvrigt
vides intet om Kulten. Senere indføres under
aramæisk Indflydelse nye Guder: Hadad,
Atargatis, Marna o. a.
Ved Israels Indvandring var F.
konsoliderede. Der førtes stadige Kampe (Samson,
Eli, Samuel), i hvilke F. i det hele var de
overlegne, saa de endog havde faste
Holdepunkter midt i Israelitternes Land. Det blev
Saul’s Hovedopgave at ændre denne Tilstand,
og det lykkedes ham, navnlig ved Jonathan’s
Tapperhed, at tilføje F. et føleligt Nederlag
ved Mikmas, men selv faldt de for F. paa
Gilboas Høje (1. Sam. 28), F. var atter Herrer
i Israel, og David, som under Striden med
Saul havde Tilhold hos F., var i Beg. af sit
Kongedømme F.-Kongen Akish’s Vasal.
Senere lykkedes det ham at frigøre sig for dem,
og han gjorde for stedse Ende paa deres
Overherredømme. Fra den Tid er der væsentlig
kun Grænsekampe, bl. a. mellem F. og
Nordriget ved Byen Gibbeton. — Assyrernes Togter
gik ogsaa ud over F. Tiglat Pilesar erobrede
Gaza og fordrev Kong Hanun 734. Kort efter,
720, fik Gaza en Koalition i Stand mod Sargon,
men blev slaaet ved Rafia. 711 gik det Asdod
under Azuri paa samme Maade. Sargon
afsatte Azuri og indsatte hans Broder
Achimeti, men da dette vakte Opstand, kom han
og plyndrede Landet, bortslæbte Indbyggerne
og indførte fremmede Kolonister. F. dannede
nu en ny Koalition med Fönikerne og Judæerne
(under Hizqija) mod Sancherib. 701 kom denne,
slog Fönikerne og drog ned langs Kysten. Kong
Mitinti af Asdod bøjede sig. En Del
F.-Byer var samlede under en Kong Sidqa
(Askalon, Bet-Dagon, Jafa o. a.), medens den
assyrervenlige Padi af Ekron var fængslet i
Jerusalem. De Forbundne led et Nederlag ved
Altaqu. Padi blev genindsat i Ekron, Sidqa
og en Mængde Bytte slæbtes til Assyrien, og i
hans Sted indsattes Sharruludari over
Askalon. Sancherib indtog derpaa Timna og
Lakish; efter forgæves at have søgt at indtage
Jerusalem drog han hjem med sit Bytte. F.
vedblev i 7. Aarhundrede at være assyriske
Vasaller. Fra denne Tid stammer nogle
assyriske Kontrakter, der er fundne i Gezer. Senere
var Landet Genstand for Ægypternes Erobringstog;
ogsaa Babylonerne og senere Perserne har
behersket dem, til Alexander den Store efter
stærk Modstand betvang dem. — F. blandedes
efterhaanden mere og mere med Naboerne,
særlig Jøderne og arabiske Stammer, medens
samtidig Gaza’s Bet. som Knudepunkt for
Karavanehandelen voksede. Den hellenistiske Kultur
havde her et Hovedsæde. Af F. dannede
Grækerne Navnet Palaistine, der egl. betegner F.’s
Land, men efterhaanden anvendtes om hele
Kana’an. (Litt.: K. B. Stark, »Gaza und
die philistäische Küste« [Jena 1852]; W. Max
Müller, »Asien und Europa« [Leipzig 1893];
F. Buhl, »Det israelit. Folks Historie« [5. Opl.,
1915]; Martin P. Nilsson i »Ymer«, 1912;
R. A. S. Macalister, The Philistines, their
history and civilization [London 1914]).
J. P.
filius (lat.), Søn.
filiusfamilias (lat.), romerretligt Udtryk for
den Fædrenemagt undergivne Søn. Hans
Stilling var opr. analog med Slavens, idet Faderen
(paterfamilias) i den ældre Tid havde Ret til
at dræbe og sælge ham, ligesom alt, hvad
Sønnen erhvervede, opr. tilfaldt Faderen. Senere
kunde Sønnen dog frit disponere over, hvad
han erhvervede i Krigen ell. ved Embedsstillinger,
ligesom hans Afhængighed af Faderen
ingen Indflydelse havde paa hans
offentligretlige Retsevne.
K. B.
Filius Sct. Petri (lat.), Skt Peter’s Søn, en
Ærestitel, som Paven giver de Fyrster, der
viser den apostolske Stol en særlig
Hengivenhed. Om de danske Konger i Middelalderen
brugte Paven som oftest Betegnelsen Filius
specialis S. Petri.
L. M.
Fillan, Herred, Fosen Fogderi, Søndre
Trondhjems Amt. (1910) 2490 Indb., er et
Ødistrikt paa Nordsiden af Trondhjemsleden og
optager den østre Trediedel af den store Ø
Hitteren og en Del omkr. denne liggende
Øer og Skær, af hvilke Fjeldværø og Ulvø
paa Nordsiden og Jøstenø paa Sydsiden er
de største. Den inden for Herredet faldende Del
af Hitteren er lavere end Sammes vestlige Del
og naar ikke over 240 m; den er et jævnhøjt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
