Print (PDF) - On this page / på denna sida - Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hele, der ikke rummer Modsigelser, at den er
klart og tydeligt fremstillet, at den hviler paa
et omfattende Erfaringsgrundlag, at der gøres
nøje Rede for, hvor vidt de logisk bindende
Beviser for de enkelte Paastande rækker.
Trangen til, uden videnskabelig Berettigelse,
at hævde det som sandt ell. virkeligt, der staar
som værdifuldt, synes næsten uovervindelig. Da
denne Trangs Indhold til en vis Grad karakteriserer
den enkeltes Personlighed, er der her
en Faktor, der giver hver Filosofs Anskuelser
et personligt Præg; en anden Faktor
fremkommer ved, at der for den enkelte altid er
særlige Grupper af Erfaringer, som staar ham
nærmere end andre, og som derfor kommer
til at faa en overvejende Indflydelse paa hans
Anskuelser. Da den omtalte Trang i Religionen
faar forholdsvis frit Spillerum, og da der
ofte for det enkelte Menneske er forbundet
Værdier med den Tradition, som han gennem
Samfundslivet har optaget i sig, medfører dette,
at Filosofier Gang paa Gang forsøger at
forsone F. med Religionen og i det hele med det
traditionsmæssige, idet der dog samtidigt
udøves en vis udrensende Kritik. Undertiden kan
imidlertid denne Trang føre til skarp Strid
mod Religionen og mod herskende Meninger og
Sædvaner, fordi man er overbevist om, at de
skader det, man anser for det værdifulde. Det
er den videnskabelige F.’s Opgave at kæmpe
mod denne Trang, men for Aandslivet i sin
Helhed er det maaske godt, naar denne Trang
trods alt uvilkaarligt gør sig gældende.
Naar F. undertiden kaldes Videnskabernes
Videnskab, kan dette maaske opfattes som en
Ærestitel hidrørende fra de betydningsfulde
Emner, den giver sig af med, og det kan ogsaa
skyldes, at Erkendelseslæren ved at omhandle
al Erkendelse tillige omfatter Læren om den
videnskabelige Erkendelse og saaledes bliver
Videnskab om Videnskab og bl. a. giver sig af
med de sidste Grundsætninger, hvorpaa al
anden Videnskab (logisk) hviler, samt med
Forholdet mellem de enkelte specielle Videnskaber;
endelig kan denne Betegnelse hidrøre fra,
at man opfatter Kosmologiens Opgave som den
at give et samlet Billede af de øvrige
Videnskabers Resultater.
Det diskuteres undertiden, om F.’s Historie
hører med til selve F. ell. ikke. Dersom man
(som Hegel) antager, at der i den Forstand er
en filos. Udvikling, at det ene Tankesystem
nødvendigvis maa føre over til det følgende,
og at Udviklingen slutter med et endeligt og
fuldgyldig rigtigt System (nemlig ens eget), da
indgaar F.’s Historie sikkert som et Hovedomraade i F.
Mere tvivlsom stiller Sagen sig,
naar rnan mener, at der i F.’s Historie ikke
er andet Sammenhæng, end at de efterfølgende
Filosoffer bygger videre paa ell. kritiserer
deres Forgængere, og at visse Filosoffer lader sig
ordne i Gruppe, fordi de har visse Anskuelser
fælles ell. særligt er optagne af visse
Problemer, samt at en Tidsalders F. ikke lader sig
forstaa ud fra den forudgaaende F. alene,
fordi den i udpræget Grad er afhængig af
den samtidige religiøse, sociale og videnskabelige
Situation. Det er en Ejendommelighed
for de filos. Studieomraader, f. Eks. i
Modsætning til Kemien, at det kan have den
allerstørste Bet. for ens eget Arbejde at fordybe
sig i de betydeligste af Fortidens Forskeres
Værker; disse har da netop ikke historisk, men
aktuel Interesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
