- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
50

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finanslov - Finansministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevilge, nedsætte ell. forkaste de af Regeringen
begærede Udgifter, men har ikke Ret til at
forhøje dem ell. foreslaa ny Udgifter. Udvalgets
Indstilling vedtages derefter af det samlede
Hus. Paa samme Maade gaas der frem m. H. t.
den af Regeringen foreslaaede
Indtægtsdækning. Henimod Slutn. af Sessionen vedtages en
de enkelte Bevillinger sammenfattende
Appropriations bill. Til Slut underskrives
Finanslovforslaget af Regenten under den hist.
overleverede Form le roy (la reyne) remercie ses
bons sujets, accepte leur bénévolence et ainsi
le veult
.

I Frankrig gik, i Modsætning til England,
Stændernes Skattebevillingsret til Grunde til
Fordel for det absolutte Monarki. Under
Revolutionen erobrede Folkerepræsentationen i
Løbet af kort Tid Skattebevillingsretten tilbage.
Konstitutionen af 1791 sikrede corps législatif
den aarlige Bevillingsret, baade for Indtægter
og Udgifter, kun med den Indskrænkning, at
de til Civillisten og Statsgældens Forrentning
nødvendige Udgifter under ingen Omstændigheder
burde nægtes. Under Kejsertiden fik den
lovgivende Forsamling kun Ret til at vedtage
ell. forkaste Regeringens Finanslovforslag
under eet. Efter Napoleon’s Fald bestemte Loven
af 23. Septbr 1814, at Budgettet skulde omfatte
alle Statens Indtægter og Udgifter, og efter
Restaurationen er faktisk det af Folkerepræsentationen
vedtagne Budget blevet fulgt som
Grundlaget for Statshusholdningens Førelse.
De i Frankrig til Dels paa Sædvane beroende
Regler vedrørende Finanslovgivningen er
kodificerede i den belg. Forfatning af 1831, hvoraf
her fremhæves § 111: Les impôts au profit de
l’État sont votés annuellement. Les lois qui les
établissent n’ont de force que pour un an, si
elles ne sont renouvellées
, og § 115 2. Stykke:
Toutes les recettes et dépenses de l’État
doivent être portées au budget et dans les
comptes
. Fransk-belgisk Ret kræver altsaa den
aarlige Bevilling af alle Indtægter og Udgifter uden
Hensyn til, om de beror paa retlig Forpligtelse
ell. ikke. Budgettets Specialisering er i Frankrig
skredet stærkt frem og Folkerepræsentationens
Indflydelse herved vokset betydeligt. Er
Finansloven ikke vedtaget ved Finansaarets Beg. 1. Jan.,
giver Kamrene provisoriske Bevillinger
paa Tolvtedelte af det sidst vedtagne Budget.

Preussens og det tyske Riges Finanslovgivning
stemmer overens med fr. og belg. Ret deri,
at alle Indtægter og Udgifter bør findes paa den
aarlige F., men har noget tilfælles med den eng.
Lovgivning derved, at de bestaaende Skatter og
Afgifter kan opkræves, indtil de ændres ved en
ny Lov.

Den norske Grl.’s Hovedbestemmelser om
F. — ell. som det i Norge kaldes:
Statsbudgettet — indeholdes i § 75, a—e, i—k. Paa
hvert ordentligt Storting fremlægger Regeringen,
saa snart Stortinget er aabnet (Grl.’s § 74),
sit Forslag til Budget for det kommende
Finansaar; dog kan Regeringen naar som helst i
Løbet af Sessionen fremlægge Tillægsforslag
ell. ny Propositioner. Budgetforslaget er delt i
12 Hovedtitler, hver med større ell. mindre
Specificering. Det voteres efter Indstilling fra
Stortingets forsk. faste Komiteer ved alm.
Flertalsbeslutninger i Sessionens Løb af det
samlede Storting. Det samlede Storting vælger 5
lønnede Revisorer (Statsrevisorer), der aarlig
skal gennemse Statens Regnskaber. Decisionen
af disse henhører under Odelstinget efter
Indstilling fra Protokolkomiteen.

Bestemmelserne i dansk Grl. af 1866
indeholdes i §§ 48—50. Paa hver ordentlig Rigsdag,
straks efter at samme er sat, fremlægges
Forslag til F. for det flg. Finansaar,
indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og
Udgifter. Forslag til F. og Tillægsbevillingsloven
behandles først i Folketinget. Forinden F. er
vedtaget, maa Skatterne ikke opkræves. Ingen
Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i
F. ell. i en Tillægsbevillingslov. 4 lønnede
Statsrevisorer gennemgaar det aarlige Statsregnskab
og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri
er blevne opførte, og at ingen Udgift uden for
F. har fundet Sted. — Det aarlige
Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger,
forelægges derefter Rigsdagen, som m. H. t. samme
tager Beslutning. Disse Bestemmelser er i det
væsentlige gaaede over i Grl. af 5. Juni 1915,
der desuden giver særlige Regler for,
hvorledes der bliver at forholde sig, naar
Behandlingen af Finanslovforslaget ikke kan ventes
tilendebragt inden Finansaarets Beg. Regeringen
forelægger da Forslag til en midlertidig
Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve
de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige
Indtægter og til at afholde de Udgifter, som er
nødvendige for Statshusholdningens
uforstyrrede Førelse, dog at der for disse Udgifter er
fastsat fl. nærmere angivne Begrænsninger.
C. T.

Finansministerium betegner Statens
øverste Finansmyndighed. F. er nu først og
fremmest det drivende Hjul i Statens finansielle
Virksomhed, der tillige skal paase, at denne
sker i nøje Overensstemmelse med gældende
Love og Bestemmelser. En Hovedrettesnor for
F. er i saa Henseende den for den paagældende
Finansperiode udkomne Finanslov. Den
ansvarlige Leder for F. er Finansministeren, under
hvem der sorterer en Række over- og
underordnede Embedsmyndigheder.

Finansministerens Opgave er imidlertid
ingenlunde indskrænket til at sørge for, at
Finansstyrelsen virker forsvarligt i Overensstemmelse
med den gældende Ret, der paahviler
ham desuden den overordentlig vigtige Pligt at
sørge for Tilvejebringelsen af Budgettet
(Finanslovforslaget) for den kommende
Finansperiode. Ganske vist tilkommer dettes
Udarbejdelse ikke Finansministeren alene, men
denne i Forbindelse med Cheferne for de andre
Forvaltningsgrene, men naturligvis maa
Finansministeren have en betydelig Indflydelse
paa de fra disse udgaaede Forslag; thi ham
paahviler det at udkaste den samlede
Finansplan og skaffe Ligevægt mellem Indtægter og
Udgifter paa det fremtidige Budget. Viser det
sig, at der efter de foreslaaede Udgifter og de
sandsynlig beregnede Indtægter fremkommer et
Underskud, bliver det Finansministerens Sag at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free