Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filoxenos - Filoxeons (Xenaias) - Fil Sø - Filt - Filter - Filterpresse - filtet - Filtfabrikation - Filtgarn - Filthat - Filtklæde - Filtmalt - Filtmaskine, Filtmølle - Filtrat - filtrerbare Mikrober - filtrere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melanippides tog sig af ham og uddannede
ham. Senere opholdt F. sig paa Sicilien hos
Dionysios den Ældre, der lod ham arbejde i
Stenbrudene til Straf for hans frimodige Kritik
over Dionysios’ Digte; han døde i Efesos 380.
Af F.’s 24 Dityramber var den mest berømte
»Kyklopen«, der behandlede Polyfemos’
Kærlighed til Galateia; nogle bevarede større
Brudstykker af et Digt med Navnet »Gildet«
tillægges nu en anden F. Fragmenterne findes i
Bergk’s Poetæ lyrici Græci (4. Udg., 1878—82).
K. H.
Filoxenos [-fi-låksenås] (Xenaias), syrisk
kristelig Forf., f. i det sydvestlige Persien, i
Tahal i Susiana, 485 Biskop i Mabug
(Hierapolis) i Nordsyrien, afsat som ivrig Monofysit
af Kejser Justin 518, hvorpaa han flygtede til
Ægypten. Af F. haves syr. kristelige Skr (mest
ikke udgivne), men mest bekendt er F. ved en
Overs. af Ny Testamente, som han lod sin
Underbiskop Polykarp udføre i den Hensigt, at
den skulde træde i St f. den sædvanlige syr.
Overs. (Peshitta), som man fandt for fri. Af
denne meget ordrette, 508 fuldendte Overs.
(hvori Aabenbaringen ikke findes) haves kun en
Omarbejdelse, foretaget 616 af en af hans
Efterfølgere, Thomas af Charkel, udg. af White
(4 Bd, Oxford 1778—1803). Senere er andre
Brudstykker fundne. (Litt.: Sthyr,
»Nytestamentlig Teksts Historie« [1884]).
V. S.
Fil Sø, Indsø i det sydvestlige Nørrejylland,
Ribe Amt, Vester-Horne Herred (hovedsagelig
i Henne og Aal Sogne), ligger nær ved
Vestkysten, S. f. Ringkjøbing Fjord og N. f.
Hjerting Bugt, c. 15 km NV. f. Varde, har i sit
nordvestlige Hjørne Afløb til Vesterhavet, fra
hvilket den adskilles ved et c. 3 km bredt
Klitbælte, gennem Henne Aa. Nu er Søen kun
c. 905 ha, og det tørlagte Areal er indvundet til
Enge; men 1848, da man tog fat paa
Udtørringen af den (ligesom af de mod Ø. liggende
mindre Søer Lillesø og Rolfsø) ved
Uddybningen af Henne Aa, var den c. 28 km2, havde en
Omkreds af henved 50 km, en Længde af
henved 6 og en Bredde af c. 8 km, medens dens
største Dybde var c. 8 m, og den var saaledes
en af Landets største Indsøer.
H. W.
Filt. Paa Grund af de fleste Haars
krusede Form og deres fremspringende Skæl
har de en stærk Tilbøjelighed til at »filte sig«
(indfiltres), naar de trykkes og æltes tæt
sammen, og heraf — i Forbindelse med kem.
Midler til at forhøje disse Egenskaber — benytter
man sig for at fremstille det bekendte Stof F.,
der alt efter Bearbejdelsen kan faas som et
ganske løst ell. et meget fast og tæt Stof. Ang.
Fabrikationen, se Hat. Foruden til Hatte
anvendes F. ogsaa til Skotøj, løse Skosaaler,
Tæpper, til Isolering — F. er en meget daarlig
Varmeleder —, Filtrerposer, Underlagsplader
for Jernbaneskinner (oftest helt ell. overfladisk
imprægneret med Asfalt o. l.), Underlagsstykker
for Ølglas o. a. En særlig fin Slags F.,
Hammercloth, benyttes til Beklædning af Hamrene
i Pianoforter; »Underfilt« og »Dæmpefilt« er
lgn., dog ikke saa fine Sorter F., der ligeledes
benyttes til Pianoforter. »Filtklæde«, tyndt, løst
og blødt F., har tidligere været en Del benyttet
til Klædningsstykker, men finder nu næsten
inger Anvendelse hertil. Undertiden benyttes til
Sengetæpper, Filtrering o. a. et meget løst
vævet Stof, i og paa hvilket der dannes et Lag F.
K. M.
Filter, se filtrere.
Filterpresse, se filtrere.
filtet kaldes i Botanikken et med bløde, i
hverandre indviklede Haar beklædt Organ, f.
Eks. Bladene hos mange Arter Kongelys; mange
Planter, som skal udholde tørre Klimater, er
stærkt f., f. Eks. Andesbjergenes
»Frailejon«-Planter (Espeletia- og Culcitium-Arter).
V. A. P.
Filtfabrikation, se Hat.
Filtgarn, Uldgarn, fremstillet ved
Filtning alene, uden Spinding.
Filthat, se Hat.
Filtklæde, se Filt.
Filtmalt, Malt, der har vokset under
saadanne Forhold — for stor Vækst og for ringe
mek. Bearbejdelse af Maltdyngen —, at
Rodspirerne har filtret sig ind i hverandre, saa
der dannes store uadskillelige Klumper.
K. M.
Filtmaskine, Filtmølle, Maskiner til
Fabrikation af Filt, se Hat.
Filtrat, se filtrere.
filtrerbare Mikrober. En Del Mikrober,
der vides at være Aarsag til forsk. Sygdomme,
er filtrerbare, d. v. s. de er saa smaa, at de
passerer Porerne i tætte Filtre af Porcelæns-
ell. Infusoriejord, hvorimod saa godt som alle
Bakterier her holdes tilbage. De er saaledes de
mindste levende Væsener, hvis Eksistens man
maa forudsætte, selv om det hidtil ikke har
været muligt med Sikkerhed at gøre dem
synlige, idet deres Størrelse ligger under den
Grænse, Øjet kan opfatte selv ved Hjælp af de
stærkeste Mikroskoper. De benævnes derfor
ogsaa ofte ultravisible. Som Eks. paa
Sygdomme, frembragte af f. M. kan nævnes
Kopper, Koppevaccine,
Hundegalskab, Børnelammelse,
den ondartede Svinesyge, Øjensygdommen
Trachom og enkelte andre.
O. T.
filtrere. Naar man skal skille en Vædske
og et i denne tilstedeværende fast Stof fra
hinanden, kan dette ofte ske paa den simple
Maade, at man lader det hele henstaa roligt,
hvorved det faste Stof enten sætter sig til
Bunds, bundfældes, ell. svømmer ovenpaa,
saaledes at man enten kan tappe den klare Vædske
af oven over Bundfaldet, saakaldt
Dekantering, ell. skumme det faste Stof af
foroven. Men dels er en saadan Adskillelse ikke
sjælden meget vanskelig og langsom, naar
Vædsken og det faste Stof har omtr. samme
Vægtfylde, dels bliver Adskillelsen paa denne Maade
ofte ikke fuldstændig nok, selv om gode
Resultater i mange Tilfælde kan naas ved
Centrifugering. En sikker Adskillelse opnaas ved
at anvende en Filtrering ɔ: ved at lade
Vædsken og det faste Stof — Bundfaldet,
som det som Regel kaldes, selv om det ikke
har sat sig til Bunds — løbe gennem et porøst
Stof, hvis Porer tillader Vædsken, men ikke
Bundfaldet, at passere. Ofte er Forholdet i
Praksis dog det, at Filtermaterialets Porer ved
Beg. af Filtreringen ikke holder Bundfaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
