Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fimreceller - Fimrehaar - Fimreite - Fimreorme, Planarier - Finale - Finale Marina - Finale nell' Emilia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finale nell' Emilia mangler aldeles F., saaledes f. Eks. Arthropoderne (med Undtagelse af Sædfimene hos Insekterne). — Ogsaa i Planteriget forekommer F.; saaledes hos talrige Bakterier samt hos Sporerne af mange Alger og i Vand levende Svampe (Sværmesporer, Zoosporer), som derved faar Evne til at bevæge sig frit i Vand ell. andre Vædsker ligesom Sædfimene. S. B. Fimrehaar, se F i m r e c e l l e r. Fimreite ['fimræita] er Navnet paa en Gaard, som ligger paa den østre Side og lige ved Mundingen af den paa Nordsiden af Sognefjorden til Sogndal førende N o r e- ell. N o r u m s fjord. Uden for denne Gaard udkæmpedes 15. Juni 1184 det bekendte Slag mellem Sverre Sigurdssøn og Magnus Erlingsson, hvori den sidste faldt med største Delen af sine bedste Mænd, hvorefter hans Parti opløstes. Q.F.W.H.). M.H. Fimreorme, Planarier (Turbellaria). danner en Klasse inden for Fladormene, de fleste er smaa, nogle dog af ret anselig Størrelse; Legemet er fladt, bladformet, for det meste glat, dog kan der være et Par korte Tentakler i Forenden; det er meget bevægeligt, og der er 3 Sæt Muskler til Stede, nemlig Ring-og Længdemuskler, samt Muskler fra Ryg til Bug; F. kan have en særlig muskuløs Krybe-saal. ell. der kan findes en Sugeskaal paa Undersiden. Hele Legemet er beklædt med Fimrehaar, der er af Vigtighed ved Bevægelsen gennem Vandet ell1, hen over Bunden, desuden vist ogsaa for Aandedrættet. Hudlaget indeholder ofte mærkelige Stavorganer (Rhabditer), der dannes i særlige Epithelceller; de kan udstødes og staar formodentlig i Ernæringens Tjeneste; Byttet omspindes ofte med et traadet, af Rhabditer fyldt Sekret; sjældnere er Neldeceller af samme Bygning som Cölenteraternes, de er ofte ordnede i Striber; hos enkelte findes encellede Alger (Zoochlorella) i Legemet, saaledes hos den lille Convoluta (Symbiose). F. er alle forsynede med en Mund paa Undersiden nær Forenden, ell. hyppigere paa Midten ell. endog bag ved denne; de fleste har et stærkt Svælg (Pharynx), der bestaar af et muskuløst Rør, der sædvanlig er trukket tilbage i Mundhulen, men kan skydes ud af denne og gribe Byttet, i andre Tilfælde er Svælget blot en ringformet Fortykkelse i Mundhulens Væg og kan ikke trækkes tilbage, ell. det kan mangle ganske; i Svælget kan munde særlige Kirtler (Spytkirtler). Nogle Former mangler ganske Tarm (Acöler), og Føden skydes blot ind i Legemets bløde Grundmasse; hos andre fortsætter Svælget sig i en rør- ell. sækformet Tarm (Rhabdocöler), hos atter andre udsender Tarmen til hele Legemet Grene, der ofte løber sammen som Ribberne i et Blad (Dendrocöler); de sidste deles atter i Tricladerne, hvor Tarmen sender een Hovedgren fremad og to tilbage, og Polycladerne, der foruden den forreste uparrede udsender mange parrede Grene; hertil hører mange store, smukke Havformer. I Forenden findes oftest 2 — mange simple Øjne. F. er næsten uden Undtagelse Hermafroditer; Kønsorganerne munder paa Bugen med en enkelt Aabning, ell.- det hanlige og hunlige Kønsapparat kan have hver sin Aabning lige bag hinanden; enkelte har 2 sidestillede hanlige Kønsaabninger; Ægge- og Blommestok, er ofte forenede til eet Organ. (Om Kønsorganerne og de andre indre Organer, se i øvrigt F l a d o r m e). Æggene lægges ofte i Kokoner ell. i brede Baand, der f. Eks. fæstes paa Sten i Vandet, ell. de lægges enkeltvis og da omgivet af en haard, oftest rødbrun Skal; enkelte (f. Eks. Mesostoma) lægger først klare, tyndskallede Sommeræg, der klækkes i Dyrets Legeme, senere de tykskallede Vinteræg. De fleste F. udvikler sig direkte uden Forvandling, en saadan findes kun hos en Del Havformer (Polyclader), hvis saakaldte Muller'ske Larve er fritsvømmende og forsynet med fimreklædte Vedhæng, som senere forsvinder; Æggene er i disse Tilfælde uden Reservenæring. F. har en meget stærk Regenerationsevne, og hermed staar i Forbindelse den hyppige kønsløse Forplantning, som i Reglen er en Tværdeling; hos Microstomum kan endog dannes en hel Kæde paa indtil 16 Individer. F. lever af smaa Orme, Krebsdyr ell. Insektlarver, som de griber med deres fremskydelige Svælg; mange lever parasitisk. Enkelte lever paa Land paa fugtige Steder, i Troperne træffes mange smuktfarvede Former (Landplanarier) under Træbark o. l. St, hos os Geoplane terrestris, der lever i Jorden paa Regnormevis; den flyder hen ved en ringe Berøring. Til Tricladerne hører foruden sidstnævnte Form en Del hos os alm. Ferskvandsformer. saaledes den indtil 2 cm lange, smukke Dendrocöla punctata, især paa Stenene ved Kysten af større Søer, Dendrocöla lactea, Planaria torva o. a. Den omtalte lille Convoluta hører til Acölerne, den ligeledes omtalte Microstomum til Rhabdocölerne. Polycladerne er mest af anselig Størrelse, Legemet er ret bredt, i Forenden findes hyppigst talrige Øjne; det er Havformer, nogle lever pelagisk, og mange er pragtfuldt farvede, især i varmere Have, som i Middelhavet. (Litt.: L. v. Graff, »Monographie der Turbellarien«, I—II [Leipzig 1881 og 1889]; A. Lang, »Die Polycladen des Golfes von Neapel. Fauna und Flora« [Neapel 1884]; J. I jim a, »Untersuchungen über den Bau und die Entwicklungsgeschichte der Süss-wasser-Dendrocölen [Tricladen]« [»Zeitschr. f. wiss. ZooL«, XL, 1884]). T. K. Finale (ital.), Betegnelse for den sidste Afdeling af et i symfonisk Form bygget Musikværk, altsaa af en Sonate, en Trio, Kvartet, Symfoni o. lign. I Operaen forstaar man ved F. den i Alm. med et større Ensemble udstyrede Afslutning af Akten. A. H. Finale Marina, By i det nordvestlige Italien, Prov. Genova, ligger 19 km NØ. f. Albenga paa Reviera di Ponente og ved Banen fra Nizza til1 Genua. (1911) 3200 Indb. F. M. har en lille Havn, hvorfra drives Fiskeri og Kystfart. Omtrent l km NØ. f. F. M. ligger Finale Pia med (1911) 1850 Indb., og c. l km mod V. ligger Finale Borgo ell. F i n a l b o r g o med (1911) 3100 Indb. H. P. S. Finale nell' Emilia, By i Norditalien, Prov. Modena. ligger 24 km ØSØ. f. Mirandola ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
