Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finanskontrol - Finanslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu helt igennem ad den alm.
Forvaltningsvej, saaledes at Regnskaberne revideres i
ministerielle Revisionskontorer, og Spørgsmaalet
om Regnskabsaflæggelsens Rigtighed og om de
paagældende Oppebørselsbetjentes
Ansvarsfrihed i sidste Instans afgøres af vedk. Minister
alene og ikke kan prøves af Domstolene. I de
fleste Lande tilkommer den endelige Afgørelse
i disse Spørgsmaal derimod ikke mere
Forvaltningens øverste ansvarlige Chefer selv, men er
henlagt til særlige Forvaltningsdomstole, hvis
Medlemmer nyder samme Uafhængighed af
Regeringen som de alm. Dommere. Dette er
saaledes navnlig Tilfældet i Tyskland, hvor
disse Revisionsdomstole kaldes
»Oberrechnungskammer«, saavelsom i Sverige, hvor
Kammerretten udøver Overrevision, samt i Finland,
hvor der findes en særlig Revisionsret. En
endnu mere fuldkommen F. er søgt gennemført
i Lande som Belgien, Frankrig og England, hvor
der findes af Regeringen fuldstændig
uafhængige Regnskabs- og Revisionsretter, der ikke
blot udøver en efterfølgende Kontrol ved at
revidere og i retslige Former decidere samtlige
de af de regnskabspligtige Embedsmænd aflagte
Regnskaber, men ogsaa udøver en forudgaaende
Kontrol derigennem, at alle af Regeringen
udstedte Anvisningers Lovmæssighed først maa
prøves og godkendes af disse, før noget
Beløb af Statskassens Midler kan udbetales. Disse
Myndigheder er i Belgien og Frankrig
Regnskabsretten (Cour des Comptes), medens i
England de tilsvarende Funktioner udøves af en
enkelt uafhængig højtlønnet Embedsmand the
Comptroller and Auditor-General med hans Stab
af Hjælpere. En lgn. Ordning har det ogsaa
fl. Gange været paatænkt at indføre i Danmark,
idet Forfatnings Lov 2. Oktbr 1855 § 55 og Grl.
18. Novbr 1863 § 57 bestemte, at der ved Lov
skulde oprettes en Regnskabsret, der skulde
føre Tilsyn med samtlige Regnskabsbetjente, og
som tillige skulde vaage over, at ingen Udgift
afholdtes uden i Henhold til Grundlovens
Bestemmelser. Men skønt ikke blot Grl. af 1866
§ 50, for at muliggøre at en saadan Ordning
kunde indføres ved simpel Lov, bestemte, men
endnu Grl. 5. Juni 1915 § 49 bestemmer, at
Grl.’s Regler om Statsrevisionen kan ændres
ved Lov, er en saadan Reform hidtil ikke
indført og synes ved Gennemførelsen af den ny
L. af 31. Marts 1917 om Revision af
Statsregnskabet, der i det væsentlige bliver ved den
gl. Ordning, endog for lange Tider endelig
opgivet.
Den parlamentariske F. foretages af de
lovgivende Kamre derved, at disse gennemgaar
det samlede Statsregnskab, som Regeringen er
pligtig at forelægge dem. Da Kamrene som
Helhed imidlertid naturligvis ikke, og heller
ikke et alm. Udvalg af Kamrene, kan
overkomme selv at foretage en detailleret
Gennemgang af Statsregnskabet, maa dette forinden
være indgaaende prøvet af en af Regeringen
uafhængig Myndighed, paa hvis Undersøgelse
Kamrene med Tryghed kan bygge. I Lande,
hvor der findes uafhængige Regnskabsretter,
er det disses Indstillinger og Afgørelser, der
tjener som Grundlag for Kamrenes Prøvelse
af Statsregnskabet som Helhed, dog saaledes,
at Kamrene har den videregaaende Kompetence
at kunne afgøre ikke blot de afholdte Udgifters
Lovlighed, men ogsaa disses Forsvarlighed.
I de nordiske Lande derimod foretages den
forberedende Prøvelse af Statsregnskabet paa
Rigsdagens Vegne af Statsrevisorer, valgte af
Rigsdagen selv, i Henhold til hvis Betænkning
Rigsdagen derefter foretager den endelige
Prøvelse af Statsregnskabet, se
Statsrevision.
K. B.
Finanslov i videre Forstand betegner en
Lov, som har en Ordning af Statens Finanser
til Genstand. I snævrere Forstand forstaar man
derved det af Lovgivningsmagten sanktionerede
Budget, i Kraft af hvilket Statens Indtægter og
Udgifter bliver at afholde i det Tidsrum, for
hvilket Loven har Gyldighed. Finanslovudkastets
Udarbejdelse paahviler altid Regeringen; i den
konstitutionelle Stat maa dette imidlertid, før
det ophøjes til Lov, vedtages af
Folkerepræsentationen. Kun i en saadan Stat er F. ved
positive Forskrifter gjort til bindende Norm for
Finansstyrelsen; i den enevældige Stat derimod
er F. udgaaet fra Monarken som Lovgivningsmagtens
eneste Indehaver og kan paa et hvilket
som helst senere Tidspunkt fraviges af denne.
Den første Oprindelse til de moderne af
Folkerepræsentationerne vedtagne F. kan føres
tilbage til Middelalderens Lensstater. Naar
Kongens Indtægter af Domæner og de andre ham
tillagte Indtægtskilder ikke forslog til Dækning
af Statsudgifterne, maatte han henvende sig til
Stænderne, der da efter Omstændighederne
bevilgede Indtægter til Opnaaelse af bestemte
Formaal.
Senere deler Udviklingen sig. Medens
Stændernes Bevillingsret i de kontinentale Stater
trænges fuldstændig tilbage af den sejrende
Enevoldskonge, gaar denne Ret i England paa
organisk Vis over i den nugældende
parlamentariske Forfatning. Parlamentets
Skattebevillingsret blev, efter en Række af Kampe mellem
dette og Kongemagten, endelig fastslaaet ved
the bill of rights 1689.
Ejendommelig for Englands Finanslovgivning
er det, at en stor Del af Statens Indtægter og
Udgifter slet ikke drages ind under
Parlamentets Bevillingsmyndighed. Forholdet er
dette, at et vist Indbegreb af Indtægter een
Gang for alle er bestemt til at indgaa i det
saakaldte consolidaled fund, der da atter skal
afholde en Række paa alm.
Lovgivningsbestemmelser beroende Udgifter, navnlig til
Statsgældens Forrentning, Civillisten, Embedslønninger,
Pensioner m. m., hvilke udgør omtr. 1/3 af de
samlede Statsudgifter. De nævnte Indtægter og
Udgifter optages slet ikke paa Budgettet. The
Consolidated fund giver imidlertid et meget
betydeligt Overskud, der i Forening med de
aarlig bevilgede Indtægter anvendes til Dækning af
de øvrige Statsudgifter, som er Genstand for
Parlamentets Bevillingsret.
For F.’s Tilblivelse gælder flg. Hovedregler.
Efter at Finanslovforslaget straks efter
Sessionens Aabning er forelagt Underhuset,
forvandler dette sig til et Udvalg, det saakaldte
committee of the whole house. Udvalget kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
