Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - filtrere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldstændig tilbage, men at dette trænger et
Stykke ind i dem, saaledes at de først, naar
de paa denne Maade er blevne delvis
tilstoppede, er tilstrækkelig smaa til at tilbageholde
Resten af Bundfaldet. Filtreringen er saaledes
en ren mekanisk Proces, og kun i ganske
sjældne Tilfælde vælger man Filtermaterialet af en
saadan Beskaffenhed, at det samtidig med
Filtreringen udøver en kem. Virkning paa
Vædsken; i øvrigt kan man til Filtermateriale
anvende ethvert porøst Stof, idet man selvfølgelig
vælger dette m. H. t. Bundfaldets finere ell.
grovere Beskaffenhed og Vædskens forsk. Grad
af Letflydenhed. De almindeligst anvendte
Stoffer er Papir, Tøj, Sand, Filt, Asbest, Bomuld,
Træ- ell. Benkul, Cellulose, Pimpsten,
Glaspulver, uglaceret Porcelæn o. l. Naar Materialet
har Styrke nok, kan det anvendes i Form af
en frithængende Pose, hvilket f. Eks. anvendes
ved Filtre af Filt ell. Tøj; men ofte er det dog
mest praktisk at ophænge et Stykke Tøj paa
en saakaldet Tenakel, en Ramme forsynet
med et tilstrækkeligt Antal opadvendte
Sømspidser, der stikkes gennem Kanten af Tøjet.
Filtreringen kaldes i saa Fald, og ofte naar
man overhovedet anvender Tøj som
Filtermateriale, Kolering, Apparatet
Kolatorium og den gennemløbne, klare Vædske
Kolatur; i Alm. er Benævnelsen for den f.
Vædske Filtrat. Det anvendte Tøj,
Filtrerklæde, er oftest Flonel ell. Lærred; benyttes
Papir, er dette en særlig tilberedt, ulimet Sort,
Filtrerpapir, der faas i mange
Kvaliteter, grovere og finere og mere ell. mindre frit
for Bestanddele, der kan opløses af og saaledes
forurene Filtratet. Ved at udvaske Papiret med
Saltsyre, Flussyre og destilleret Vand faas et
meget rent, næsten askefrit Materiale, der
finder udstrakt Anvendelse ved kem. Arbejder.
Papiret har ikke Styrke nok til at hænge frit
og maa derfor understøttes af en Tragt,
hvorfor det foldes sammen to Gange og nedsættes
saaledes i Tragten, at der langs dennes ene
Halvdel dannes et tredobbelt Papirlag, langs
den anden et enkelt Lag, som vist skematisk
paa Fig. 1. Det er bedst at væde Filtret før
Filtreringen, da ellers let fine Partikler af Bundfaldet
suges ind i Papirets Porer og tilstopper disse fuldstændig.
For at paaskynde Filtreringen søger man ofte at forøge
Papirets fri Overflade enten ved at anvende Tragte,
der er riflede paa Indersiden, saaledes, at Papiret ikke
overalt ligger an mod Tragten, eller ved
paa forsk. Maade at bøje Papiret saaledes, at
det faar en Del indadgaaende Folder,
Foldefilter, hvorved det samme opnaas. Et andet
Middel til at paaskynde Filtreringen er det at
fortynde Luften paa Filtrets Underside, hvilket
selvfølgelig er ensbetydende med at presse
Vædsken ned gennem Filtret. Man kan i dette
Øjemed forsyne den Beholder, der skal optage
Filtratet, med en Prop med to Huller og i det
ene af disse indsætte Tragtens Rør, i det andet
et kort Rør, der fører til en Luftpumpe;
anvendes Papir paa denne Maade, maa Spidsen,
for ikke at suges itu, understøttes, f. Eks. ved
Hjælp af en lille gennemhullet Platinkegle, der
nedsættes i Tragtens Spids. Ofte anvendes
Luftfortynding i Forbindelse med et saakaldt
Nutschfilter, en Beholder, der ved en
indsat gennemhullet, vandret Plade er delt i 2
Dele. Pladen bedækkes med Filtermaterialet —
Tøj, Filt e. l., ved smaa Apparater Papir —, og
herpaa hældes den Vædske, der skal f., medens
Rummet under Pladen er i Forbindelse med
Sugeledninger til en Luftpumpe. Naar man til
Filtreringen anvender Stoffer, der bestaar af
løse Smaadele, som f. Eks. Sand, Kul o. l.,
fylder man disse i en Beholder og lader Vædsken
sive ned gennem det derved dannede Lag ell.
pumper den fra neden op derigennem. Paa
denne Maade anvendes f. Eks. Sand i stor
Maalestok til Filtrering af Drikkevand. Fig. 2
viser et Brudstykke af et saadant Sandfilter i
Gennemsnit, idet a betegner den med Cement
udstøbte Beholder og b—f de forsk. Lag af
Filtermateriale, der nederst bestaar af
Smaasten, derover grovere, saa finere Grus og øverst
fint Sand. Vandet kommes paa foroven og løber
bort forneden gennem den viste Kanal efter at
have afsat sine Urenheder, deriblandt navnlig
Bakterier, paa og i det allerøverste Sandlag.
Naar et saadant Filter tages i Brug første Gang
ell. efter lige at have været renset, er dets
Evne til at holde Bakterierne tilbage meget
ringe, men Porerne i det øverste Lag bliver
hurtig saa tilstoppede, at Filtreringen kan gaa
for sig paa rette Maade, og efter nogen Tids
Forløb har der oven paa Sandet dannet sig et
saadant Lag af Organismer o. a. Urenheder, at
Filtreringen standser og først kommer i Gang
igen, efter at det øverste Sandlag er fjernet.
En lgn. Filtrering af Vandet foregaar stadig i
Jordens Sandlag. Sammenhængende porøse
Stoffer, f. Eks. uglaceret Porcelæn og undertiden
Kul, anvendes oftest i Form af hule Legemer,
gennem hvilke Vædsken suges ell. presses
udvendig ell. indvendig fra. Dette benyttes f. Eks.
ved Chamberland’s Filter (s. d.) o. l.
og ved de en Tid meget benyttede Kulfiltre
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
